Hjælpemenu

Hovedmenu

Europa-Parlamentet genudnævner Barroso

Europa-Parlamentet har ved dagens afstemning på plenarforsamling i Strasbourg sikret den nuværende formand for Europa-Kommissionen, José Manuel Barroso, endnu fem år i formandsstolen.
José Manuel Barroso
José Manuel Barroso

Med stemmerne 382 for, 219 imod og 117 hverken for eller imod sikrede Barroso sig det nødvendige flertal i Europa-Parlamentet til at tage endnu en femårsperiode i spidsen for Kommissionen. Barroso sikrede sig allerede på EU-topmødet i juni stats- og regeringschefernes opbakning.

Baggrund

Den nuværende Kommissions embedsperiode udløber den 31. oktober 2009. EF-traktatens artikel 214 fastsætter proceduren for udnævnelse og godkendelse af Kommissionen. Det er nu op til kommissionsformanden, ud fra medlemslandenes indstillede kommissærkandidater, at sammensætte den nye Kommission og de enkelte kommissærers ansvarsområder. Formandens forslag til den nye Kommission skal herefter godkendes af Rådet med kvalificeret flertal.

Endelig skal den samlede Kommission godkendes ved endnu en afstemning i Europa-Parlamentet, hvorefter Rådet med kvalificeret flertal udnævner kommissionsformanden og de øvrige medlemmer.

Yderligere information