Rådet diskuterer Metock-dommen
Rådet hilser det velkommet, at Europa-Kommissionen i slutningen af 2008 skal komme med en evaluering af medlemslandenes gennemførelse af direktivet om fri bevægelighed og opholdsret for unionsborgere og deres familiemedlemmer (på hvilken baggrund Metock-dommen blev afsagt).
I pressemeddelelsen fra rådsmødet om retlige og indre anliggender den 25. september 2008 hedder det i den forbindelse, at Rådet noterer sig, at Kommissionen er parat til, på baggrund af evalueringen, at fremsætte passende retningslinjer eller forslag som kan være nødvendige i kampen mod misbrug, overtrædelse eller krænkelse.
Rådet vil vende tilbage til spørgsmålet, når Europa-Kommissionens evaluering foreligger.