Hjælpemenu

Hovedmenu

Europadag 2008

Hvert år den 9. maj er det "Europadag". Læs mere om dagen her.

Hvert år den 9. maj er det "Europadag". Datoen er valgt ud fra, at der den 9. maj 1950 med Schuman-erklæringen blev taget det indledende skridt til at skabe Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, som var optakten til det, vi i dag kender som EU (læs mere om EU's start her).

Schuman-erklæringen kan overordnet beskrives som et forslag om at oprette et organiseret Europa med tætte økonomiske forbindelser som forudsætning for at opretholde fredelige forbindelser mellem de europæiske lande. Da Schuman-erklæringen generelt betragtes som den officielle grundsten til oprettelsen af det nuværende EU, vedtog EU’s stats- og regeringschefer derfor på topmødet i Milano i 1985 at fejre den 9. maj som "Europadagen".

Rundtomkring i Europa og i EU-institutionerne markeres Europadagen på forskellig vis med aktiviteter, som har til formål, at bringe EU tættere på borgerne, og befolkningerne i Europa tættere på hinanden.

Du kan læse mere om Europadagen og Schuman-erklæringen på Kommissionens hjemmeside.

Du kan se en oversigt over arrangementer i Danmark på Kommissionens Repræsentations hjemmeside (link til oversigt).