Europa-Kommissionens energi- og klimapakke
Denne pakke er blevet til på baggrund af den integrerede energi- og klimapolitiske pakke, som Kommissionen fremsatte den 10. januar 2007, og som blev vedtaget på EU’s stats- og regeringschefers årlige topmøde den 8.-9. marts 2007.
På dette topmøde besluttede stats- og regeringscheferne, at EU skal reducere det samlede udslip af drivhusgasser og hæve den del af EU’s energiforbrug, der skal komme fra vedvarende energikilder. Stats- og regeringscheferne blev enige om at opstille to bindende mål, nemlig at EU i år 2020 skal have reduceret udslippet af drivhusgasser til 20 % under 1990-niveauet, mens 20 % af den energi der bruges i EU i 2020 skal komme fra vedvarende energi.
Europa-Kommissionens meddelelse "To gange 20% i 2020 Europas muligheder i forbindelse med klimaændringerne" indeholder en beskrivelse af den samlede energi- og klimapakke.
Forslag
Kommissionens pakke af 23. januar 2008 består af fem dele:
-
Et forslag om hvor meget hvert medlemsland skal reducere deres drivhusgasudslip i sektorer, der ikke er omfattet af kvotehandelssystemet (ETS) for at EU kan nå sit mål i 2020. De mere velstående EU-lande, herunder Danmark, skal bidrage mest.
Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning
Europa-Kommissionens spørgsmål og svar om forslaget til reduktion af drivhusgasser
-
Et forslag om at ændre i EU’s kvotehandelssystem (ETS), så større energi- og industrivirksomheder i EU fra 2013 skal betale for deres udledningskvoter. Siden 1. januar 2005 har de mest energitunge industrier i EU været omfattet af et kvotehandelssystem, hvor handel med udledningskvoter skal give mulighed for at sænke drivhusgasudledningen der, hvor omkostningerne er lavest. De kvoteomfattede virksomheder har også mulighed for at købe klimakreditter fra projekter i Østeuropa eller i udviklingslandene.
Europa-Kommissionens direktivforslag
Europa-Kommissionens spørgsmål og svar om det reviderede kvotehandelssystem
Sammenlagt skal ovenstående to forslag sikre, at EU som helhed reducerer udledningen til mindst 20% under 1990-niveauet inden 2020 og har mulighed for at gå op til 30% reduktion, hvis andre industrialiserede lande forpligter sig til en tilsvarende indsats i forbindelse med en ny klimaaftale i fremtiden.
-
Et forslag til, hvor stor en andel af hvert medlemslands energiforbrug, der skal komme fra vedvarende energikilder i 2020. Forslaget indeholder også kriterierne for bæredygtig produktion af biobrændstoffer.
Direktivforslag fra Kommission
Arbejdsdokument fra Kommissionen
Landeoversigt
Pressemeddelelse fra Kommissionen, hvor fordelingen af de enkelte medlemslandens andel af vedvarende energi i 2020 fremgår
I 2005, som er det år der ligger til grund for Kommissionens beregninger, udgjorde produktionen af energi fra vedvarende energikilder ca. 8,5 % af den samlede energiproduktion i EU, men med meget store forskelle mellem medlemslandene.
-
En beslutning om ændring i reglerne for statsstøtte, så medlemslandene får mulighed for at støtte miljøprojekter.
Retningslinjer for statsstøtte til miljøprojekter
Europa-Kommissionens memo om reglerne for statsstøtte til miljøprojekter
-
Et forslag til en juridisk ramme, der etablerer den sikre og miljøvenlige genindving og slutlagring af CO2. Her er der tale om en hel række teknologiske tiltag, der skal hjælpe med at reducere store dele af CO2-udledningerne fra forbrænding af fossile brændstoffer i kraftværker og i industrien.
Meddelelse fra Kommissionen
Konsekvensanalyse fra Kommissionen
Europa-Kommissionens spørgsmål og svar om genindvinding og slutlagring
En samlet konsekvensanalyse af Europa-Kommissionens energi- og klimapakke kan findes her.
Baggrund
I de seneste par år er EU’s energipolitik blevet kædet sammen med spørgsmålet om klimaforandringer. Det skyldes, at der ifølge Kommissionens klimastrategi fra 10. januar 2007 er stærke videnskabelige beviser for, at udledning af drivhusgasser fører til klimaforandringer primært i form af temperaturstigninger. Strategien fastslår, at de økonomiske og sociale omkostninger ved ikke at gribe tilstrækkeligt ind over for klimaændringerne kan blive meget høje.
Den øgede globale fokus på, hvordan klimaforandringer kan bekæmpes, har fået EU til at udarbejde en række tiltag, der kan beskrives under følgende overskrifter:
- Reduktion af drivhusgasudledninger
- Overvågning af og tilpasning til klimaændringens følger
- EU's engagement i de internationale forhandlinger (herunder Kyoto-protokollen)
EU’s energipolitik hviler på to principper om bæredygtighed og forsyningssikkerhed. Energien i EU skal anvendes mere effektivt, så f.eks. udledningen af drivhusgasser kan mindskes. Energipolitikken handler dog ikke kun om klimaforandringer som følge af udledning af drivhusgasser. Konkurrencen om de globale ressourcer, især olie og gas, samt det at verdens olie- og gasforekomster er koncentreret i relativt få lande, har fået EU til at se på hvilke muligheder, der eksisterer for at reducere EU’s afhængighed af energi udefra.
- Begrænsning og rationalisering af energiforbruget ved hjælp af energieffektivitet
- Vedvarende energikilder som et reelt og overkommeligt alternativ
- Konkurrence på det europæiske energimarked
EU har også tilsidesat midler til forskning og innovation indenfor miljø- og energiområdet, bl.a. indenfor det 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling og rammeprogrammet for konkurrence og innovation.
Forskning og innovation:
- Finansielle instrumenter for miljøet
- Syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (2007-2013)
- Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (2007-2013)
- Handlingsplan for miljøteknologi
Desuden har EU i forbindelse med klima- og energipolitikken sat fokus på renere transportmidler og bedre styring af trafikken i Europa, så udledning mindskes. Det er i denne sammenhæng, at Kommissionens forslag til reduktion af det tilladte CO2-udslip fra nye biler skal ses.