Hjælpemenu

Hovedmenu

Har du styr på euromønterne og -sedlerne?

Står du og skal på ferie i et af eurolandene, har du her mulighed for at teste din viden om eurosedlerne samt udseende af de forskellige landes euromønter.
Kommissionens to små eurospil
Kommissionens to små eurospil

Af EU's 27 medlemslande er der 13 lande der har indført euroen som national valuta. Den 1. januar 2008 udvides kredsen af eurolande til 15 med Maltas og Cyperns indførelse af euroen.

Euromønter

Der er i alt 8 forskellige euromønter. Mønterne er udstedt med de pålydende værdier 1, 2, 5, 10, 20 og 50 eurocent samt 1 og 2 euro.  Mønterne har alle en fælles europæisk side og en national side. Den nationale side indeholder et landespecifikt motiv omgivet af de 12 europæiske stjerner. Euromønterne er gyldig betalingsmiddel i samtlige eurolande uanset indholdet af den nationale side. Den fælles side indeholder tre forskellige motiver afhængig af den pålydende værdi. Alle tre motiver er kort over Europa, der symboliserer europæisk samhørighed. Motiverne er designet af belgieren Luc Luycx fra The Royal Belgian Mint. 

Eurosedler

Eurosedlerne har ingen nationale kendetegn, og har derfor det samme udseende i hele euroområdet. Serien indeholder syv sedler med de pålydende værdier 5, 10, 20, 50, 100, 200 og 500 euro.

Europa-Kommissionen har udarbejdet to små spil, hvor du skal samle iturevne eurosedler og sortere euromønterne efter de nationale motiver.


Hint
: du kan hente hjælp på EU-Oplysningens temaside om euroen.