Hjælpemenu

Hovedmenu

Ny temaside fra Rådet om regeringskonferencen (IGC 2007)

Rådet har oprettet en temaside om regeringskonferencen, der formelt indledes den 23. juli 2007. Regeringskonferencen skal inden udgangen af 2007 lede til vedtagelsen af den nye såkaldte reformtraktat.

Rådets temaside om regeringskonferencen er ikke så udbygget endnu, men det vil efter rådsmødet for EU's udenrigsministre mandag den 23. juli 2007 være muligt, at finde det portugisiske EU-formandskabs udkast til en samlet tekst for reformtraktaten. Udkastet er udarbejdet på grundlag af det mandat for regeringskonferencen, som der blev opnået enighed om på Det Europæiske Råds møde den 22.-23. juni 2007.

Temasiden indeholder endvidere dokumenter fra tre tidligere regeringskonferencer - regeringskonferencen indledt i 1996 der ledte til vedtagelsen af Amsterdamtraktaten, regeringskonferencen indledt i 2000 der ledte til vedtagelsen af Nicetraktaten samt regeringskonferencen indledt i 2004 der ledte til vedtagelsen af Forfatningstraktaten.

Yderligere information