Hjælpemenu

Hovedmenu

Når EU-ret bliver til danske love

Hvordan bliver EU-direktiver til danske love? EU-Oplysningen har lavet en ny side om, hvordan EU-direktiver bliver til national lovgivning. 

Når EU vedtager direktiver gælder de ikke i medlemsstaterne med det samme. Direktiverne skal først omsættes til national lovgivning før de gælder for borgerne i f.eks. Danmark.

I Danmark har vi ikke én fast procedure for gennemførelse af EU-direktiver, men løser opgaven fra sag til sag. Sådan er det ikke nødvendigvis i andre EU-lande. Der er meget forskellige traditioner for, hvordan medlemslandene laver direktiverne om til nationale love.

Én ting er dog sikkert - hvis medlemslandene ikke gennemfører EU-direktiverne korrekt, så skrider Kommissionen ind. I nogle sager ender det med en retssag ved EF-Domstolen.

Alt dette kan du læse mere om på EU-Oplysningens nye sider om implementering af EU-ret.