Forlig om Solskinsdirektivet
Direktivet indfører en minimumsbeskyttelse af alle arbejdstagere mod de risici, der er forbundet med eksponering for optisk stråling.
Det oprindelige direktiv omfattede optisk stråling fra sollys og netop denne del har undervejs i beslutningsprocessen været genstand for meget debat. Inkluderingen af optisk stråling fra sollys har været en af årsagerne til, at Europa-Parlamentet ikke har villet godkende forslaget.
Forslaget er blevet behandlet under den fælles beslutningsprocedure. Med et kompromis i forligsudvalget, den 6. dec. 2005, blev optisk stråling fra sollys taget ud af direktiv-forslaget. Nu omhandler forslaget derfor kun beskyttelse mod optisk stråling fra kunstige kilder. I forlængelse heraf godkendte Europa-Parlamentet det reviderede forslag til direktivet.
Se en oversigt over hele beslutningsprocessen her.
Se forligsudvalgets kompromistekst her.