1. januar 2007: nye medlems- og eurolande
Den 1. januar 2007 markerer to store begivenheder for EU. Bulgarien og Rumænien bliver optaget i EU, og Slovenien indtræder, som det føste af de "nye" medlemslande, i eurosamarbejdet.
Optagelse af Bulgarien og Rumænien
EU udvides den 1. januar 2007 med ca. 30 millioner nye borgere fra Bulgarien og Rumænien. EU's samlede befolkningstal bliver derved tæt på 493 millioner.
Bulgarien og Rumænien søgte om EU-medlemskab i 1995, og i februar 2000 blev optagelsesforhandlingerne indledt med begge lande. Optagelsesforhandlingerne blev afsluttet i december 2004, og tiltrædelsestraktaten kunne således underskrives i april 2005. Optagelsen af Bulgarien og Rumænien markerer afslutningen på den såkaldte femte udvidelsesrunde, hvor de otte central- og østeuropæiske lande samt Cypern og Malta blev optaget den 1. maj 2004.
Antallet af tildelte medlemmer og pladser i EU's institutioner er indeholdt i tiltrædelsestraktaten for Bulgarien og Rumænien. Idet forfatningstraktaten ikke er trådt i kraft, er det i henhold til tiltrædelsestraktatens artikel 2, stk. 2, den tilknyttede akt der fastsætter optagelsesvilkårene for Bulgarien og Rumænien.
Europa-Parlamentet
Bulgarien og Rumænien får tildelt henholdsvis 18 og 35 pladser i Europa-Parlamentet, der derved midlertidigt udvider sit samlede antal pladser fra 732 til 785. Hvis der ikke bliver vedtaget en form for traktat eller afgørelse inden 2009, indeholder tiltrædelsestraktaten i aktens artikel 9, stk. 2, en fordeling af pladser for valgperioden 2009-2014. Der sker her en mindre justering i antallet af medlemmer fra de enkelte lande således at det samlede antal ikke overstiger 736 medlemmer. Bulgarien og Rumænien vil i denne periode have henholdsvis 17 og 33 medlemmer af Europa-Parlamentet.
Europa-Kommissionen
Den bulgarske kommissær, Meglena Kuneva, får ansvaret for forbrugersikkerheden i EU. Den rumænske kommissær, Leonard Orban, får ansvaret for flersprogethed og kulturel mangfoldighed. De to nye kommissærer er blevet udnævnt af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
Rådet
Når Rådet træffer afgørelser med kvalificeret flertal vil Bulgaien og Rumænien råde over henholdsvis 10 og 14 stemmer. Det samlede antal stemmer i Rådet udvides således til 345 stemmer. Stemmeantallet der sikrer et kvalificeret flertal hæves samtidig til 255 stemmer.
Øvrige
Bulgarien og Rumænien får henholdsvis 12 og 15 medlemmer af Regionsudvalget samt Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Bulgarien og Rumænien får hver en dommer ved EF-Domstolen.
Overgangsordninger
De specifikke overgangsordninger er indeholdt i tiltrædelsestraktatens bilag VI for Bulgariens vedkommende og bilag VII for Rumæniens vedkommende.
Frie bevægelighed
Blandt overgangsordningerne kan nævnes medlemslandens mulighed for at opretholde nationale foranstaltninger til regulering af bulgarske og rumænske arbejdstageres adgang til de nationale arbejdsmarkeder. Disse foranstaltninger kan maksimalt opretholdes i syv år fra tiltrædelsesdatoen.
I den danske Østaftale II fra den 5. april 2006 fremgår det, at der vil blive etableret tilsvarende nationale overgangsordninger for Bulgarien og Rumænien som gælder for 8 af de 10 nye medlemslande.
Frie kapitalbevægelser
Bulgarien og Rumænien kan opretholde nationale restriktioner på statsborgere fra de øvrige medlemslandes erhvervelse af jord til fritidsboliger. Disse restiktioner kan dog kun opretholdes i fem år fra tiltrædelsesdatoen. Restriktioner i op til syv år kan anvendes på erhvervelse af landbrugsjord, skov og skovbrug.
Schengen-samarbejdet
Bulgarien og Rumænien deltager ikke fuldt ud i Schengen-samarbejdet før det i overensstemmelse med de relevante Schengen-evalueringsprocedurer er blevet sikret, at de nødvendige betingelser for gennemførelsen af alle reglerne er opfyldt. Schengen-samarbejdet vil således først gælde fuldt ud for Bulgarien og Rumænien, når Rådet har truffet en afgørelse herom.
Økonomisk og monetær union
I relation til den økonomiske og monetære union (ØMU'en) er Bulgarien og Rumænien at betragte som medlemslande med en såkaldt dispensation. Det betyder, at Bulgarien og Rumænien er forpligtigede til at indføre euroen, når deres økonomier opfylder de såkaldte konvergenskriterier.
Sikkerhedsklausuler
I forbindelse med Bulgarien og Rumæniens optagelse er der blevet indført en række sikkerhedsklausuler som er bekrevet via linkene nedenfor.
Indførelse af euroen i Slovenien
Slovenien har som det første af de "nye" medlemslande indført euroen pr. 1. januar 2007.
Den endelige godkendelse af Slovenien som det 13. euroland faldt på et møde for EU's økonomi- og finansministre den 11. juli 2006. På samme møde blev den uigenkaldelige kurs, som den slovenske tolar indgår i euroen med, fastsat. Den fastsatte kurs er på 239,640 tolar for en euro, hvilket svarer til den centralkurs, som den slovenske tolar har været knyttet til euroen med via det såkaldte fastkurssamarbejde ERM II.
Forberedelser
Slovenien har på forhånd fastsat den nationale side af de euromønter, der er sat i omløb den 1. januar 2007. Som noget nyt har den fælles side af euromønterne også ændret sig med Sloveniens indtrædelse i eurosamarbejdet. EU's økonomi- og finansministre besluttede den 7. juni 2005, at den fælles side af 1- og 2-euromønterne samt 10, 20 og 50 eurocentsmønterne skulle afspejle EU efter udvidelsen med de 10 nye medlemslande. Derfor har den fælles side af de slovenske euromønter et design, hvor alle 27 medlemslande er repræsenteret.
|
2-euro |
1-euro |
50 cent |
20 cent |
10 cent |
5 cent |
2 cent |
1 cent |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
uændret |
uændret |
uændret |
Allerede i marts 2006 begyndte de slovenske butikker at angive priserne i både euro og slovenske tolar.
Overgang
Slovenien anvender en såkaldt "big bang" overgangsmetode, hvilket vil sige, at eurosedler- og mønter rent fysisk indføres den 1. januar 2007 uden en forudgående periode med euro som elektronisk valuta. I de oprindelige eurolande var der en overgansperiode på tre år mellem introduktionen af euro som elektronisk valuta og indførelsen af eurosedler- og mønter.
Der vil være en periode på 14 dage, fra den 1. januar 2007 til den 14. januar 2007, hvor der både kan betales med euro og den slovenske tolar. Herefter vil tolar gratis kunne omveksles til euro i bankerne frem til den 1. marts 2007. Efter den 1. marts 2007 er det kun den slovenske centralbank, der gratis vil omveksle tolar til euro. For sedler er der ingen tidsbegrænsning, hvorimod mønter vil blive omvekslet frem til den 31. december 2016.
Baggrund
De nye medlemlande er i henhold til artikel 4 i Tiltrædelsestraktaten at betragte som medlemslande med en dispensation. De er forpligtigede til at indføre euroen, så snart deres økonomier opfylder konvergenskriterierne. Slovenien benyttede sig den 2. marts 2006 af muligheden i EF-traktatens artikel 122, stk. 2, og anmodet Kommissionen og ECB om en vurdering af landets konvergens mht. eurodeltagelse. Den 16. maj 2006 fremlagde Kommissionen og ECB konvergensrapporterne for Slovenien.
Rapporterne konkluderede, at Slovenien opfyldte konvergenskriterierne mht. prisstabilitet, lange rente og den offentlige budgetstilling. Slovenien havde på tidspunktet for Rådets endelige godkendelse den 11. juli 2006 deltaget i fastkurssamarbejdet ERM II i to år uden alvorlige spændinger. Slovenien lever endvidere op til den såkaldte juridiske konvergens, hvilket vil sige, de lovkrav som de nationale centralbanker skal opfylde for blive en del af det såkaldte eurosystem (eurolandenes centralbanker og ECB).
På denne baggrund indstillede Kommissionen til Rådet, at Slovenien optages som det 13. medlem af eurosamarbejdet den 1. januar 2007. EU's økonomi- og finansministre havde en første diskussion af Sloveniens fremtidige eurodeltagelse på et møde den 7. juli 2006. Her var der opbakning til Sloveniens ønske om at indtræde i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007. EU's stats- og regeringschefer behandlede Sloveniens eurodeltagelse på mødet i Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006. Stats- og regeringscheferne kunne ligeledes tilslutte sig Kommissionens indstilling om at optage Slovenien i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007. Som nævnt blev den endelige formelle beslutning taget på et rådsmøde for EU's økonomi- og finansministre den 11. juli 2006.
Yderligere information