Ny fælles eurojubilæumsmønt
Den 25. marts 2007 er det 50 år siden, at det vi i dag kender som EF-traktaten blev underskrevet af de seks ophavslande Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg og Nederlandene. Stedet var Rom i Italien, hvorfor traktaten benævnes som Rom-traktaten.
EU's stats- og regeringschefer vil bl.a. markere dagen ved at underskrive en politisk erklæring i Berlin, idet Tyskland varetager EU-formandskabet i første halvår af 2007. Erklæringen skal fastslå Europas værdier og ambitioner samt bekræfte EU-landenes tilsagn om at leve op til dem.
Med Rom-traktaten blev det Europæiske Økonomiske Fællesskab grundlagt, hvilket var en forudsætning for den senere udbygning af fællesskabet til at omfatte en fælles europæisk valuta, euroen. Euroen blev indført i EU den 1. januar 1999, og den 1. januar 2002 kom der eurosedler- og mønter.
Eurolandene har derfor valgt 50-årsdagen for Rom-traktatens underskrivelse som anledning til at udstede en fælles eurojubilæumsmønt. Jubilæumsmønten er en 2-euromønt, og den såkaldte "nationale" side vil i dette tilfælde være ens for alle eurolandene. Designet blev valgt, efter en konkurrence, den 5. maj 2006 af en jury bestående af Pervenche Berés formand for Europa-Parlamentets udvalg for økonomi og valuta, Jean-Claude Juncker formand for eurogruppen samt Joaquin Almunia der er kommissær for økonomiske og finansielle anliggender.
Rom-traktaten blev underskrevet i Orazi og Curiazi salene i Palazzo dei Conservatori der ligger på Piazza del Campidoglio. Pladsen er designet af Michelangelo i 1538, og jubilæumsmønten gengiver derfor Rom-traktaten på en baggrund af det specielle flisemønster der pryder pladsen.
Baggrund
Hvert euroland har siden 2004 haft mulighed for at udstede én jubilæumsmønt pr. år. Det er kun 2-euromønten, der kan anvendes som jubilæumsmønt. Den fælles side er uændret, og det er således kun den nationale side, der udsmykkes med et jubilæumsmotiv. Jubilæumsmønter er gyldig betalingsmiddel i alle eurolande.
Yderligere tre jubilæumsmønter vil blive udstedt i 2006. Disse jubilæumsmønter er af den traditionelle type, hvor et medlemsland ønsker at markere en speciel begivenhed eller person.
|
Finland |
San Marino |
Vatikanstaten |
|
|
|
|
|
Oktober 2006 |
Sept.-okt. 2006 |
Ultimo 2006 |
|
100-året for |
500-året for |
500-året for |
Se EU-Oplysningens temaside om eurosedler og -mønter
Oprettet 12/08/2006/MARJ
