Danmark bruger 'miljøgarantien' i sag om nitrit
Pres på danske regler for nitrit i fødevarer
De danske regler for nitrit i fødevarer er kommet under pres pga. et direktiv, som åbner op for, at fødevareproducenterne fra februar 2008 kan fordoble mængden af nitrit i visse levnedsmidler.
Den danske regering har netop meddelt Kommissionen, at den agter at opretholde de danske regler for nitrit i levnedsmidler.
Kræftfremkaldende stof
Nitritter anvendes som konserveringsmiddel i forskellige fødevarer for bl.a. at hæmme bakterievæksten, der i visse fødevarer kan forårsage pølseforgiftning. Tilsætning af nitrit i kødprodukter kan imidlertid medføre dannelse af kræftfremkaldende nitrosaminer.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fastslår, at jo højere mængde nitrit, der tilsættes i kødprodukter, desto større risiko er der for dannelse af nitrosaminer, og at anvendelsen af nitrit derfor bør reduceres mest muligt.
Differentieret brug
Ifølge EFSA bør anvendelsen af nitrit i kødprodukter differentieres, idet mange produkter kan konserveres med en tilsat mængde på 50-100 mg nitrit pr., mens enkelte kan fordre op til 150 mg nitrit pr. kg.
De gældende danske regler er i overensstemmelse med disse anbefalinger, hvor man differentierer mellem 60, 100 og 150 mg/kg. Det vurderes i et notat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, at ca. 80% af de kødprodukter, som de danske forbrugere spiser, kun må tilsættes 60 mg/kg.
Risiko for øget brug
En ændring af "diversedirekivet" i 2006, lever ifølge notatet ikke op til kriteriet om lavest mulige mængde nitrit, idet det tillader en mængde på 150 mg/kg - uden at stille krav om en differentiering af den tilsatte mængde.
Fødevareinstituttet vurderer, at en dansk gennemførelse af direktivet med virkning fra 2008 kan medføre en fordobling af danskernes indtag af nitrit, hvis producenterne vælger at øge tilsætningen til det tilladte niveau.
'Diversedirektivet'
Det oprindelige 'diversedirektiv' om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer, blev vedtaget i 1996. Danmark spillede allerede dengang "miljøgaranti-kortet" for at kunne opretholde de danske regler for tilsætningsstoffer til fødevarer. Kommissionen kunne imidlertid ikke acceptere en dansk undtagelse, og Danmark anlagde derfor sag ved EF-Domstolen for at få Kommissionens afgørelse kendt ugyldig.
Domstolen gav Danmark medhold i, at Kommissionen ikke havde rettet sig efter udtalelserne fra den videnskabelige komite (SCF) vedrørende nitrit og nitrat i kødprodukter. Danmark genindførte de nationale regler som følge af Domstolens afgørelse.
Kommissionen skal godkende særregel
Kommissionen har seks måneder til at vurdere, om den kan godkende den danske regerings holdning, eller om den mener, at der er tale om en forskelsbehandling eller en skjult handelshindring af samhandelen mellem medlemsstaterne, som kan udgøre en hindring for det indre markeds funktion.
Læs mere:
Familie- og forbrugerministeriets notat, EUU alm. del - bilag 456, 17/8 2007
Pressemeddelelse fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, 15/8 2007
Hvad er miljøgarantien?, EU-Oplysningen
Hvor mange gange er miljøgarantien anvendt?, EU-Oplysningen
Direktiv 2006/52/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer..., EUT L 204 af 26/7 2006 s. 10-22
Domstolens dom i sag C-3/00, Danmark mod Kommissionen