Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyheder › eNyt om EU fra Folketinget › eNyt om EU - alle artikler › EU skrives i mandtal

EU skrives i mandtal

Rådet offentliggør de nye tal til beregningen af flertal i Rådet. 
eNyt om EU nr. 77 - 20/11 2006 - 19:35 (pdf)
-----------------------------------------------

Beregning af flertal i Rådet
Eurostat, EU's statistiske kontor, indsamler hvert år indberetninger om befolkningens størrelse i medlemsstaterne. Disse tal anvendes i forbindelse med afstemninger i Rådet, hvor der tages beslutning med kvalificeret flertal. 

Nice-traktaten indførte fra 1. januar 2005 bestemmelser om, at der skal opnås et såkaldt tredobbelt flertal i forbindelse med vedtagelse med kvalificeret flertal i Rådet. Antallet af stemmer, der kræves for at opnå flertal, blev ændret med tiltrædelsestraktaten for Bulgarien og Rumænien.

Betingelserne for tredobbelt flertal i Rådet fra 1/1 2007:
-   Et flertal af landene i Rådets skal stemme for.
-   Disse lande skal repræsentere mindst 255 af de 345 stemmer (svarende til 73,91%).
-   En medlemsstat kan kræve at få kontrolleret, at de lande, der udgør flertallet, repræsenterer mindst 62% af EU-landenes samlede befolkning. Hvis det viser sig, at denne betingelse ikke er opfyldt, er den pågældende afgørelse ikke vedtaget.

Der er 5.427.500 danskere, hvilket svarer til 1,1% af EU's befolkning på 492.881.200 personer pr. 1. september 2006.

Følg møderne i Rådet – og tæl med!
EU-Oplysningen har udarbejdet en flertalsberegner, som findes på dansk og på engelsk. Flertalsberegneren opdateres ved årsskiftet, så den tager højde for udvidelsen.

Rådets afgørelse offentliggøres i EU-Tidende efter formel vedtagelse.

Læs: Rådets afgørelse om ændring af Rådets forretningsorden, note fra Rådet, 15306/06 af 14/11 2006 samt rettelse hertil, 15306/06 COR 1 af 16/11 2006
Prøv: EU-Oplysningen: Flertal – dansk udgave
Prøv: EU-Oplysningen: Majority calculator – English version