Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyheder › eNyt om EU fra Folketinget › eNyt om EU - alle artikler › Borgerne skal inddrage...

Borgerne skal inddrages direkte i EU-beslutningsprocessen

---------------------------------
eNyt om EU 43 – 1/4 2006
- artikel nr. 39-2006
 
 
Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet nedsatte efter de to afstemninger i Frankrig og Holland en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til, hvordan borgerne i højere grad kan inddrages i EU-beslutningsprocessen. Arbejdsgruppen er kommet frem til et forslag, der skal bringe EU tættere på borgerne.

Forslaget går ud på, at der ved en kommende traktatændring etableres et forum på linie med Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Dette udvalg, Borgerudvalget, skal ifølge forslaget høres, når EU lovgiver inden for nærmere bestemte politikområder. Det være sig f.eks. miljø, sociale bestemmelser og forbrugerbeskyttelse. Borgerudvalget skal ifølge forslaget alene baseres på behandling af EU-initiativer via Internettet. Det skal tillige afspejle befolkningens sammensætning i EU med hensyn til nationalitet, alder, uddannelse m.v.