Strukturelt underskud
Her vil der være forskel mellem medlemslandene, da størrelsen af den cykliske komponent bl.a. afhænger af, hvor stor det enkelte medlemslands offentlige sektor er - og dermed størrelsen af de såkaldte automatiske stabilisatorer. De automatiske stabilisatorer er betegnelsen for den stabiliserende effekt, som eksempelvis udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse har i en lavkonjunktur, og skatteopkrævning har i en højkonjunktur. Størrelsen af de automatiske stabilisatorer afhænger af den gennemsnitlige værdi af den marginale indkomstskattesats og den gennemsnitlige kompensationsgrad i dagpengesystemet.
Stabilitets- og vækstpagt
Under stabilitets- og vækstpagten er der en målsætning om, at eurolande og ikkeeurolande, der deltager i fastkurssamarbejdet ERM II, skal sigte mod en såkaldt mellemfristet budgetmålsætning (MTO), hvor budgetsaldoen (cyklisk korrigeret og uden engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger) ligger i intervallet -1 pct. af BNP til balance eller overskud.
Finanspagt
I den såkaldte finanspagt, må deltagerlandene som hovedregel ikke have et årligt strukturelt underskud, der overstiger 0,5 pct. af BNP.
Ideen med dennne målsætning er, at hvis medlemslandene har en strukturel budgetsaldo i balance, så vil medlemslandet være i stand til at modstå en normal lavkonjunktur uden at overskride stabilitets- og vækstpagtens krav om et maksimalt budgetunderskud på tre procent af BNP
Links