Markedsudvalget
Forløber for Europaudvalget.
Allerede i 1961 nedsatte Folketinget et ad hoc udvalg til at følge regeringens forhandlinger om Danmarks optagelse i EF. Det blev kaldt Markedsforhandlingsudvalget (Markedsudvalget) og behandlede det lovforslag om Danmarks optagelse i EF, som blev vedtaget ved en folkeafstemning den 2. oktober 1972 og førte til, at Danmark blev medlem af EF pr. 1. januar 1973.
Udvalget beholdte sit navn frem til 1994, hvor det skiftede navn til Europaudvalget som en konsekvens af, at det europæiske samarbejde med Maastrichttraktaten havde en markant politisk dimension, og dermed havde udviklet sig til mere end et samarbejde om frihandel.