Åbenhed om Rådets arbejde
- offentliggørelse af Rådets drøftelser
- adgang til mødereferater og stemmeforklaringer.
TEUF artikel 15, indføjet med Amsterdamtraktaten, omhandler åbenhed og aktindsigt. Ifølge denne artikel har alle unionsborgere og fysiske og juridiske personer med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Artiklen, der blev indført ved forordning af 30. maj 2001, har medført endnu en ændring af Rådets forretningsorden: Afstemningsresultater og stemmeforklaringer samt alle Rådets erklæringer om anvendelsen eller fortolkningen af lovbestemmelser under udarbejdelse er ifølge denne artikel tilgængelige for alle.
På EU-topmødet den 15.-16. juni 2006 blev nye tiltag for øget åbenhed i Ministerrådet vedtaget i en overordnet åbenhedspolitik. Blandt andet er det nu muligt for befolkningen at følge visse af Ministerrådets møder direkte via transmittering på internettet.