Andenbehandling
Anden fase af den fælles lovgivningsprocedure starter med, at Europa-Parlamentet diskuterer Rådets fælles holdning.
Forslaget er vedtaget, hvis Parlamentet godkender Rådets fælles holdning med simpelt flertal eller slet ikke udtaler sig inden for en bestemt frist.
Forslaget er forkastet, hvis Parlamentet afviser Rådets fælles holdning med absolut flertal (dvs. et flertal af alle Parlamentets medlemmer, ikke blot af dem, der er til stede under afstemningen). Hermed er det op til Kommissionen, om processen skal starte forfra med et nyt forslag.
Forslaget kan også ændres af Parlamentet. Men konkrete ændringsforslag til Rådets fælles holdning skal vedtages med absolut flertal. Hvis Rådet er enigt i disse ændringer, kan det vedtage forslaget med kvalificeret flertal (det kræver dog enstemmighed, hvis Kommissionen er uenig med Parlamentets ændringsforslag). Hvis forslaget vedtages, slutter beslutningsproceduren her. I 2008 blev 16 pct. af forslagene vedtaget under andenbehandlingen.
Hvis Rådet ikke kan acceptere Europa-Parlamentets ændringer, går forslaget videre til tredjebe tredjebehandlingen, forligsproceduren.