Du er her: EU-Oplysningen
› Dokumenter
› Traktater
› EU-traktaten (historisk)
› EU-traktaten (historisk)
› Samtlige bestemmelser
› Artikel 49 EU: Ansøgni...
Artikel 49 EU: Ansøgning om EU-medlemskab; procedure og vilkår for optagelse
Enhver europæisk stat, som overholder principperne i artikel 6, stk. 1, kan ansøge om at blive medlem af Unionen. Den retter sin ansøgning til Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Kommissionen og efter samstemmende udtagelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med absolut flertal blandt sine medlemmer.
Vilkårene for optagelsen og sådanne tilpasninger af de til grund for Unionen liggende traktater, som optagelsen medfører, fastlægges ved en aftale mellem medlemsstaterne og den ansøgende stat. Denne aftale forelægges samtlige kontraherende stater til ratifikation i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.