Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-Oplysningen › Dokumenter › Traktater › EU-traktaten (historisk) › EU-traktaten (historisk) › Samtlige bestemmelser › Artikel 48 EU: Traktat...

Artikel 48 EU: Traktatændringer og afholdelse af regeringskonferencer

[tidligere artikel N]

Enhver medlemsstats regering eller Kommissionen kan forelægge Rådet forslag til ændring af de traktater, som Unionen bygger på. 

Hvis Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og i givet fald af Kommissionen udtaler sig til fordel for afholdelse af en konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, indkaldes denne af Rådets formand for i fællesskab at fastlægge de ændringer, der skal foretages i nævnte traktater. Hvis det drejer sig om institutionelle ændringer på det monetære område, skal Rådet for Den Europæiske Centralbank også høres.

Ændringerne træder i kraft efter at være blevet ratificeret af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.