Du er her: EU-Oplysningen
› Dokumenter
› Traktater
› EF-traktaten (historisk)
› Samtlige bestemmelser
› Artikel 193 EF: Nedsæt...
Artikel 193 EF: Nedsættelse af undersøgelsesudvalg
Under udførelsen af sine opgaver kan Europa-Parlamentet efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der, uden at de beføjelser, som denne traktat har tillagt andre institutioner eller organer, derved berøres, skal undersøge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af fælles-skabsretten, medmindre de påståede forhold er under retslig behandling, i hvilket tilfælde denne retslige behandling først skal afsluttes.
Det midlertidige undersøgelsesudvalg ophører med at bestå, når det afgiver sin beretning. De nærmere vilkår for udøvelse af undersøgelsesbeføjelsen fastlægges efter fælles overenskomst mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.