Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenDokumenterTraktaterEF-traktaten (historisk) Samtlige bestemmelser › Artikel 110 EF: ECB's ...

Artikel 110 EF: ECB's opgaver

[tidligere artikel 108 A]

1.  Med henblik på at udføre de opgaver, der er pålagt ESCB, skal ECB i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat og på de betingelser, der er fastsat i ESCB- statutten:
- udstede forordninger i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre de opgaver, der er fastlagt i artikel 3.1, første led, og i artikel 19.1, 22 eller 25.2 i ESCB- statutten, samt i tilfælde, der fastsættes i de retsakter vedtaget af Rådet, der er nævnt i artikel 107, stk. 6
- vedtage de beslutninger, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der er pålagt ESCB efter denne traktat og ESCB- statutten
- rette henstillinger og afgive udtalelser.

2.  En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Henstillinger og udtalelser er ikke bindende.
En beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den angiver at være rettet til.
Artikel 253, 254 og 256 gælder for forordninger og beslutninger vedtaget af ECB.
ECB kan beslutte at offentliggøre sine beslutninger, henstillinger og udtalelser.

3.  Inden for de grænser og på de vilkår, der vedtages af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 107, stk. 6, skal ECB være berettiget til at pålægge foretagender bøder eller tvangsbøder i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til dens forordninger og beslutninger.