Statsretlige spørgsmål m.v.

Spørgsmål (10/10-96):

Ministeren bedes oplyse, om det i yderste konsekvens påvirker de fire danske forbehold, hvis Unionen på områder dækket af forbeholdene opnår fuld eller delvis status som juridisk person?

Svar (29/10-96):

Status som juridisk person betyder evnen til at forpligte sig, dels ved indgåelse af aftaler med tredjelande eller internationale organisationer dels ved indgåelse af almindelige kontrakter (køb, leje m.v.). EF har i medfør af Traktatens artikel 210 status som juridisk person. EU har ikke status som juridisk person og kan derfor ikke påtage sig de nævnte forpligtelser. Som det fremgår påvirker status som juridisk person ikke de fire danske forbehold.

(Alm. del - bilag 146 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 6 på alm. del

Spørgsmål (10/10-96):

Kunne Danmark have stillet forslag til Baselkonventionen, hvis Unionen havde haft status som juridisk person?

Svar (29/10-96):

Baselkonventionen berører EF's miljøpolitik. EF har, som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 5 ovenfor, status som juridisk person. Spørgsmålet om initiativret til at stille forslag inden for rammerne af Baselkonventionen beror på, om der foreligger eksklusiv kompetence for EF eller blandet kompetence mellem EF og medlemslandene. Det beror ikke på spørgsmålet om Unionens status som juridisk person.

(Alm. del - bilag146 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 7 på alm. del

Spørgsmål (10/10-96):

Mener regeringen, at Unionen i folkeretlig og juridisk forstand allerede i dag må formodes at have status som juridisk person?

Svar (29/10-96):

Nej. Det fremgår af artikel 210 modsætningsvist, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 5 ovenfor.

(Alm. del - bilag146 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 8 på alm. del

Spørgsmål (10/10-96):

Hvilke overvejelser har regeringen gjort sig om forholdet mellem grundlovens § 20 og en evt. beslutning om at give Unionen status, helt eller delvist, som juridisk person?

Svar (29/10-96):

Regeringen tager stilling til forholdet til Grundloven herunder grundlovens § 20, når der foreligger et forhandlingsresultat. På nuværende tidspunkt er der ikke grundlag for at tage stilling til i hvilket omfang en eventuel beslutning om at give Unionen status som juridisk person vil være omfattet af grundlovens § 20.

(Alm. del - bilag146 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 9 på alm. del

Spørgsmål (10/10-96):

Ministeren bedes oplyse de juridiske og beslutningsmæssige konsekvenser for områder dækket af søjle 2 og 3 – hvis Unionen helt eller delvist opnår status som juridisk person på disse områder?

Spørgsmål nr. 5 på alm. del

Spørgsmål (10/10-96):

Ministeren bedes oplyse, om det i yderste konsekvens påvirker de fire danske forbehold, hvis Unionen på områder dækket af forbeholdene opnår fuld eller delvis status som juridisk person?

Svar (29/10-96):

Status som juridisk person betyder evnen til at forpligte sig, dels ved indgåelse af aftaler med tredjelande eller internationale organisationer dels ved indgåelse af almindelige kontrakter (køb, leje m.v.). EF har i medfør af Traktatens artikel 210 status som juridisk person. EU har ikke status som juridisk person og kan derfor ikke påtage sig de nævnte forpligtelser. Som det fremgår påvirker status som juridisk person ikke de fire danske forbehold.

(Alm. del - bilag 146 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 6 på alm. del

Spørgsmål (10/10-96):

Kunne Danmark have stillet forslag til Baselkonventionen, hvis Unionen havde haft status som juridisk person?

Svar (29/10-96):

Baselkonventionen berører EF's miljøpolitik. EF har, som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 5 ovenfor, status som juridisk person. Spørgsmålet om initiativret til at stille forslag inden for rammerne af Baselkonventionen beror på, om der foreligger eksklusiv kompetence for EF eller blandet kompetence mellem EF og medlemslandene. Det beror ikke på spørgsmålet om Unionens status som juridisk person.

(Alm. del - bilag146 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 7 på alm. del

Spørgsmål (10/10-96):

Mener regeringen, at Unionen i folkeretlig og juridisk forstand allerede i dag må formodes at have status som juridisk person?

Svar (29/10-96):

Nej. Det fremgår af artikel 210 modsætningsvist, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 5 ovenfor.

(Alm. del - bilag146 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 8 på alm. del

Spørgsmål (10/10-96):

Hvilke overvejelser har regeringen gjort sig om forholdet mellem grundlovens § 20 og en evt. beslutning om at give Unionen status, helt eller delvist, som juridisk person?

Svar (29/10-96):

Regeringen tager stilling til forholdet til Grundloven herunder grundlovens § 20, når der foreligger et forhandlingsresultat. På nuværende tidspunkt er der ikke grundlag for at tage stilling til i hvilket omfang en eventuel beslutning om at give Unionen status som juridisk person vil være omfattet af grundlovens § 20.

(Alm. del - bilag146 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 9 på alm. del

Spørgsmål (10/10-96):

Ministeren bedes oplyse de juridiske og beslutningsmæssige konsekvenser for områder dækket af søjle 2 og 3 – hvis Unionen helt eller delvist opnår status som juridisk person på disse områder?

Svar (29/10-96):

Opnår Unionen status som juridisk person, vil den kunne indgå folkeretlige aftaler og almindelige kontrakter, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 5 ovenfor. Rækkevidden heraf for de i spørgsmålet nævnte emner kan først vurderes, når der foreligger en tekst, der definerer »status som juridisk person« og »helt eller delvist«.

(Alm. del - bilag146 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 33 og 34 på alm. del (12/11-96)

Spørgsmål 33:

Hvilke overvejelser gør den danske regering sig om at tildele EU status som juridisk person?

Spørgsmål 34:

Vil den danske regering modsætte sig, at Unionen får formel status som juridisk person?

Samlet svar (18/11-96):

Regeringen har i de hidtidige forhandlinger i regeringskonferencen udtalt sig afventende og skeptisk med hensyn til tankerne om at tildele Unionen formel status som juridisk person.

(Alm. del - bilag 256 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 35 og 36 på alm. del (12/11-96)

Spørgsmål 35:

Kan ministeren bekræfte, at såfremt EU gives status som juridisk person, vil det forudsætte en folkeafstemning i Danmark, jf. grundlovens § 20?

Spørgsmål 36:

Mener ministeren, at en status for EU som juridisk person med beføjelser til at indgå aftaler på det retlige område, kan undgå at komme i konflikt med det danske forbehold?

Samlet besvarelse (20/11-96):

Som det fremgår af den tidligere besvarelse af 29. oktober 1996 af spørgsmål nr. 8, er der ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at tage stilling til, i hvilket omfang en eventuel beslutning om at give Unionen status som juridisk person vil være omfattet af grundlovens § 20.

Med hensyn til en eventuel beslutning om at give Unionen status som juridisk person, med beføjelser til at indgå aftaler på det retlige område, er der på nuværende tidspunkt heller ikke grundlag for at tage stilling til, i hvilket omfang dette måtte være i konflikt med Edinburgh-afgørelsens afsnit D.

(Alm. del - bilag255 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 51 på alm. del

Spørgsmål (5/12-96)

I Europaudvalgets spørgsmål nr. 35 af 12. november 1996 (bilag 201), som udenrigsministeren har besvaret den 19. november (bilag 255), var der desværre faldet et par ord ud. Spørgsmålet skulle lyde:

Kan ministeren bekræfte, at såfremt EU gives status som juridisk person, så vil det kunne forudsætte en folkeafstemning i Danmark, jf. grundlovens § 20?

Svar (10/12-96):

Som det fremgår af udenrigsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 35 af 19. november 1996, er der ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at tage stilling til, i hvilket omfang en eventuel beslutning om at give Unionen status som juridisk person vil være omfattet af grundlovens § 20. Den nye formulering af spørgsmålet ændrer ikke på dette forhold.

(Alm. del - bilag 385 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 52, 60 og 99 på alm. del

Spørgsmål 52 (18/12-96):

Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgets møde den 12. december 1996 - fremsende et notat vedrørende spørgsmålet om EU's status som juridisk personlighed herunder i forhold til grundlovens § 20, såfremt det irske formandskabs forslag vedrørende juridisk personlighed bliver vedtaget.

Spørgsmål 60 (19/11-96):

Hvordan kan ministeren (i bilag 385 af 10. december 1996) undlade at besvare spørgsmål 51 ud fra en betragtning om forholdene »på nuværende tidspunkt«, når statsministeren umiddelbart efter modtagelsen af svaret i Folketinget kan konstatere, at der vil være tale om suverænitetsafgivelse med deraf følgende anvendelse af grundlovens § 20.

Spørgsmål 99 (4/4-97):

Idet det bemærkes, at ministeren endnu ikke er fremkommet med en besvarelse af Europaudvalgets spørgsmål 60 stillet 19. december 1996 (alm. del bilag 468), anmodes ministeren i lyset af spørgsmålets presserende og aktuelle karakter at fremkomme med en substantiel besvarelse i den allernærmeste fremtid.

Samlet besvarelse(18/4-97):

Regeringen finder det ikke formålstjenligt under forhandlingerne på regeringskonferencen at kommentere spørgsmål om Grundlovens § 20 i relation til enkelte traktatartikler eller -afsnit. Dette spørgsmål vil blive kommenteret, når regeringskonferencen er afsluttet og der foreligger et samlet forhandlingsresultat.

(Alm. del - bilag 916 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. S 3091 til justitsministeren af Keld Albrechtsen (EL)

Spørgsmål (20/8-97):

Har regeringen tænkt sig at basere sin analyse af forholdet mellem grundloven og Amsterdam-traktaten på konklusionen og præmisserne i Østre Landsrets dom af 27. juni 1997?

Svar (28/8-97):

Justitsministeriets redegørelse om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks tiltrædelse af Amsterdam-traktaten forventes at foreligge i begyndelsen af oktober 1997. Så snart redegørelsen foreligger, vil den blive offentliggjort.

Det kan oplyses, at redegørelsen vil basere sig på alle relevante retskilder. Justitsministeriet finder ikke i øvrigt på nuværende tidspunkt at burde udtale sig nærmere om indholdet af redegørelsen, der som nævnt forventes at foreligge i begyndelsen af oktober 1997.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 8684)

Spørgsmål nr. S 3092 til statsministeren af Keld Albrechtsen (EL)

Spørgsmål (20/8-97):

Vil statsministeren i forbindelse med de kommende samtaler med repræsentanter for partierne offentliggøre det responsum om forholdet mellem grundloven og Amsterdamtraktaten, som i øjeblikket udarbejdes af Justitsministeriet?

Svar (29/8-97):

Justitsministeriets redegørelse om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks tiltrædelse af Amsterdamtraktaten forventes at foreligge i endelig form i begyndelsen af oktober 1997.

Så snart redegørelsen foreligger, vil den blive offentliggjort.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 8684)

Spørgsmål nr. S 3093 til statsministeren af Keld Albrechtsen (EL)

Spørgsmål (21/8-97):

Vil regeringen lægge Justitsministeriets kommende responsum om forholdet mellem grundloven og Amsterdam-traktaten til grund for regeringens lovforslag om gennemførelse af den ny unionstraktat?

Svar (29/8-97):

Regeringen lægger vægt på, at lovforslag om Danmarks tiltrædelse af Amsterdam-traktaten fremsættes tidligt i det kommende folketingsår, således at der bliver mulighed for en grundig behandling af sagen.

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. S 3092 forventes Justitsministeriets redegørelse om de forfatningsretlige spørgsmål at foreligge i begyndelsen af oktober 1997.

Justitsministeriets redegørelse vil indgå i regeringens vurdering af forholdet til grundloven.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 8684)

Spørgsmål nr. 10 på alm. del

Spørgsmål (23/10-97):

Den 6. oktober 1997 fremsendte regeringens Justitsministeriets redegørelse om suverænitetsafgivelse m.v. i forbindelse med Amsterdam-traktaten til Folketinget (bilag (96) 1566). I redegørelsen behandler Justitsministeriet imidlertid ikke spørgsmålet om forholdet til grundlovens §20 (suverænitetsafgivelse) for så vidt angår de nye beføjelser, der eventuelt overlades til EU i forbindelse med artikel 119 om ligestilling, artikel 129 om folkesundhed og artikel 209A om svig. I bemærkningerne til det fremsatte lovforslag om Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten (lovforslag L 2) beskrives det, som om der overlades nye beføjelser til EU i forbindelse med ovennævnte tre artikler. I den forbindelse skal man udbede sig en supplerende redegørelse fra Justitsministeriet, der nøje gennemgår de nye beføjelser, der overlades til EU i forbindelse med de tre nævnte artikler, samt forholdet til grundlovens § 20.

Svar (17/12-97):

Bemærkningerne til lovforslag L 2 vedrørende artiklerne 119, 129 og 209 A i Amsterdam-traktaten giver ikke udtryk for, at der i medfør af de nævnte tre artikler overlades nye beføjelser til EU i grundlovens § 20's forstand.

Spørgsmålet om Amsterdam-traktatens forhold til grundlovens § 20 er udførligt behandlet i Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober 1997 om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten. Som det fremgår heraf, er det alene bestemmelserne i traktatens artikel 6A, 129A og 236, der kan antages at forudsætte anvendelse af grundlovens § 20.

Traktatens øvrige bestemmelser, herunder artiklerne 119, 129 og 209A, kan således ikke antages at indebære, at EF kan udøve beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, i videre omfang end efter den gældende traktat.

Det bemærkes i den forbindelse, at den omstændighed, at en hjemmelsbestemmelse udvides, ikke indebærer en yderligere overladelse af beføjelser, såfremt den tilsvarende hjemmel allerede gyldigt kan støttes på andre bestemmelser i den gældende traktat, herunder EF-Traktatens artikel 235. I så fald er der alene tale om en omfordeling inden for traktaten og ikke om overladelse af nye beføjelser. Der henvises nærmere til Justitsministeriets redegørelse pkt. 2.3.2.b.

På den anførte baggrund er der efter Udenrigsministeriets opfattelse ikke grundlag for, at der udarbejdes en supplerende redegørelse.

Justitsministeriet er enig i ovenstående.

(Alm. del - bilag 377 fra 1997-98, 1. samling)

Spørgsmål nr. 27 på L 1

Spørgsmål (21/4-98):

Vil ministeren sikre, at det klart og entydigt fremgår af tiltrædelsesloven - på hvilke præcist definerede områder der afgives suverænitet i Grundlovens forstand (jf. Justitsministeriets notat af 6. oktober 1997 om dette spørgsmål, bilag (96) 1566), således at det evt. efterfølgende ved en dansk domstol bliver muligt - på baggrund af tiltrædelsesloven - entydigt at afgøre, om EU måtte have udvidet sine beføjelser ud over de godkendte rammer for suverænitetsafgivelsen?

Svar (23/4-98):

Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 1998 præmis 9.2, at »de overladte beføjelser kan angives ved henvisning til en traktat«. Der er derfor ikke behov for at ændre den lovgivningsmetode, som er anvendt i Tiltrædelsesloven, der i § 4 henviser til EØF-traktaten og de øvrige fællesskabstraktater med diverse efterfølgende ændringer.

For god ordens skyld bemærkes, at der i bemærkningerne til forslag om lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (L1) henvises direkte til Justitsministeriets redegørelse for de forfatningsretlige aspekter i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten (side 239 i lovforslaget). Redegørelsen er den 6. oktober 1997 sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg samt til samtlige medlemmer af Folketinget.

(L 1 - bilag 18 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. 24 på L 1

Spørgsmål (21/4-98):

Vil ministeren give udvalget en redegørelse for forholdet mellem Højesterets dom af 6. april 1998, hvori det fastslås, at der kan opstå en situation, hvor danske domstole må anse en EU-retsakt for uanvendelig i Danmark - og heroverfor Amsterdam-traktatens protokol om nærhedsprincippet, der traktatfæster »de principper for forholdet mellem national lovgivning og fællesskabslovgivning, som Domstolen har udviklet«, altså forrangprincippet?

Svar (23/4-98):

I Højesterets dom af 6. april 1998 fastslås følgende om de nationale domstoles mulighed for at erklære en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark (afsnit 9.6 i præmisserne):

»Ved tiltrædelsesloven er det anerkendt, at kompetencen til at prøve lovligheden og gyldigheden af EF-retsakter tilkommer EF-Domstolen. Dette indebærer, at danske domstole ikke kan anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, uden at spørgsmålet om dens forenelighed med Traktaten har været prøvet af EF-Domstolen, og at danske domstole i almindelighed kan lægge til grund, at EF-Domstolens afgørelser herom ligger inden for suverænitetsafgivelsens grænser. Højesteret finder imidlertid, at det følger af bestemthedskravet i grundlovens § 20, stk. 1, sammenholdt med danske domstoles adgang til at prøve loves grundlovsmæssighed, at domstolene ikke kan fratages adgangen til at prøve spørgsmål om, hvorvidt en EF-retsakt overskrider grænserne for den ved tiltrædelsesloven foretagne suverænitetsafgivelse. Danske domstole må derfor anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, hvis der skulle opstå den ekstraordinære situation, at det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt af EF-Domstolen, bygger på anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven. Tilsvarende gælder med hensyn til fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på EF-Domstolens praksis.«

Højesteret har i dommen udtrykkeligt taget stilling til den helt ekstraordinære situation, som opstår, hvis der vedtages en EF-retsakt, som ligger uden for grænserne for de overladte beføjelser, og som alligevel opretholdes af EF-Domstolen. I denne situation må danske myndigheder, herunder danske domstole, undlade at lægge EF-retsakten til grund.

Højesteretsdommen svarer til den retsopfattelse, som altid har været lagt til grund fra regeringens side - også i forbindelse med Danmarks indtræden i EF i 1972. Der henvises i denne forbindelse til Justitsministeriets redegørelse fra 1972 for visse statsretlige spørgsmål i forbindelse med dansk tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber, jf. afsnit 5.

Protokollen om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet omhandler de nærmere betingelser for anvendelse af disse principper. Herom siges bl.a., at de principper for forholdet mellem national lovgivning og fællesskabslovgivning, som EF-Domstolen har udviklet, ikke berøres. Protokollen forholder sig ikke til den retlige karakter af disse principper. Der er med andre ord ikke tale om en traktatfæstnelse af de af EF-Domstolen udviklede principper, hverken for så vidt angår forholdet mellem national lovgivning og fællesskabslovgivning eller øvrige principper, hvor til der henvises i protokollen.

(L 1 - bilag 17 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. 25 på L 1

Spørgsmål (21/4-98):

Vil regeringen erklære sig enig i, at efter Højesterets dom af 6. april 1998, må der lægges afgørende vægt - både juridisk og politisk - på Folketingets og befolkningens beslutningsgrundlag ved afgivelse af suverænitet, idet Højesteret udtaler i førnævnte doms præmisser »Danske domstole må derfor anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, hvis der skulle opstå den ekstraordinære situation, at det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt af EF-Domstolen, bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven. Tilsvarende gælder med hensyn til fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på EF-Domstolens praksis«?

Svar (23/4-98):

Højesterets dom af 6. april 1998 giver ikke anledning til en ændret opfattelse af behovet for et kvalificeret beslutningsgrundlag ved overladelse af beføjelser fra Danmark til en international organisation.

(L 1 - bilag 16 fra 1997-98, 2. samling)

Opnår Unionen status som juridisk person, vil den kunne indgå folkeretlige aftaler og almindelige kontrakter, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 5 ovenfor. Rækkevidden heraf for de i spørgsmålet nævnte emner kan først vurderes, når der foreligger en tekst, der definerer »status som juridisk person« og »helt eller delvist«.

(Alm. del - bilag146 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 33 og 34 på alm. del (12/11-96)

Spørgsmål 33:

Hvilke overvejelser gør den danske regering sig om at tildele EU status som juridisk person?

Spørgsmål 34:

Vil den danske regering modsætte sig, at Unionen får formel status som juridisk person?

Samlet svar (18/11-96):

Regeringen har i de hidtidige forhandlinger i regeringskonferencen udtalt sig afventende og skeptisk med hensyn til tankerne om at tildele Unionen formel status som juridisk person.

(Alm. del - bilag 256 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 35 og 36 på alm. del (12/11-96)

Spørgsmål 35:

Kan ministeren bekræfte, at såfremt EU gives status som juridisk person, vil det forudsætte en folkeafstemning i Danmark, jf. grundlovens § 20?

Spørgsmål 36:

Mener ministeren, at en status for EU som juridisk person med beføjelser til at indgå aftaler på det retlige område, kan undgå at komme i konflikt med det danske forbehold?

Samlet besvarelse (20/11-96):

Som det fremgår af den tidligere besvarelse af 29. oktober 1996 af spørgsmål nr. 8, er der ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at tage stilling til, i hvilket omfang en eventuel beslutning om at give Unionen status som juridisk person vil være omfattet af grundlovens § 20.

Med hensyn til en eventuel beslutning om at give Unionen status som juridisk person, med beføjelser til at indgå aftaler på det retlige område, er der på nuværende tidspunkt heller ikke grundlag for at tage stilling til, i hvilket omfang dette måtte være i konflikt med Edinburgh-afgørelsens afsnit D.

(Alm. del - bilag255 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 51 på alm. del

Spørgsmål (5/12-96)

I Europaudvalgets spørgsmål nr. 35 af 12. november 1996 (bilag 201), som udenrigsministeren har besvaret den 19. november (bilag 255), var der desværre faldet et par ord ud. Spørgsmålet skulle lyde:

Kan ministeren bekræfte, at såfremt EU gives status som juridisk person, så vil det kunne forudsætte en folkeafstemning i Danmark, jf. grundlovens § 20?

Svar (10/12-96):

Som det fremgår af udenrigsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 35 af 19. november 1996, er der ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at tage stilling til, i hvilket omfang en eventuel beslutning om at give Unionen status som juridisk person vil være omfattet af grundlovens § 20. Den nye formulering af spørgsmålet ændrer ikke på dette forhold.

(Alm. del - bilag 385 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 52, 60 og 99 på alm. del

Spørgsmål 52 (18/12-96):

Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgets møde den 12. december 1996 - fremsende et notat vedrørende spørgsmålet om EU's status som juridisk personlighed herunder i forhold til grundlovens § 20, såfremt det irske formandskabs forslag vedrørende juridisk personlighed bliver vedtaget.

Spørgsmål 60 (19/11-96):

Hvordan kan ministeren (i bilag 385 af 10. december 1996) undlade at besvare spørgsmål 51 ud fra en betragtning om forholdene »på nuværende tidspunkt«, når statsministeren umiddelbart efter modtagelsen af svaret i Folketinget kan konstatere, at der vil være tale om suverænitetsafgivelse med deraf følgende anvendelse af grundlovens § 20.

Spørgsmål 99 (4/4-97):

Idet det bemærkes, at ministeren endnu ikke er fremkommet med en besvarelse af Europaudvalgets spørgsmål 60 stillet 19. december 1996 (alm. del bilag 468), anmodes ministeren i lyset af spørgsmålets presserende og aktuelle karakter at fremkomme med en substantiel besvarelse i den allernærmeste fremtid.

Samlet besvarelse(18/4-97):

Regeringen finder det ikke formålstjenligt under forhandlingerne på regeringskonferencen at kommentere spørgsmål om Grundlovens § 20 i relation til enkelte traktatartikler eller -afsnit. Dette spørgsmål vil blive kommenteret, når regeringskonferencen er afsluttet og der foreligger et samlet forhandlingsresultat.

(Alm. del - bilag 916 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. S 3091 til justitsministeren af Keld Albrechtsen (EL)

Spørgsmål (20/8-97):

Har regeringen tænkt sig at basere sin analyse af forholdet mellem grundloven og Amsterdam-traktaten på konklusionen og præmisserne i Østre Landsrets dom af 27. juni 1997?

Svar (28/8-97):

Justitsministeriets redegørelse om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks tiltrædelse af Amsterdam-traktaten forventes at foreligge i begyndelsen af oktober 1997. Så snart redegørelsen foreligger, vil den blive offentliggjort.

Det kan oplyses, at redegørelsen vil basere sig på alle relevante retskilder. Justitsministeriet finder ikke i øvrigt på nuværende tidspunkt at burde udtale sig nærmere om indholdet af redegørelsen, der som nævnt forventes at foreligge i begyndelsen af oktober 1997.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 8684)

Spørgsmål nr. S 3092 til statsministeren af Keld Albrechtsen (EL)

Spørgsmål (20/8-97):

Vil statsministeren i forbindelse med de kommende samtaler med repræsentanter for partierne offentliggøre det responsum om forholdet mellem grundloven og Amsterdam-traktaten, som i øjeblikket udarbejdes af Justitsministeriet?

Svar (29/8-97):

Justitsministeriets redegørelse om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks tiltrædelse af Amsterdam-traktaten forventes at foreligge i endelig form i begyndelsen af oktober 1997.

Så snart redegørelsen foreligger, vil den blive offentliggjort.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 8684)

Spørgsmål nr. S 3093 til statsministeren af Keld Albrechtsen (EL)

Spørgsmål (21/8-97):

Vil regeringen lægge Justitsministeriets kommende responsum om forholdet mellem grundloven og Amsterdam-traktaten til grund for regeringens lovforslag om gennemførelse af den ny unionstraktat?

Svar (29/8-97):

Regeringen lægger vægt på, at lovforslag om Danmarks tiltrædelse af Amsterdam-traktaten fremsættes tidligt i det kommende folketingsår, således at der bliver mulighed for en grundig behandling af sagen.

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. S 3092 forventes Justitsministeriets redegørelse om de forfatningsretlige spørgsmål at foreligge i begyndelsen af oktober 1997.

Justitsministeriets redegørelse vil indgå i regeringens vurdering af forholdet til grundloven.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 8684)

Spørgsmål nr. 10 på alm. del

Spørgsmål (23/10-97):

Den 6. oktober 1997 fremsendte regeringens Justitsministeriets redegørelse om suverænitetsafgivelse m.v. i forbindelse med Amsterdam-traktaten til Folketinget (bilag (96) 1566). I redegørelsen behandler Justitsministeriet imidlertid ikke spørgsmålet om forholdet til grundlovens §20 (suverænitetsafgivelse) for så vidt angår de nye beføjelser, der eventuelt overlades til EU i forbindelse med artikel 119 om ligestilling, artikel 129 om folkesundhed og artikel 209A om svig. I bemærkningerne til det fremsatte lovforslag om Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten (lovforslag L 2) beskrives det, som om der overlades nye beføjelser til EU i forbindelse med ovennævnte tre artikler. I den forbindelse skal man udbede sig en supplerende redegørelse fra Justitsministeriet, der nøje gennemgår de nye beføjelser, der overlades til EU i forbindelse med de tre nævnte artikler, samt forholdet til grundlovens § 20.

Svar (17/12-97):

Bemærkningerne til lovforslag L 2 vedrørende artiklerne 119, 129 og 209 A i Amsterdam-traktaten giver ikke udtryk for, at der i medfør af de nævnte tre artikler overlades nye beføjelser til EU i grundlovens § 20's forstand.

Spørgsmålet om Amsterdam-traktatens forhold til grundlovens § 20 er udførligt behandlet i Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober 1997 om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten. Som det fremgår heraf, er det alene bestemmelserne i traktatens artikel 6A, 129A og 236, der kan antages at forudsætte anvendelse af grundlovens § 20.

Traktatens øvrige bestemmelser, herunder artiklerne 119, 129 og 209A, kan således ikke antages at indebære, at EF kan udøve beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, i videre omfang end efter den gældende traktat.

Det bemærkes i den forbindelse, at den omstændighed, at en hjemmelsbestemmelse udvides, ikke indebærer en yderligere overladelse af beføjelser, såfremt den tilsvarende hjemmel allerede gyldigt kan støttes på andre bestemmelser i den gældende traktat, herunder EF-Traktatens artikel 235. I så fald er der alene tale om en omfordeling inden for traktaten og ikke om overladelse af nye beføjelser. Der henvises nærmere til Justitsministeriets redegørelse pkt. 2.3.2.b.

På den anførte baggrund er der efter Udenrigsministeriets opfattelse ikke grundlag for, at der udarbejdes en supplerende redegørelse.

Justitsministeriet er enig i ovenstående.

(Alm. del - bilag 377 fra 1997-98, 1. samling)

Spørgsmål nr. 27 på L 1

Spørgsmål (21/4-98):

Vil ministeren sikre, at det klart og entydigt fremgår af tiltrædelsesloven - på hvilke præcist definerede områder der afgives suverænitet i Grundlovens forstand (jf. Justitsministeriets notat af 6. oktober 1997 om dette spørgsmål, bilag (96) 1566), således at det evt. efterfølgende ved en dansk domstol bliver muligt - på baggrund af tiltrædelsesloven - entydigt at afgøre, om EU måtte have udvidet sine beføjelser ud over de godkendte rammer for suverænitetsafgivelsen?

Svar (23/4-98):

Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 1998 præmis 9.2, at »de overladte beføjelser kan angives ved henvisning til en traktat«. Der er derfor ikke behov for at ændre den lovgivningsmetode, som er anvendt i Tiltrædelsesloven, der i § 4 henviser til EØF-traktaten og de øvrige fællesskabstraktater med diverse efterfølgende ændringer.

For god ordens skyld bemærkes, at der i bemærkningerne til forslag om lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (L1) henvises direkte til Justitsministeriets redegørelse for de forfatningsretlige aspekter i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten (side 239 i lovforslaget). Redegørelsen er den 6. oktober 1997 sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg samt til samtlige medlemmer af Folketinget.

(L 1 - bilag 18 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. 24 på L 1

Spørgsmål (21/4-98):

Vil ministeren give udvalget en redegørelse for forholdet mellem Højesterets dom af 6. april 1998, hvori det fastslås, at der kan opstå en situation, hvor danske domstole må anse en EU-retsakt for uanvendelig i Danmark - og heroverfor Amsterdam-traktatens protokol om nærhedsprincippet, der traktatfæster »de principper for forholdet mellem national lovgivning og fællesskabslovgivning, som Domstolen har udviklet«, altså forrangprincippet?

Svar (23/4-98):

I Højesterets dom af 6. april 1998 fastslås følgende om de nationale domstoles mulighed for at erklære en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark (afsnit 9.6 i præmisserne):

»Ved tiltrædelsesloven er det anerkendt, at kompetencen til at prøve lovligheden og gyldigheden af EF-retsakter tilkommer EF-Domstolen. Dette indebærer, at danske domstole ikke kan anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, uden at spørgsmålet om dens forenelighed med Traktaten har været prøvet af EF-Domstolen, og at danske domstole i almindelighed kan lægge til grund, at EF-Domstolens afgørelser herom ligger inden for suverænitetsafgivelsens grænser. Højesteret finder imidlertid, at det følger af bestemthedskravet i grundlovens § 20, stk. 1, sammenholdt med danske domstoles adgang til at prøve loves grundlovsmæssighed, at domstolene ikke kan fratages adgangen til at prøve spørgsmål om, hvorvidt en EF-retsakt overskrider grænserne for den ved tiltrædelsesloven foretagne suverænitetsafgivelse. Danske domstole må derfor anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, hvis der skulle opstå den ekstraordinære situation, at det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt af EF-Domstolen, bygger på anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven. Tilsvarende gælder med hensyn til fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på EF-Domstolens praksis.«

Højesteret har i dommen udtrykkeligt taget stilling til den helt ekstraordinære situation, som opstår, hvis der vedtages en EF-retsakt, som ligger uden for grænserne for de overladte beføjelser, og som alligevel opretholdes af EF-Domstolen. I denne situation må danske myndigheder, herunder danske domstole, undlade at lægge EF-retsakten til grund.

Højesteretsdommen svarer til den retsopfattelse, som altid har været lagt til grund fra regeringens side - også i forbindelse med Danmarks indtræden i EF i 1972. Der henvises i denne forbindelse til Justitsministeriets redegørelse fra 1972 for visse statsretlige spørgsmål i forbindelse med dansk tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber, jf. afsnit 5.

Protokollen om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet omhandler de nærmere betingelser for anvendelse af disse principper. Herom siges bl.a., at de principper for forholdet mellem national lovgivning og fællesskabslovgivning, som EF-Domstolen har udviklet, ikke berøres. Protokollen forholder sig ikke til den retlige karakter af disse principper. Der er med andre ord ikke tale om en traktatfæstnelse af de af EF-Domstolen udviklede principper, hverken for så vidt angår forholdet mellem national lovgivning og fællesskabslovgivning eller øvrige principper, hvor til der henvises i protokollen.

(L 1 - bilag 17 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. 25 på L 1

Spørgsmål (21/4-98):

Vil regeringen erklære sig enig i, at efter Højesterets dom af 6. april 1998, må der lægges afgørende vægt - både juridisk og politisk - på Folketingets og befolkningens beslutningsgrundlag ved afgivelse af suverænitet, idet Højesteret udtaler i førnævnte doms præmisser »Danske domstole må derfor anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, hvis der skulle opstå den ekstraordinære situation, at det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt af EF-Domstolen, bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven. Tilsvarende gælder med hensyn til fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på EF-Domstolens praksis«?

Svar (23/4-98):

Højesterets dom af 6. april 1998 giver ikke anledning til en ændret opfattelse af behovet for et kvalificeret beslutningsgrundlag ved overladelse af beføjelser fra Danmark til en international organisation.

(L 1 - bilag 16 fra 1997-98, 2. samling)