Schengensamarbejdets integration i EU

Spørgsmål (2/7-97):

I udformningen af den protokol, der integrerer Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, anføres det i artikel A, at »dette samarbejde gennemføres inden for Den Europæiske Unions institutionelle og juridiske ramme.« Vil det sige inden for det mellemstatslige samarbejde i søjle 3?

Svar (5/9-97):

Som det fremgår af artikel A i Schengen-protokollen, gennemføres samarbejdet inden for de juridiske og institutionelle rammer for Den Europæiske Union. Dvs. den fælles ramme for hele samarbejdet indenfor de tre søjler, modsat den hidtidige ramme for Schengen-samarbejdet.

I henhold til artikel B, stk. 1, andet afsnit, vil Rådet med enstemmighed blandt Schengen-landene, heriblandt Danmark, skulle træffe afgørelse om, hvor retsgrundlaget for hver af de bestemmelser eller afgørelser, der udgør Schengen-reglerne, vil skulle findes i traktaterne. Efter denne opdeling må det forventes, at visse af Schengen-reglerne vil have deres retsgrundlag i søjle 1, mens andre vil have deres retsgrundlag i søjle 3. Indtil denne opdeling har fundet sted, vil Schengen-reglerne blive betragtet som hørende under søjle 3, jf. artikel B, stk. 1, fjerde afsnit.

(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 230 på alm. del

Spørgsmål (2/7-97):

Er konsekvensen af udformningen af artikel B, andet afsnit i den protokol, der integrerer Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, at Rådet vil skulle behandle hver enkelt af Schengen-reglerne for sig?

Svar (5/9-97):

Rådet vil, med enstemmighed, skulle træffe afgørelse om, hvor retsgrundlaget for hver af de bestemmelser eller afgørelser, der nu danner Schengen-reglerne, vil skulle placeres i traktaterne. Rådet skal således tage stilling til hver enkelt af Schengen reglerne.

(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 13 på L 1

Spørgsmål (6/4-98):

Hvad betyder Schengen-samarbejdet for opretholdelsen af de enkelte landes flygtninge- og asylpolitik?

Svar (14/4-98):

Schengen-samarbejdet betyder ikke, at de enkelte lande mister muligheden for at føre deres egen asyl- og flygtningepolitik.

Schengen-aftalen indebærer, at personkontrollen ved de fysiske grænser mellem Schengen-landene (indre grænser) fjernes. Dette betyder imidlertid ikke, at f.eks. en flygtning, der har fået ophold i ét Schengen-land, frit vil kunne tage ophold i et andet Schengen-land. Schengen-aftalen giver alene sådanne tredjelandsstatsborgere en indrejseret til andre Schengen-lande. Denne ret er begrænset til 3 måneder.

Når en asylansøger har fået opholdstilladelse i ét Schengen-land, gælder denne opholdstilladelse derfor alene i forhold til dette ene land og ikke de andre Schengen-lande. Dette følger netop af, at de enkelte lande har deres egne asyl- og flygtningeregler.

(L 1 – bilag 8 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. 3 på L 1

Spørgsmål (3/4-98):

Hvilken konsekvens har Bonnprotokollen fra 26. april 1994 om ophævelse af Schengens asylregler i tilfælde af Dublin konventionens implementering, nu hvor Dublin-konventionen har fået retsvirkning? - Har det betydning for Danmark, at Dublin-konventionen ligger inden for TEU afsnit VI, mens Schengens asylbestemmelser formentlig har fået hjemmel i TEF's afsnit IV/III a?

Svar (16/4-98):

Bonnprotokollen af 26. april 1994 indebærer, at kapitel 7 i Schengen-konventionen vedrørende ansvaret for behandling af asylansøgninger ikke finder anvendelse efter Dublin-konventionens ikrafttræden. Da Dublin-konventionen trådte i kraft den 1. september 1997 er det derfor reglerne i denne konvention, der finder anvendelse i dag. Schengen-konventionens asylbestemmelser (kapitel 7) skal følgelig ikke integreres i EU-samarbejdet.

Det bemærkes i øvrigt, at Dublin-konventionen er vedtaget som en mellemstatslig konvention uden for rammerne af Traktaten om Den Europæiske Union.

(L 1 – bilag 11 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. S 676 til justitsministeren af Keld Albrechtsen (EL)

Spørgsmål (27/11-96):

Har den danske regering som forudsætning for dansk tiltrædelse sikret, at dele af Schengen-konventionens arbejdsområder ikke på noget tidspunkt vil blive overflyttet til EU i en sådan form, at det strider mod den danske undtagelse?

Svar (10/12-96):

Det fremgår af artikel 134 og 142 i Schengen-konventionen, at konventionens regler kan blive afløst af EU-regler på tilsvarende områder.

Vedtagelse af sådanne EU-regler skal naturligvis ske inden for de retlige rammer, der gælder for EU-samarbejdet. Dansk optagelse i Schengen-samarbejdet berører derfor ikke det eksisterende retlige grundlag for Danmarks medlemskab af Den Europæiske Union, der blandt andet udgøres af Edinburgh-afgørelsen.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 2985)

Spørgsmål nr. 14 på L 1

Spørgsmål (6/4-98):

Hvad er forholdet mellem Amsterdam-traktaten og Schengen-samarbejdet?

Svar (14/4-98):

Folkeafstemningen den 28. maj 1998 om Amsterdam-traktaten er ikke en afstemning om Danmarks medlemskab af Schengen-samarbejdet. Sammen med de øvrige nordiske lande undertegnede regeringen den 19. december 1996 en aftale om Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen. Folketinget besluttede den 30. maj 1997, at Danmark skulle ratificere Schengen-konventionen. Dette skete den 23. september 1997. Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet ligger således allerede fast.

Amsterdam-traktaten indebærer, at Schengen-aftalen indarbejdes i EU. Samarbejdet er hidtil foregået uden for rammerne af EU. Med Amsterdam-traktaten kommer det nu til at foregå inden for rammerne af EU. Det betyder f.eks., at EU's institutioner træder i stedet for de institutioner, der er oprettet i medfør af Schengen-aftalen. Det betyder også, at Schengen bliver omfattet af Amsterdam-traktatens nye regler om åbenhed, og at Europa-Parlamentet bliver inddraget i samarbejdet.

Rådet arbejder for tiden på at forberede, hvordan Schengen-reglerne skal indpasses i EU. Dette skyldes, at Schengen-samarbejdet rent indholdsmæssigt hører hjemme forskellige steder i EU-samarbejdet. Visse samarbejdsområder vedrører det overstatslige samarbejde i søjle 1, mens andre vedrører det mellemstatslige samarbejde i søjle 3. Den endelige beslutning om reglernes indplacering vil blive truffet på tidspunktet for traktatens ikrafttræden. Denne beslutning træffes med enstemmighed. Det vil sige, at Danmark er med til at træffe denne afgørelse. Hvis der ikke kan opnås enighed om placeringen, vil reglerne blive placeret i søjle 3.

(L 1 – bilag 8 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. 15 på L 1

Spørgsmål (6/4-98):

Hvad ville situationen være, hvis Danmark ikke var med i Schengen-samarbejdet?

Svar (14/4-98):

Folketingets beslutning om at indtræde i Schengen-samarbejdet skal bl.a. ses i lyset af behovet for en styrket europæisk indsats mod international kriminalitet og illegal indvandring. De senere års generelle udvikling i det internationale samfund har således nødvendiggjort et tæt internationalt samarbejde med henblik på de enkelte landes bekæmpelse af kriminaliteten.

Bag Folketingets beslutning lå endvidere ønsket om at undgå de problemer, som Danmark ville stå over for, hvis man havde valgt at stå uden for samarbejdet.

Ønskede Danmark at stå uden for Schengen, ville den dansk/tyske grænse blive en ydre Schengen-grænse. Tyskland måtte som en konsekvens heraf indføre fuld grænsekontrol i henhold til Schengen-reglerne herom med deraf følgende risiko for kødannelse ved grænsen. Ligeledes ville der blive indført fuldt transportøransvar efter Schengen-reglerne herom over for danske færger, tog, busser, fly m.m., der ankom til Tyskland. Det vil sige, at den danske transportør ville blive pålagt bøder i de tilfælde, hvor rejsende uden pas og/eller visum ankom til Tyskland med det danske selskab. Et sådant krav ville bevirke risiko for forsinkelser i forbindelse med store dele af den danske trafik.

Problemerne for Danmark ved at stå uden for Schengen vil imidlertid ikke kun gælde i forhold til de øvrige EU-lande, men også i forhold til vore partnere i Den nordiske Pasunion.

Hvis Danmark vælger at stå uden for samarbejdet i en situation, hvor de øvrige nordiske lande - også Norge og Island - tilslutter sig Schengen-samarbejdet, vil det efter al sandsynlighed betyde en situation, hvor vi vil have grænsekontrol ikke alene ved grænsen til Tyskland, men også i forhold til Sverige, Norge og de øvrige nordiske lande. Hermed vil mere end 40 års succesrigt samarbejde i Den nordiske Pasunion blive afbrudt.

(L 1 – bilag 8 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. 16 på L 1

Spørgsmål (6/4-98):

Hvad er Danmarks stilling i forhold til det fremtidige EU-samarbejde om grænsekontrol i Schengen?

Svar (14/4-98):

Danmarks forbehold vedrørende samarbejdet om retlige og indre anliggender betyder, at Danmark alene deltager i dette samarbejde på et mellemstatsligt grundlag. Dette forbehold er opretholdt i Amsterdam-traktaten.

Med Amsterdam-traktaten indarbejdes Schengen-aftalen i EU. Dele af Schengen-samarbejdet vil blive placeret i det overstatslige samarbejde (søjle 1) og andre dele i det mellemstatslige (søjle 3).

Danmark deltager fuldt ud i de dele af Schengen-samarbejdet, der måtte blive placeret i det mellemstatslige samarbejde (søjle 3). Dette gælder både i forhold til de eksisterende Schengen-regler samt i forhold til videreudviklingen heraf.

Med hensyn til de dele af de eksisterende Schengen-regler, der måtte blive placeret i det nye overstatslige EU-samarbejde om visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer, er det præciseret i Amsterdam-traktaten, at Danmark alene forpligtes af disse Schengen-regler på et mellemstatsligt grundlag.

Særlig med hensyn til den fremtidige udvikling af den del af Schengen-reglerne, der indpasses i det nye afsnit i søjle 1, fremgår det af Amsterdam-traktaten, at Danmark inden for en periode af seks måneder selv kan træffe beslutning om at følge disse regler. I så fald bindes Danmark heraf på et mellemstatsligt plan. Ønsker Danmark ikke at følge de andre landes regler, skal der overvejes passende foranstaltninger.

(L 1 – bilag 8 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. 17 på L 1

Spørgsmål (6/4-98):

Hvad betyder et dansk nej til Amsterdam-traktaten for Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet?

Svar (14/4-98):

Det er ikke muligt forudsige, hvad der vil ske i den hypotetiske situation, hvor folkeafstemningen den 28. maj 1998 resulterer i et nej.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 14.

(L 1 – bilag 8 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. 285 på alm. del

Spørgsmål (4/7-97):

Hvilke spørgsmål/regler er der tale om i formuleringen om »...forslag om eller initiativ til videreførelse af Schengen-reglerne«, sådan som det fremgår af artikel 5, stk. 1 i »protokol z om Danmarks stilling«?

Svar (5/9-97):

I henhold til artikel D i Schengen-protokollen kan der vedtages forslag og initiativer til videreførelse af Schengen-reglerne i henhold til de relevante traktatbestemmelser, som Schengen-reglerne bliver underlagt, jfr. artikel B, stk. 1, 2. afsnit.

Det bemærkes, at artikel 5, stk. 1, i protokol z alene finder anvendelse på den del af Schengen-reglerne, der efter opdelingen i henhold til artikel B i Schengen-protokollen vil have retsgrundlag i TEF (søjle 1).

(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 286 på alm. del

Spørgsmål (4/7-97):

Vil ministeren nærmere redegøre for, hvordan han forestiller sig, at man fra dansk side vil håndtere den procedure, som er beskrevet i artikel 5, stk. 1 i »protokol z om Danmarks stilling«?

Svar (5/9-97):

Efter artikel 5, stk. 1 i protokol z om Danmarks stilling, kan Danmark inden for 6 måneder efter at Rådet har truffet afgørelse, der viderefører Schengen-regelsættet, beslutte, om man ønsker at gennemføre beslutningen i Danmark. Hvis dette ikke er tilfældet, skal Schengen-landene, hvilket inkluderer Danmark, overveje, hvilke passende foranstaltninger, der skal træffes. Det er regeringens hensigt, at sådanne spørgsmål skal behandles i de normale danske beslutningsprocedurer.

(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 45 på L 1

Spørgsmål (21/4-98):

Vil ministeren redegøre for, hvilke procedurer der henvises til i besvarelsen af spørgsmål 286 af 5. september 1997, jf. bilag (96) 1462.

Svar (23/4-98):

Regeringens valg mellem de forskellige beslutningsprocedurer i forhold til Folketinget må afhænge af, hvis - og i givet fald hvornår - spørgsmålet måtte blive aktuelt samt på den konkrete situation.

(L 1 – bilag 18 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. 287 på alm. del

Spørgsmål (4/7-97):

Hvilke foranstaltninger kan komme på tale i henhold til artikel 5, stk. 2 i »protokol z om Danmarks stilling« om »passende foranstaltninger, der skal træffes«, og er der nogen begrænsning for, hvad der vil kunne vedtages?

Svar (5/9-97):

Det kan ikke på forhånd nærmere afgrænses, hvilke foranstaltninger, der vil skulle træffes. Der kan være tale om et helt spektrum af foranstaltninger. Passende foranstaltninger kan eksempelvis være, at man konstaterer, at der ikke er et problem, selvom Danmark og de øvrige Schengen-lande har forskellige regler. Passende foranstaltninger kan endvidere være, at de øvrige lande ændrer eller ophæver deres regler. Passende foranstaltninger kan også være, at de øvrige lande må indføre regler, der tager højde for, at der er en forskel i retstilstanden, dvs. at Danmark har regler, der adskiller sig fra de øvrige Schengen-landes.

(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 288 på alm. del

Spørgsmål (4/7-97):

Hvad vil være det retlige grundlag for vedtagelse af de »passende foranstaltninger«, som der tales om i artikel 5 stk. 2 i »protokol z om Danmarks stilling«?

Svar (5/9-97):

Der er tale om en folkeretlig aftale mellem Danmark og de øvrige EU-lande, hvor protokollen er retsgrundlaget for de passende foranstaltninger.

(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 2 på L 1

Spørgsmål (3/4-98):

I Protokol om Danmarks stilling, artikel 5, stk. 2, om konsekvenser af Danmarks eventuelle beslutning om ikke at gennemføre en rådsafgørelse om en gennemførelse af Schengen-regler står der, at medlemsstater nævnt i artikel 1 (heriblandt Danmark) skal overveje, hvilke passende foranstaltninger der kan træffes. Hvordan skal disse passende foranstaltninger vedtages? Hvad indebærer en passende foranstaltning? Kan de øvrige lande genindføre grænserne med Danmark uden tilladelse fra Danmark?

Svar (16/4-98):

Der henvises generelt til Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål 287 og 288 (alm. del - bilag 1308).

Det bemærkes, at passende foranstaltninger alene kommer på tale i forbindelse med udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i det nye afsnit i søjle 1 om visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer.

(L 1 – bilag 11 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. S 3272 til justitsministeren af Kristian Thulesen Dahl (DF)

Spørgsmål (3/9-97):

Vil ministeren give en retlig redegørelse for Danmarks mulighed for at udtræde af Schengen-samarbejdet, dels på baggrund af det nugældende grundlag, og dels på det nye grundlag efter en eventuel vedtagelse af Amsterdam-traktaten?

Svar (6/11-97):

1. Den 19. december 1996 undertegnede den daværende justitsminister aftalen om Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen. Efterfølgende har Folketinget ved lov nr. 418 af 10. juni 1997 bemyndiget regeringen til at ratificere tiltrædelsesaftalen på Danmarks vegne, hvilket skete den 23. september 1997.

Hverken Schengen-konventionen eller den danske tiltrædelsesaftale indeholder bestemmelser, der regulerer adgangen til at udtræde af Schengen-samarbejdet.

Det forhold, at der ikke er sådanne bestemmelser, betyder imidlertid ikke, at det herved er udelukket, at et medlemsland kan udtræde af samarbejdet.

Folkeretten indeholder således almindelige principper om traktaters ophør, hvoraf det bl.a. følger, at en folkeretlig aftale kan bringes til ophør for en eller flere parters vedkommende efter aftale parterne imellem. Herudover kan udtræden bl.a. ske, såfremt der indtræffer en fundamental ændring af de omstændigheder, der forelå ved aftalens indgåelse.

2. Justitsministeriet besvarede den 16. april 1997 spørgsmål nr. S 1869 fra medlem af Folketinget Tom Behnke (FP) vedrørende Danmarks muligheder for at trække sig ud af Schengen-samarbejdet.

Ved besvarelsen af det foreliggende spørgsmål er Justitsministeriet blevet opmærksom på, at svaret af 16. april 1997 indeholder en formulering, der kan give indtryk af, at der efter de almindelige folkeretlige regler består en videregående adgang til udtræden end angivet her.

Det skal derfor præciseres, at retstilstanden om dette spørgsmål må antages at være den, som er beskrevet ovenfor i pkt. 1.

3. Unionstraktatens artikel Q - hvorefter unionstraktaten er indgået for ubegrænset tid - kan ikke antages at have betydning for spørgsmålet om Danmarks retlige muligheder for at udtræde af Schengen-samarbejdet, efter at Schengen-reglerne er integreret i Den Europæiske Union i overensstemmelse med protokollens regler herom.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil integrationen af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union derfor næppe indebære en ændring af Danmarks folkeretlige muligheder for at udtræde af samarbejdet.

Efter min opfattelse er det rejste spørgsmål i øvrigt af langt mere teoretisk end praktisk karakter. Det vil selvsagt ikke være i de øvrige medlemsstaters interesse at nægte et land, der ønsker at udtræde af samarbejdet, at der indledes forhandlinger med henblik herpå.

For fuldstændighedens skyld kan i øvrigt også henvises til den særlige ordning, der ifølge artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling gælder i tilfælde, hvor Schengen-regler placeret under søjle 1 (EF-traktatens afsnit III a) videreudvikles med hjemmel i retsgrundlag, som Danmark står uden for.

Den sene besvarelse beklages.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 9090)

Spørgsmål nr. 277 på alm. del

Spørgsmål (4/7-97):

Vil ministeren fremkomme med en redegørelse for Norges politiske og juridiske forpligtelser til at indføre Schengen-beslutninger, sådan som de vil gælde før en overførsel af Schengen-regler til EU?

Svar (5/9-97):

Norge og Island er efter artikel E i Schengen-protokollen stillet præcis som før gennemførelsen af Schengen-reglerne og den videre udvikling heraf. Det videre samarbejde sker, som hidtil, på grundlag af den aftale, der blev undertegnet i Luxembourg den 19. december 1996. Relevante procedurer for det videre samarbejde skal fastlægges i en aftale, som Rådet indgår med Norge og Island. Der skal endvidere indgås en aftale, således at Norge og Island stilles på lige fod med de øvrige Schengen-lande i forholdet til Storbritannien og Irland.

(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 278 på alm. del

Spørgsmål (4/7-97):

Vil der ske nogen ændringer i Norges rettigheder og forpligtelser i forhold til Schengen i kraft af en overførsel af Schengen-reglerne til EU, sådan som denne vil ske i henhold til protokollen om integration af Schengen-reglerne i EU?

Svar (5/9-97):

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 277.

(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 279 på alm. del

Spørgsmål (4/7-97):

Vil ministeren fremkomme med en redegørelse for Norges position, når dele af Schengen-reglerne overgår til søjle 1?

Svar (5/9-97):

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 277.

(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. S 677 til justitsministeren af Keld Albrechtsen (EL)

Spørgsmål (27/11-96):

Hvordan sikres den nordiske pasunion i det tilfælde, hvor dele af Schengen-konventionens arbejdsområder overflyttes til EU på en sådan måde, at Norge ikke vil kunne deltage?

Svar (10/12-96):

Efter artikel 134 og 142 i Schengen-konventionen kan konventionens regler blive afløst af EU-regler på tilsvarende områder.

Som det fremgår af regeringens redegørelse af 19. november 1996 til Folketinget om Danmarks medlemskab af Schengen-samarbejdet, vil de EU-regler, der på den måde kan tænkes at afløse Schengen-regler, navnlig ligge inden for området retlige og indre anliggender (EU's 3. søjle).

Da Island og Norge ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, er det i Schengen-landenes samarbejdsaftale med de to lande blandt andet bestemt, at Island og Norge beslutter, om de kan acceptere regler inden for EU-retten, der på denne måde skal afløse regler i Schengen-konventionen.

Der er således i samarbejdsaftalen med Norge og Island lagt op til, at de to lande også - på samme måde som Danmark, Finland og Sverige - skal deltage fuldt ud i det praktiske Schengen-samarbejde på områder, der fremover eventuelt måtte blive afløst af EU-regler.

Skulle der til trods for dette opstå den situation, at Island og/eller Norge ikke ville være i stand til at acceptere sådanne EU-regler, er det efter sagens natur ikke muligt at angive konsekvenserne for den nordiske pasunion, idet de nordiske landes stillingtagen hertil i så fald måtte afhænge af de på det tidspunkt foreliggende omstændigheder.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 2985)

Spørgsmål nr. S 438 til justitsministeren af Keld Albrechtsen (EL)

Spørgsmål (11/11-97):

Kan statsministeren forklare, hvorledes han vil sikre den nordiske pasunion i det tilfælde, at danskerne stemmer ja til Amsterdam-traktaten, mens det samtidigt viser sig umuligt at opnå en aftale mellem Norge/Island og Schengen-landene?

Svar (17/11-97):

I henhold til artikel 6 i Amsterdam-traktatens protokol om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union deltager Island og Norge som associeret i gennemførelsen af den videre udvikling af Schengen-reglerne på grundlag af den aftale, der blev undertegnet i Luxembourg den 19. december 1996. Relevante procedurer for det videre samarbejde skal fastlægges i en aftale, som Rådet indgår med Island og Norge. Ifølge den tilknyttede erklæring nr. 47 er parterne i Amsterdam-traktaten enige om at tage alle nødvendige skridt til, at aftalen kan træde i kraft på samme dato som Amsterdam-traktaten.

På grundlag af nordisk sammenhold og god politisk forståelse i Schengen-landene for betydningen af Den nordiske Pasunion blev der indgået en samarbejdsaftale mellem Island og Norge på den ene side og Schengen-landene på den anden side i 1996. De drøftelser i EU, som netop er indledt, om en samarbejdsaftale med Island og Norge giver ikke anledning til at betvivle, at en for alle parter tilfredsstillende aftale vil kunne nås, jfr. den ovenfor nævnte erklæring fra parterne i Amsterdam-traktaten. Den nordiske enighed om at arbejde for bevarelsen af Den nordiske Pasunion er bekræftet ved mange lejligheder, senest den 11. november i Helsingfors.

Jeg betragter derfor den af spørgeren beskrevne situation som ikke blot hypotetisk, men også urealistisk.

(Folketingets forhandlinger 1997-98, 1. samling side 1691)

Spørgsmål nr. 18 på L 1

Spørgsmål (6/4-98):

Kan vi opretholde den nordiske pasunion efter Amsterdam-traktaten?

Svar (14/4-98):

Den nordiske Pasunion kan opretholdes - også når Amsterdam-traktaten er trådt i kraft. De nordiske statsministre og andre ministre har gentagne gange bekræftet, at bevarelsen af Den nordiske Pasunion tillægges overordentlig stor betydning. Det er forudset, at deltagelse i Schengen-samarbejdet - også efter integrationen i EU - iværksættes på samme tid for alle 5 nordiske lande. Det ventes at ske i løbet af år 2000.

Amsterdam-traktaten tager hensyn til Den nordiske Pasunion. Det fremgår således af Amsterdam-traktaten (Schengen-protokollen), at der skal indgås en aftale med Island og Norge på grundlag af disse landes nuværende samarbejdsaftaler i forhold til Schengen-landene. Der er allerede indledt forhandlinger med henblik på at få færdiggjort sådanne aftaler, der skal træde i kraft samtidig med Amsterdam-traktatens ikrafttræden. Danmark arbejder aktivt sammen med de andre nordiske lande for at sikre en hurtig afslutning af forhandlingerne.

Dette fremgår også klart af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Amsterdam den 16.-17. juni 1997, hvori det fastslås, at »ordningerne i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Unionen og protokollen om Danmark gør det muligt at sikre, at den nordiske pasunion kan bevares inden for rammerne af et bredere europæisk samarbejde om fri bevægelighed af personer«.

(L 1 – bilag 8 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. 19 på L 1

Spørgsmål (6/4-98):

Hvad betyder et dansk nej til Amsterdam-traktaten for den nordiske pasunion?

Svar (14/4-98):

Det er ikke at muligt forudsige, hvad der vil ske i den hypotetiske situation, hvor folkeafstemningen den 28. maj 1998 resulterer i et nej.

For Danmark vil det i en sådan situation være et klart ønske, at Den nordiske Pasunion skal bevares.