Strafferetligt samarbejde

Spørgsmål (2/7-97):

Hvordan forestiller ministeren sig, at det afgøres, om det er »nødvendigt« med tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige regler, jfr. udformningen af ny artikel K.1 i TEU?

Svar (5/9-97):

Artikel K.1. definerer området for samarbejdet i søjle 3, dvs. politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager. Samarbejdet har som mål at sikre borgerne et højt tryghedsniveau gennem at forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet, især terrorisme, menneskehandel og overgreb mod børn, ulovlig narkotikahandel og ulovlig våbenhandel, korruption og svig.

Dette skal nås gennem aktioner om et tættere samarbejde mellem medlemslandenes politi og andre kompetente myndigheder, og om nødvendigt indbyrdes tilnærmelse af strafferetlige regler. Denne tilnærmelse skal ske efter artikel K.3, litra e, og den type retsakter, der kan anvendes er opregnet i artikel K.6, stk. 2. Artikel K.1 kan således ikke i sig selv udgøre hjemmel for vedtagelse af foranstaltninger om indbyrdes tilnærmelse af strafferetlige regler. Det skal dog understreges, at artikel K.1. lægger rammerne for hvilke områder der kan samarbejdes om, og understreger, at det er »om nødvendigt« der skal ske tilnærmelse af medlemslandenes strafferetlige regler.

Rådet vurderer, om det skønnes nødvendigt at vedtage en indbyrdes tilnærmelse af de strafferetlige regler, hvilket kræver enstemmighed. Der er først om fremmest tale om en politisk vurdering. Herudover må det lægges til grund, at der ikke vedtages indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes regler på dette område, hvis de ønskede mål kan nås med andre midler, der opstilles i dette afsnit i TEU. Samtidig kan der kun vedtages en tilnærmelse af medlemslandenes strafferetlige regler for at nå de mål, der er opstillet for samarbejdet i K.1.

(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 35 på L 1:

Spørgsmål (21/4-98):

Ser ministeren sig i stand til at angive, på hvilke områder man efter dansk opfattelse anser det for at være »nødvendigt« at foretage tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige regler, jf. udformningen af K.1 i TEU og besvarelse af spørgsmål 214 i Europaudvalget af 5. september 1997 på bilag (96) 1462?

Spørgsmål nr. 36 på L 1

Spørgsmål (21/4-98):

Ser ministeren sig i stand til at angive, på hvilke områder man efter dansk opfattelse under ingen omstændigheder vil være med til at foretage vedtagelser med henblik på at foretage en tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige regler, jf. udformningen af K.1 i TEU og besvarelse af spørgsmål 214 i Europaudvalget af 5. september 1997 på bilag (96) 1462?

Svar 23/4-98):

Der svares på spørgsmål 35 og 36 samlet.

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 214 i Europaudvalget af 5. september 1997 på bilag (96) 1462, vil vurderingen af, hvornår en tilnærmelse mellem strafferetlige regler kan anses for nødvendig basere sig på Rådets skøn over behovet for fælles initiativer på det pågældende område. En eventuel beslutning om tilnærmelse forudsætter enighed blandt samtlige medlemslande. Da der som nævnt er tale om en konkret vurdering, der foretages af Rådet og den enkelte medlemsstat, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt nærmere at angive, hvornår Rådet vil anse det for nødvendigt at foretage en tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige regler, og hvordan man fra dansk side vil stille sig til konkrete forslag på dette område.

(L 1 – bilag 18 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. 37 på L 1

Spørgsmål (21/4-98):

Såfremt ministeren ikke ser sig i stand til at konkretisere, på hvilke områder man efter dansk opfattelse anser det for at være »nødvendigt« at foretage en tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige regler jf. spørgsmål 35 og 36 vedrørende nærværende lovforslag, bedes ministeren kommentere det rimelige i at sende Amsterdam-traktaten til folkeafstemning, uden at vælgerne mere konkret får mulighed for at vurdere betydningen af traktaten på dette område

Svar (23/4-98):

Det er et velkendt fænomen, at traktater fastlægger de overordnede rammer for vedtagelse af regler på nærmere bestemte områder med henblik på en efterfølgende nærmere udfyldning af disse rammer.

Det bemærkes i den forbindelse, at EU-samarbejdet på det strafferetlige område finder sted på mellemstatsligt niveau, og at Danmark ikke har overladt beføjelser på området.

(L 1 – bilag 18 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. 219 på alm. del

Spørgsmål (2/7-97):

Hvordan skal der sikres »forenelighed mellem medlemsstaternes gældende regler«, sådan som det omtales i udformningen af K.3.c. i TEU?

Svar (5/9-97):

Artikel K.3. angiver området for fælles handlinger inden for det strafferetlige samarbejde. Der kan således vedtages foranstaltninger om sikring af foreneligheden mellem medlemslandenes gældende regler, i det omfang, det er nødvendigt for at forbedre samarbejdet. Dette skal sikre et tættere samarbejde mellem medlemslandenes retlige og andre kompetente myndigheder, for at forebygge og bekæmpe organiseret og anden alvorlig kriminalitet, jfr. artikel K.1.

(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 220 på alm. del

Spørgsmål (2/7-97):

Hvordan vil en »gradvis vedtagelse af foranstaltninger til fastsættelse af mindsteregler for, hvad der udgør kriminelle handlinger«, finde sted?

Svar (5/9-97):

Artikel K.3, litra e, giver Rådet hjemmel til en gradvis vedtagelse af foranstaltninger til fastsættelse af mindsteregler for, hvad der udgør kriminelle handlinger. Dette skal kun ske »om nødvendigt«, jfr. artikel K.1, og indenfor de rammer, som K.1 i øvrigt opstiller for det strafferetlige samarbejde. Der er således ikke tale om fuld indbyrdes tilnærmelse af de enkelte medlemslandes strafferetslovgivning, men om en hjemmel til at fastsætte mindsteregler for, hvad der udgør kriminelle handlinger. Reglerne for vedtagelse af foranstaltningerne følger af artikel K.6. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 214.

(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 298 på alm. del

Spørgsmål (11/7-97):

Hvilke konsekvenser har det efter udenrigsministerens opfattelse, at strafferetlige regler inddrages som et område, hvor der kan laves »fælles aktioner« i henhold til udformningen af nye artikel K.3, litra e i EU-traktaten?

Svar (5/9-97):

I henhold til Maastricht-traktaten kan der vedtages fælles aktioner vedrørende blandt andet strafferetligt samarbejde, jfr. denne traktats artikel K.1 og K.3. Med Amsterdam-traktaten angives området for det strafferetlige samarbejde mere detaljeret, og der indføres nye instrumenter. Området er fastlagt i artikel K.3. Instrumenterne er fastlagt i artikel K.6. Der kan ikke længere vedtages fælles aktioner, men derimod fælles holdninger, rammeafgørelser og andre afgørelser, og der kan udarbejdes konventioner.

(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)