Menneskerettigheder og demokrati
Spørgsmål og svar
Generelle, tværgående emner
Menneskerettigheder og demokrati
Spørgsmål nr. 108 på alm. del
Spørgsmål (4/4-97):
I det hollandske formandskabs addendum til den irske rammetekst (bilag (96) 807) foreslår formandskabet væsentlige ændringer, der berører Domstolens kompetence mht. grundlæggende rettigheder. Det drejer sig om tilføjelser til artikel F, L og 0 i Maastricht-traktaten samt en ny artikel F.A, som henviser til artikel F, stk. 1, der lyder:
»Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet; medlemsstaterne værner om disse principper.«
På baggrund heraf bedes ministeren besvare følgende spørgsmål.
Er den danske regering enig i de af det hollandske formandskab foreslåede ændringer?
Svar 28/4-97):
Regeringens overordnede holdning til spørgsmålet fremgår af regeringens forhandlingsoplæg fra december 1995. Det fremgår heraf, at regeringen finder, at det bør overvejes at indskrive EU-borgernes grundlæggende rettigheder i traktatens indledning (præambel). Det drejer sig først og fremmest om menneskerettigheder og demokratiske rettigheder.
Det hollandske formandskabs tillæg til det irske formandskabs generelle ramme for et udkast til revision af traktaterne indeholder en indskrivelse af grundlæggende rettigheder i de indledende bestemmelser. Samlet finder regeringen, at dette afsnit udgør et godt grundlag for de videre forhandlinger i regeringskonferencen.
Forslaget indebærer, at der sker en styrket placering af grundrettigheder i målsætningerne, samt at der indføres en bestemmelse om suspension af en medlemsstats rettigheder i tilfælde af grove og vedvarende krænkelser af menneskerettighederne. Dette må betegnes som positivt.
Desuden foreslås det at lade artikel F omfatte af Domstolskontrol. Dette kan regeringen støtte, dog således, at søjle 2 og 3 ikke er omfattet.
Der lægges op til en styrkelse af traktaten med hensyn til at sikre overholdelse af princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder. Dette må ligeledes betegnes som positivt.
I det hollandske addendum indgår desuden en ikke-diskriminationsbestemmelse, som tillader Rådet med enstemmighed at træffe foranstaltninger til at forbyde forskelsbehandling på grundlag af en række kriterier. Regeringen finder det uklart, hvad hensigten er med denne bestemmelse og vil søge dette opklaret i de videre forhandlinger.
(Alm. del – bilag 948 fra 1996-97)
Spørgsmål nr. 109 på alm. del
Spørgsmål (4/4-97):
Hvad er den konkrete definition af grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder ifølge det hollandske forslag?
Svar (28/4-97):
I det hollandske forslag defineres grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder ved en henvisning til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 samt til medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, som generelle principper for fællesskabsretten.
(Alm. del – bilag 948 fra 1996-97)
Spørgsmål nr. 110 på alm. del
Spørgsmål (4/4-97):
Betyder det hollandske forslag, at EF-Domstolen bliver øverste myndighed i afgørelsen af, om et givet medlemsland overholder de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder?
Svar (28/4-97):
Nej. Det fremgår af de foreslåede ændringer af artikel F og L i det hollandske formandskabs addendum til den irske rammetekst (CONF/2500/96 add.1), at EF-Domstolen får kompetence til at afgøre, om Unionen respekterer de grundlæggende rettigheder.
(Alm. del – bilag 948 fra 1996-97)
Spørgsmål nr. 127 på alm. del
Spørgsmål (30/4-97):
Skal svaret på spørgsmål 110 (EUU bilag 948) forstås således, at EF-Domstolen får kompetence til at fortolke den europæiske menneskerettighedskonvention? I bekræftende fald ønskes oplyst, hvorledes man i givet fald vil håndtere modsatrettede afgørelser mellem denne domstol og den europæiske menneskerettighedsdomstol.
Svar (15/5-97):
EF-Domstolen inddrager allerede i dag den europæiske menneskerettighedskonvention i sin fortolkning af EU-retten. I denne sammenhæng anvender og fortolker EF-Domstolen den europæiske menneskerettighedskonvention i overensstemmelse med den praksis, som udvikles af menneskerettighedsorganerne i Strasbourg. Det beror således på EF-Domstolen at søge at sikre, at der ikke træffes modsatrettede afgørelser.
(Alm. del – bilag 1045 fra 1996-97)
Spørgsmål nr. 128 på alm. del
Spørgsmål (6/5-97):
Kan ministeren bekræfte, at den danske regering kan støtte, at hele artikel F omfattes af domstolskontrol, sådan som det fremgår af ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 108 fra Folketingets Europaudvalg (jf. bilag 948), eller kan regeringen, som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 110 (jf. ligeledes bilag 948), støtte det hollandske formandskabs addendum til den irske rammetekst, der foreslår at lade artikel F, stk. 2, omfatte af domstolskontrol?
Svar (15/5-97):
I det hollandske formandskabs tillæg til det irske formandskabs generelle ramme for et udkast til revision af traktaterne (dok.- CONF/2500/96 ADD 1) foreslås det at lade artikel L, som vedrører Domstolens kompetence, finde anvendelse på artikel F.stk.2.
Dette kan regeringen støtte, dog således, at søjle 2 og 3 ikke er omfattet.
(Alm. del – bilag 1039 fra 1996-97)
Spørgsmål nr. 111 på alm. del
Spørgsmål (4/4-97):
Ud fra hvilke retskilder skal Domstolen afgøre, om et medlemsland, et ansøgerland eller Fællesskabet respekterer de grundlæggende rettigheder?
Svar (28/4-97):
Det fremgår af artikel F, stk. 2, jf. artikel L i det hollandske formandskabs addendum til den irske rammetekst (CONF/2500/96 add.1), at de grundlæggende rettigheder som Domstolen kan tage stilling til om Unionen overholder, er de rettigheder, som er indeholdt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, i medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner og i generelle EF-retlige principper.
(Alm. del – bilag 948 fra 1996-97)
Spørgsmål nr. 4 på L 1
Spørgsmål (3/4-98):
I Artikel F i TEU stod der tidligere: »Unionen respekterer medlemsstaternes nationale identitet og deres styreformer, som bygger på demokratiske principper«. I den nye artikel 6, stk. 3, er den sidste passage ikke medtaget. Hvorfor har man ikke nævnt respekten for medlemsstaternes (..) demokratiske principper i den nye tekst? Har det nogen betydning?
Svar (16/4-98):
Amsterdam-traktaten indebærer visse ændringer af artikel F i Traktaten om Den Europæiske Union.
Med det nye stk. 1 præciseres det, hvilke principper Unionen bygger på. Formuleringen er hentet fra tredje afsnit i de præambuleret bestemmelser i Traktaten om Den Europæiske Union.
I konsekvens heraf bliver det tidligere stk. 1 til et nyt stk. 3, idet stk. 2 forbliver uændret. Det nuværende stk. 3 bliver samtidigt til et nyt stk. 4.
Da indholdet af sætningsledet (»og deres styreformer, der bygger på demokratiske principper«) er indeholdt i det nye stk. 1, har det ikke været nødvendigt at medtage sætningsledet i det nye stk. 3.
Det hedder således i det nye stk. 1, at »Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper som medlemsstaterne har til fælles« (fremhævet her).
(L 1 – bilag 11 fra 1997-98, 2. samling)
Spørgsmål nr. 199 på alm. del
Spørgsmål (2/7-97):
Hvad skal der efter ministerens opfattelse forstås ved formuleringen i den nuværende artikel F om »medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner«?
Svar (5/9-97):
EU-traktatens artikel F, stk. 2, ændres ikke med Amsterdam traktaten.
De fælles forfatningsmæssige traditioner indgår som element i afgrænsningen af, hvad der i EU-retlig sammenhæng forstås ved grundlæggende rettigheder.
At der henvises til »forfatningsmæssige traditioner« og ikke blot til »forfatninger« skal ses i lyset af, at ikke alle EU's medlemslande har egentlige forfatninger.
EF-Domstolen havde også inden Maastricht-traktatens ikrafttræden en fast praksis, hvorefter de grundlæggende rettigheder, der fulgte af medlemslandenes forfatningsmæssige traditioner, var inkorporeret i EF-retten som et uskrevet generelt retsprincip. Med Maastricht-traktatens artikel F blev dette princip traktatfæstet.
(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)
Spørgsmål nr. 31 på L 1
Spørgsmål (21/4-98):
Vil ministeren oversende udvalget en oversigt over, hvilke »grundlæggende rettigheder«, der følger af medlemslandenes forfatningsmæssige traditioner, i den betydning og den udstrækning disse indgår som en del af den af EF-rettens uskrevne generelle retsprincipper, jf. besvarelse af spørgsmål 199 i Europaudvalget af 5. september 1997 på bilag (96) 1462?
Svar (23/4-98):
Som det fremgår af besvarelsen af ovennævnte spørgsmål, skal henvisningen til »forfatningsmæssige traditioner« og ikke blot til »forfatninger« ses i lyset af, at ikke alle EU's medlemslande har egentlige forfatninger. Det er ikke muligt at opstille en udtømmende oversigt over indholdet af disse forfatningsmæssige traditioner.
(L 1 – bilag 18 fra 1997-98, 2. samling)
Spørgsmål nr. 5 på L 1
Spørgsmål (3/4-98):
Udvalget udbeder sig oplysninger om status og retsvirkninger af afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i relation til de domme, der afsiges af Den Europæiske Domstol i Luxembourg.
Svar (16/4-98):
Der er ingen formel sammenhæng mellem Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg (EMD) og EF-Domstolen i Luxembourg.
Der er tale om to uafhængige retssystemer, hvor Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg træffer afgørelse på grundlag af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhørende protokoller, mens EF-Domstolens kompetenceområde derimod primært baserer sig på EF-Traktaten (TEF).
Selvom EF-Domstolen ikke udtrykkeligt er forpligtet til at påse EU-institutionernes overholdelse af menneskerettighederne, har der gennem årerne udviklet sig en praksis, hvorefter Domstolen undersøger, hvorvidt EU-reglerne - og deres anvendelse i medlemsstaterne af de nationale myndigheder - respekterer menneskerettighederne. Denne undersøgelse angår selvsagt kun Domstolens eget kompetenceområde, der hovedsageligt er begrænset til »første søjle«, dvs. EF-traktaten.
Denne prøvelse tager især udgangspunkt i de principper, som er indeholdt i EMRK og i fælles principper fra medlemslandenes nationale forfatninger, jf. artikel F, stk. 2 i Traktaten om Den Europæiske Union.
Da der er tale om to uafhængige retssystemer, er EF-Domstolen ved prøvelsen i princippet ikke forpligtet til at følge Menneskerettighedsdomstolens praksis. I praksis følger EF-Domstolen dog Menneskerettighedsdomstolens afgørelser.
Amsterdam-traktaten indebærer ikke nogen ændring i forholdet mellem Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg og EF-Domstolen i Luxembourg. Men Amsterdam-traktaten betyder en traktatfæstnelse af EF-Domstolens kompetence til at medvirke til at sikre, at EU institutionernes handlinger respekterer de grundlæggende rettigheder som de garanteres ved Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. artikel L, litra d i Traktaten om Den Europæiske Union.
(L 1 – bilag 11 fra 1997-98, 2. samling)
Spørgsmål nr. 23 på L 1
Spørgsmål (6/4-98):
Ministeren bedes redegøre for, hvordan kompetencen i sager om overholdelse af menneskerettigheder bliver mellem Menneskeretsdomstolen i Haag og EF-Domstolen, når Amsterdam-traktaten er trådt i kraft?
Svar (15/4):
Der henvises til Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål 5 (L1 - bilag 2).
(L 1 – bilag 10 fra 1997-98, 2. samling)
Spørgsmål nr. 270 på alm. del
Spørgsmål (3/7-97):
Er alle EU's medlemslande medlemmer af Europarådet?
Svar (5/9-97):
Ja.
(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)
EU-borgeres ret til at søge asyl i et andet EU-land
Spørgsmål nr. 231 på alm. del
Spørgsmål (2/7-97):
I udformningen af »Protokol til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab om asyl for statsborgere i EU-medlemsstaterne« er der i den eneste artikel, litra a anført et forbehold, hvis et land fraviger sine forpligtelser. Hvordan vurderes det, om en sådan fravigelse har fundet sted, og hvad er forudsætningen for, at EF konstaterer, at der er tale om en fravigelse?
Svar (5/9-97):
Litra a i eneste artikel i protokollen om asyl for statsborgere i EU-medlemsstaterne henviser til artikel 15 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Artikel 15 åbner mulighed for, at en medlemsstat under krig eller anden offentlig nødstilstand, som truer nationens eksistens, kan fravige en række af Menneskerettighedskonventionens bestemmelser i det omfang, det er strengt påkrævet af situationen.
Det pågældende land skal holde Europarådets generalsekretær fuldt underrettet om de foranstaltninger, som er truffet i henhold til artikel 15 og med hvilken begrundelse. Anvendelsen af artikel 15 kan efterprøves af Den Europæiske Menneskerettighedskommission og - domstol. Artikel 15 er en undtagelsesbestemmelse til Menneskerettighedskonventionen, som fortolkes indskrænkende.
(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)
Spørgsmål nr. 39 på L 1
Spørgsmål (21/4-98):
Kan ministeren på baggrund af besvarelse af spørgsmål 231 af 5. september 1997 på bilag (96) 1462 bekræfte, at det alene er, hvis landet retter henvendelse til Europarådet om undtagelser iht. artikel 15 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at forbeholdet i »Protokol til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab om asyl for statsborgere i EU-medlemsstater« kan finde anvendelse.
Svar (23/4-98):
Det følger af protokollen om asyl for statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater, at en ansøgning om asyl, der indgives af en statsborger i en medlemsstat, kan tages i betragtning eller antages til behandling i en anden medlemsstat i fire tilfælde. Disse er indeholdt i litra a) til d) i den eneste artikel i protokollen.
Litra a) omfatter den situation, hvor medlemsstaten, hvor den pågældende person er statsborger, i medfør af artikel 15 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har fraveget bestemmelserne i denne konvention. Anvendelsen af litra a) forudsætter, at procedurerne herfor er iagttaget. Dette indebærer bl.a., at det pågældende land skal holde Europarådets generalsekretær underrettet om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 15 og med hvilken begrundelse.
Det bemærkes, at litra d) er en form for sikkerhedsklausul, der giver medlemslandene ret til at behandle andre EU-borgeres ansøgning om asyl i alle tilfælde under iagttagelse af de i bestemmelsen beskrevne procedurer.
For praksis for Danmarks vedkommende henvises til Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål 20 (ad L 1 - bilag 5).
(L 1 – bilag 18 fra 1997-98, 2. samling)
Spørgsmål nr. 232 på alm. del
Spørgsmål (2/7-97):
Hvilke »forbedringer« mener ministeren at der kan komme på tale i udformningen af »Erklæring ad eneste artikel, litra d, i protokollen om asyl for statsborgere i EU-medlemsstaterne«?
Svar (5/9-97):
I erklæringen til slutakten ad eneste artikel i protokollen om asyl for statsborgere i EU-medlemslandene finder konferencen, at spørgsmålet om misbrug af asylprocedurer og anvendelse af relevante hurtige procedurer til behandling af åbenbart grundløse asylansøgninger skal behandles nærmere. Dette skal ske med henblik på at indføre nye forbedringer, der kan fremskynde disse procedurer. Dette arbejde vil bygge videre på de resolutioner, der allerede er vedtaget, jfr. samme erklæring.
(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)
Spørgsmål nr. 295 på alm. del
Spørgsmål (11/7-97):
Vil »protokol til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab om asyl for statsborgere i EU-medlemsstater« medføre en ændret asylpraksis i Danmark?
Svar (5/9-97):
Nej. Efter protokollens eneste artikel, litra d, kan en medlemsstat ensidigt træffe beslutning om at behandle en asylansøgning ud fra forudsætningen om, at den er åbenbart grundløs.
Efter den nuværende danske asylpraksis behandles ansøgninger om asyl fra statsborgere i andre EU-lande efter proceduren om åbenbart grundløse ansøgninger. Dette vil fortsat være tilfældet.
(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)
Spørgsmål nr. 20 på L 1
Spørgsmål (6/4-98):
Vil Amsterdam-traktatens asylprotokol medføre en ændret asylpraksis i Danmark?
Svar (14/4-98):
Alle asylansøgninger i Danmark vil fortsat blive behandlet individuelt. Asylprotokollen ændrer ikke ved den praksis.
Amsterdam-traktatens asylprotokol indebærer, at Danmark vil skulle betragte EU-medlemslande som sikre oprindelseslande i relation til alle retlige og praktiske spørgsmål i forbindelse med asyl. Såfremt en ansøgning om asyl indgives i Danmark af en statsborger i en anden EU-medlemsstat, vil denne ansøgning i henhold til asylprotokollen, blive behandlet ud fra formodningen om, at den er åbenbart grundløs. Dette er allerede gældende praksis. Det betyder, at asylsagen fortsat vil blive realitetsbehandlet i den almindelige procedure for åbenbart grundløse sager, hvilket blandt andet indebærer høring af Dansk Flygtningehjælp.
(L 1 – bilag 8 fra 1997-98, 2. samling)
Spørgsmål nr. S 406 til udenrigsministeren af Keld Albrechtsen
Spørgsmål (10/11-97):
Kan udenrigsministeren garantere, at Amsterdam-traktatens asylprotokol ikke vil indgå i det retlige grundlag for afgørelsen af konkrete asylsager her i Danmark?
Svar (24/11-97):
Amsterdam-traktatens asylprotokol vil indgå i det retlige grundlag for behandlingen af konkrete asylsager i Danmark. Danmark vil herefter betragte EU medlemslande som sikre oprindelseslande i relation til alle retlige og praktiske spørgsmål i forbindelse med asyl. Såfremt en ansøgning om asyl indgives i Danmark af en statsborger i en anden EU-medlemsstat, vil denne ansøgning i henhold til asylprotokollens eneste artikel, litra d), blive behandlet ud fra formodningen om, at den er åbenbart grundløs. Det betyder, at asylsagen vil blive realitetsbehandlet i den almindelige procedure for åbenbart grundløse sager, hvilket blandt andet indebærer høring af Dansk Flygtningehjælp.
Den beskrevne fremgangsmåde svarer til den nugældende danske procedure på asylområdet.
Der henvises i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 295 fra Europaudvalget (alm. del - bilag 1280, 1287, 1299, 1308 og 1323).
(Folketingets forhandlinger 1997-98, 1. samling side 1687)
Spørgsmål nr. S 407 til udenrigsministeren af Keld Albrechtsen (EL)
Spørgsmål (10/11-97):
Vil alle danske myndigheder være forpligtede til helt og fuldt at efterleve Amsterdam-traktatens bestemmelse om, at EU-lande anses som sikre oprindelseslande i alle retlige og praktiske spørgsmål i forbindelse med asylsager?
Svar (24/11-97):
Alle danske myndigheder vil naturligvis være forpligtede til helt og fuldt at efterleve Amsterdam-traktatens bestemmelser, når traktaten træder i kraft. Som anført i besvarelsen af spørgsmål S 406 vil asylprotokollen ikke medføre en ændret praksis.
(Folketingets forhandlinger 1997-98, 1. samling side 1688)
Spørgsmål nr. S 408 til udenrigsministeren af Keld Albrechtsen (EL)
Spørgsmål (10/11-97):
Hvis et andet EU-land under henvisning til Amsterdam-traktatens asylprotokol afviser en efter internationale konventioner berettiget asylansøgning fra en borger i et andet EU-land, vil Danmark så tilbyde den pågældende asyl?
Svar (24/11-97):
Som anført i besvarelsen af spørgsmål S 406 vil asylprotokollen ikke medføre en ændret praksis for asylbehandlingen i Danmark. Det her stillede spørgsmål er hypotetisk, og en konkret asylanmodning vil blive behandlet individuelt.
(Folketingets forhandlinger 1997-98, 1. samling side 1688)
Spørgsmål nr. S 409 til udenrigsministeren af Keld Albrechtsen (EL)
Spørgsmål (10/11-97):
Vil den danske regering medvirke til at håndhæve Amsterdam-traktatens asylprotokol på en sådan måde, at en flygtning fra et EU-land tvinges til at søge asyl uden for EU?
Svar (24/11-97):
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. S 408.
(Folketingets forhandlinger 1997-98, 1. samling side 1688)
Spørgsmål nr. 296 på alm. del
Spørgsmål (11/7-97):
Er »protokol til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab om asyl for statsborgere i EU-medlemsstater« efter udenrigsministerens opfattelse i overensstemmelse med Genève-konventionen?
Svar (5/9-97):
Efter protokollen kan EU-landene fortsat behandle alle asylansøgninger fra enhver statsborger. Dermed forhindrer asylprotokollen på ingen måde EU's medlemslande i at leve op til Genève-konventionen.
(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)
Spørgsmål nr. 293 på alm. del
Spørgsmål (11/7-97):
Hvad er baggrunden for den erklæring, som Belgien har fundet det nødvendigt at afgive i relation til »protokol til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab om asyl for statsborgere i EU-medlemsstater«?
Svar (5/9-97):
Belgien har afgivet en ensidig erklæring til »protokol til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab om asyl for statsborgere i EU-medlemsstater«. I denne erklæring godkender Belgien protokollen og anfører, at man i overensstemmelse med protokollen vil foretage en individuel behandling af en asylansøger fra en statsborger i et andet EU-land. Tilsvarende vil være tilfældet i Danmark.
Baggrunden for det selvstændige belgiske behov for en erklæring kan være, at anledningen til det spanske forslag om en asylprotokol oprindeligt var Belgiens behandling af asylansøgninger fra medlemmer af ETA.
(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)
Spørgsmål nr. 294 på alm. del
Spørgsmål (11/7-97):
Hvorfor har Danmark ikke afgivet en tilsvarende erklæring som Belgien i relation til »protokol til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab om asyl for statsborgere i EU-medlemsstater«?
Svar (5/9-97):
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 293 og 295.
(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)
Suspension af medlemsstaters rettigheder
Spørgsmål nr. 1 på L 2
Spørgsmål (11/12-97):
Hvilke rettigheder udover stemmerettigheder kan suspenderes ved gentagne konstaterede overtrædelser af menneskerettighederne, som anført i Amsterdam-traktaten?
Svar (10/2-98):
I EU-traktaten indsættes som art. F.1 en bestemmelse,. der betyder, at Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringscheferne med enstemmighed kan fastslå, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder de principper om frihed, demokrati og respekt for menneskerettigheder m.m. som Unionen bygger på.
Hvis en sådan overtrædelse er fastslået, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at suspendere visse af de rettigheder, der følger af traktatgrundlaget for Den Europæiske Union.
I EF-traktaten indsættes der som art. 236 en bestemmelse svarende til art. F.1 i EU-traktaten. Denne regel indebærer, at sanktionsbestemmelsen i art. F.1 i EU-traktaten også indføres med virkning for søjle 1-samarbejdet.
I art. F.I og art. 236 angives de stemmerettigheder, der er tillagt repræsentanten for den pågældende medlemsstats regering i Rådet, som et eksempel på en rettighed, der vil kunne suspenderes. Det fremgår samtidig af bestemmelsernes udformning, at også andre rettigheder, der følger af anvendelsen af traktatgrundlaget, vil kunne suspenderes. Rådets valg af sanktionsform må - fra sag til sag - bero på et konkret skøn. Rådet skal i sit valg tage hensyn til en evt. suspensions mulige følger for fysiske og juridiske personers rettigheder og forpligtelser.
(L 2 – bilag 5 fra 1997-98, 1. samling)
Spørgsmål nr. 28 på L 1
Spørgsmål (21/4-98):
I besvarelse af spørgsmål 1 på L 2 fra 1997-98 1. samling, der også er optrykt på bilag 1 på nærværende lovforslag, har ministeren anført, at Ministerrådet i sit valg af sanktionsform skal »tage hensyn til en evt. suspensions mulige følger for fysiske og juridiske personers rettigheder og forpligtelser«. På hvilke traktatbestemmelser baserer ministeren denne del af svaret og vil ministeren redegøre for, hvad det nærmere betyder?
Svar (23/4-98):
Det hedder i artikel F.1, stk. 2, 2. punktum om suspension af visse af en medlemsstats rettigheder som følge af denne stats grove og vedvarende overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, at » Rådet tager i så fald hensyn til en sådan suspensions mulige følger for fysiske og juridiske personers rettigheder og forpligtelser«.
Rådets valg af sanktionsform må - fra sag til sag - bero på et konkret skøn. I dette skøn kan Rådet inddrage eventuelle konsekvenser, som en sådan suspension måtte få for fysiske og juridiske personer. Dette er bl.a. udtryk for, at de almindelige forvaltningsretlige principper om bl.a. proportionalitet og berettiget forventning er anerkendt i EF-retten. Der er således åbnet mulighed for, at Rådet ved valg af sanktionsform f.eks. kan tage hensyn til, at enkeltpersoner eller firmaer rammes uforholdsmæssigt hårdt.
(L 1 – bilag 18 fra 1997-98, 2. samling)
Spørgsmål nr. 200 på alm. del
Spørgsmål (2/7-97):
Hvordan skal udtrykket »hensigtsmæssige foranstaltninger« i udformningen af den nye artikel 6a i TEF forstås?
Svar (5/9-97):
Artikel 6a er en hjemmelsbestemmelse. Den betyder, at Fællesskabet inden for traktatens rammer og med enstemmighed kan vedtage retsakter til bekæmpelse af forskelsbehandling. Disse retsakter kan både være bindende og ikke-bindende, jf. EF- traktatens artikel 189.
»Foranstaltninger« er et hyppigt brugt udtryk, der er en samlende betegnelse for alle de retsakter, der kan vedtages med hjemmel i en given artikel. At foranstaltningerne skal være »hensigtsmæssige« må ses som et krav om, at de skal være passende i forhold til hensigten med bestemmelsen.
At vedtagelsen skal ske inden for traktatens rammer betyder, at bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til de områder, hvor traktaten allerede tillægger Fællesskabet kompetence. Med andre ord skal retsakter hjemlet i artikel 6a tage udgangspunkt i allerede kendte samarbejdsområder. Der kan således ikke med hjemmel i artikel 6a vedtages regulering af forskelsbehandling generelt, som også gælder uden for TEF's anvendelsesområde.
(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)
Spørgsmål nr. S 472 til kirkeministeren af Pia Kjærsgaard (DF)
Spørgsmål (20/5-98):
Hvilken indflydelse får et ja til Amsterdam-traktaten fra dansk side på den status, den danske folkekirke har, og vil ministeren foranledige en omgående uvildig juridisk undersøgelse iværksat, således at det kan klarlægges om andre trossamfund i Danmark med Amsterdam-traktaten i hånden kan erklære sig diskrimineret, når der eksempelvis opkræves dansk kirkeskat, når staten ansætter præster på tjenestemandsvilkår, og når teologistuderende kan få SU?
Svar (26/5-98):
Amsterdam-traktatens artikel 6 A er sålydende:
»Med forbehold af denne traktats øvrige bestemmelser og indenfor rammerne af de beføjelser, som traktaten tillægger Fællesskabet, kan Rådet med enstemmighed på forslag af kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af race, etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.«
Denne bestemmelse er hverken en forbuds- eller påbudsbestemmelse i forhold til, hvorledes man i de enkelte lande kan eller skal organisere kirkers og religiøse sammenslutningers forhold. Artikel 6A giver ikke de enkelte lande pligt til at udforme regler om kirkers og religiøse organisationers forhold på en bestemt måde. Den giver kun mulighed for, at Rådet kan træffe foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af bl.a. religion og tro, indenfor rammerne af traktaten i øvrigt. Der er derimod ikke tale om en bestemmelse, der i sig selv pålægger medlemslandene visse pligter med henblik på at bekæmpe en sådan forskelsbehandling. Det vil være op til Rådet selv at skønne, om der skal træffes foranstaltninger, jf. formuleringen »kan Rådet«, og en sådan beslutning skal - i givet fald - vedtages med enstemmighed.
Et ja til Amsterdam-traktaten får derfor ingen indflydelse på den status som den danske folkekirke har. Spørgsmål som f.eks. hvordan præster i folkekirken ansættes og opkrævning af kirkeskat m.v. er nationale anliggender og falder uden for traktatens anvendelsesområde.
Den grundlovssikrede særstilling for den danske folkekirke, som fremgår af grundlovens § 4, hvorefter den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og som sådan understøttes af staten, vil derfor ikke blive berørt af Amsterdam-traktaten og det er min opfattelse, at Traktaten heller ikke kan indebære, at Danmark forpligtes til at træffe foranstaltninger, der har til formål at ligestille andre trossamfund med folkekirken.
Dette har regeringslederne givet udtryk for med vedtagelse af en erklæring i tilknytning til traktaten om kirkers og konfessionsløse organisationers status. Af denne erklæring fremgår det, at »Den Europæiske Union respekterer og anfægter ikke den status i henhold til national lovgivning, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne. Den Europæiske Union respekterer ligeledes filosofiske og konfessionsløse organisationers status.«
I de andre EU-lande har man valgt mange andre måder at organisere kirkernes forhold på og det er min opfattelse, at såvel regeringerne som kirkerne i Europa, i lighed med hvad vi i Danmark ønsker, lægger vægt på, at det er noget man selv skal bestemme i de enkelte lande. På denne baggrund finder jeg ikke, at der er grund til at iværksætte en yderligere analyse af folkekirkens status efter en vedtagelse af Amsterdam-traktaten.
(Folketingets forhandlinger 1997-98, 2. samling side 1687)