Institutioner

Spørgsmål (3/7-97):

Vil ministeren lade udarbejde en oversigt over, på hvilke områder EU/EF har enekompetence henholdsvis delt kompetence med medlemsstaterne, og hvor medlemsstaterne har bevaret fuld national kompetence?

Svar (5/9-97):

Det blev i regeringskonferencen overvejet at udarbejde et sådant egentligt »kompetencekatalog«. Tanken blev imidlertid opgivet. Regeringen har ingen planer om at iværksætte udarbejdelsen af en sådan oversigt.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. S 2644 til statsministeren af Keld Albrechtsen (EL)

Spørgsmål (1/7-97):

Vil den danske regering støtte det belgiske krav om, at der inden undertegnelsen af Amsterdam-traktaten vedtages en fælleserklæring, som skaber klarhed om den fremtidige størrelse af EU-Kommissionen og om stemmefordelingen mellem landene i EU's ministerråd?

Svar (29/8-97):

Regeringen er blevet orienteret om, at Belgien agter at afgive en erklæring i tilknytning til Protokollen om Institutionerne i perspektivet af en udvidelse af Den Europæiske Union. Regeringen har fortsat ikke modtaget teksten, som efter regeringens oplysninger endnu ikke er færdigredigeret.

Regeringen vil fastlægge sin holdning til en eventuel erklæring, når teksten måtte foreligge. Spørgeren vil blive orienteret om den danske holdning.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 8675)

Supplerende svar: se under spørgsmål S 2645

Spørgsmål nr. S 2645 til statsministeren af Keld Albrechtsen (EL)

Spørgsmål (1/7-97):

Vil den danske regering i forbindelse med behandlingen af det belgiske forslag om en fælleserklæring fremsætte krav om, at protokollen om »Institutionerne i perspektivet af en udvidelse af Den Europæiske Union« udgår af Amsterdam-traktaten, og at der i stedet vedtages en protokol, der permanent sikrer de små landes stemmevægte og deres ret til at udpege en EF-kommissær?

Svar (29/8-97):

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål S 2644.

Regeringen står i øvrigt ved det samlede resultat af regeringskonferencen, inklusive det kompromis vedrørende visse institutionelle spørgsmål, der er indeholdt i Protokollen om Institutionerne i perspektivet af en udvidelse af Den Europæiske Union.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 8675)

Supplerende svar på spørgsmål S 2644 og S 2645 (22/9-97):

I besvarelsen af spørgsmålene S 2644 og S 2645 af 28. august 1997 anførtes, at spørgeren ville blive orienteret nærmere, når den omhandlede erklæring rent faktisk måtte foreligge.

Den annoncerede erklæring om institutionelle ændringer i lyset af udvidelsen er nu præsenteret. Det er sket i form af et fælles belgisk/fransk/italiensk erklæringsudkast til slutakten til Amsterdam-traktaten. Teksten blev fremlagt den 10. september 1997. Der er tale om et udkast - ikke nødvendigvis en endelig tekst. Det vil der først være tale om ved undertegnelsen af slutakten den 2. oktober 1997.

I erklæringsudkastet understreger de tre lande den betydning, de tillægger ændringer i Kommissionens sammensætning, ændrede stemmevægte samt en udvidet brug af kvalificeret flertal som en forudsætning for en udvidelse.

Erklæringsudkastet er en politisk meningstilkendegivelse fra de tre lande. Der er som sådan intet nyt i teksten. Det fremsatte synspunkt fremførte de tre lande også under regeringskonferencen. Øjensynligt finder de tre lande ikke dette synspunkt tilstrækkeligt afspejlet i regeringskonferencens resultat. Erklæringsudkastet ændrer imidlertid intet ved de af medlemslandene i fællesskab vedtagne retningslinier for håndteringen af en række institutionelle spørgsmål i relation til udvidelsen. Disse retningslinier er som bekendt fastlagt i den »Protokol om institutionerne i perspektivet af en udvidelse af den Europæiske Union«, som er en juridisk forpligtende del af Amsterdam-traktaten.

Regeringen har ikke lagt skjul på, at det havde været ønskeligt, om alle institutionelle spørgsmål i relation til udvidelsen var blevet endeligt afklaret i Amsterdam-traktaten.

Regeringen deler imidlertid ikke det synspunkt i den omhandlede erklæring, at resultatet af regeringskonferencen ikke imødekommer det behov for substantielle fremskridt mod en styrkelse af institutionerne, som blev bekræftet på Madrid-topmødet i 1995. Det Europæiske Råd noterede jo netop i Amsterdam, at »der med den vellykkede afslutning af regeringskonferencen nu er banet vej for at indlede udvidelsesforhandlingerne i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Madrid«.

Uanset om det nu præsenterede erklæringsudkast også endeligt afgives i forbindelse med undertegnelsen af slutakten, vil det ikke ændre ved udvidelsesforhandlingernes forløb.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 8856)

Spørgsmål nr. S 891 til udenrigsministeren af Keld Albrechtsen (EL)

Spørgsmål (22/12-97):

Vil regeringen garantere, at der i Danmark afholdes folkeafstemning om resultatet af de ændringer i EU-institutionernes sammensætning og funktionsmåde, som er omtalt i Amsterdam-traktatens protokol om institutionerne?

Mundtligt svar (28/1-98):

FTT TALER KELD ALBRECHTSEN (EL) Keld Albrechtsen (EL):

Når jeg stiller dette spørgsmål, er det først og fremmest, for at vi kan vide, hvad vi stemmer om ved folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten. Det, det handler om, er, at det er indbygget i Amsterdam-traktaten, at der skal holdes en ny regeringskonference om ændringer af stemmereglerne i Ministerrådet, af Kommissionens sammensætning osv., og vi ved jo alle, hvad det handler om, nemlig en ændring til ugunst for de små lande. Derfor ønsker jeg såmænd blot at få en garanti for, at der ikke vil blive gennemført sådanne ændringer til ugunst for de små lande, uden at den danske befolkning ved en ny folkeafstemning får mulighed for at tage stilling til et sådant forslag.

FTT TALER UDENRIGSMINISTEREN (NIELS HELVEG PETERSEN) Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):

For det første: Den danske befolkning ved nøjagtig, hvad der skal stemmes om den 28. maj. Det er et ja eller et nej til Amsterdam-traktaten, så det ved man helt nøjagtig. Det er der ingen usikkerhed om.

For det andet: Det er urigtigt, når det siges, at vi skal ændre reglerne til ugunst for de små lande. Det er simpelt hen ikke rigtigt. Det eneste, der er vedtaget med sikkerhed, er, at når vi påbegynder udvidelsen af EU, vil de fem store lande hver miste en kommissær. Det er vedtaget, men hvilke regler, der så i øvrigt skal udvikles med stemmevægte, er ikke vedtaget, og her er der en lang række muligheder. I øvrigt gælder det, at kan man ikke blive enige om at ændre, gælder de bestående regler.

Endelig bør jeg sige, at enhver afgørelse om afholdelse af folkeafstemning ved traktatændringer beror på en helt konkret vurdering. Der har jo været tale om en række tilfælde, hvor vi har ændret traktaterne og traktatgrundlaget uden at holde folkeafstemning. Ved de udvidelser, der f.eks. fandt sted, da Sverige, Finland og Østrig blev medlemmer, holdt vi jo ikke nogen folkeafstemning, selv om det også ændrede Kommissionens sammensætning og stemmevægte, så derfor vil svaret til hr. Keld Albrechtsen være, at en stillingtagen til, om der skal holdes folkeafstemning eller ej, vil bero på en konkret vurdering og selvfølgelig på disse ændringers forhold til grundloven.

FTT TALER KELD ALBRECHTSEN (EL) Keld Albrechtsen (EL):

Tak for svaret. Svaret er jo i realiteten, at ministeren ikke vil garantere, at der ikke kan komme ændringer af Ministerrådets stemmeregler til ugunst for de små lande. Ministeren påstod ganske vist, at det ikke ville ske, men jeg vil spørge ministeren, om det ikke er korrekt, at der i Amsterdam-traktaten kun står, at der skal indkaldes til en regeringskonference om disse institutionelle spørgsmål.

Hvis regeringen nu ikke på forhånd vil love, at vi får en folkeafstemning om resultatet af denne regeringskonference, må ministeren da medgive mig, at så kan resultatet blive et kompromis, hvilket jeg i øvrigt så, at hr. Steen Gade gik ind for, nemlig at man skulle ændre stemmevægtene til ugunst for de små lande. Dette vil regeringen få fri bane til, grønt lys for, hvis Amsterdam-traktaten bliver vedtaget, og ministeren vil nu ikke give tilsagn om en folkeafstemning.

Jeg takker for svaret, for hvis jeg har forstået det rigtigt, som jeg her har fremstillet det, ved befolkningen jo, hvad vi stemmer om, nemlig ikke alene det, som man umiddelbart kan læse af Amsterdam-traktaten, men også om en ny traktatændring, som kommer senere, og som ikke skal til folkeafstemning.

FTT TALER KENT KIRK (KF) Kent Kirk (KF):

Jeg vil gerne spørge udenrigsministeren, om en af de afstemningsmetoder, som man taler om, hvor man indfører en regel, der siger, at der altid skal være et flertal af befolkningerne bag en afstemning i Ministerrådet, på nogen måde kan udlægges som værende til ugunst for de små lande. Er det tværtimod ikke en regel, der respekterer de demokratiske principper, som vi har bygget det europæiske samarbejde op på?

FTT TALER UDENRIGSMINISTEREN (NIELS HELVEG PETERSEN) Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):

Jeg kan garantere hr. Keld Albrechtsen to ting: For det første, at denne regering har til hensigt at holde grundloven. Det er vi forpligtet til, og det er i øvrigt noget, der, ud over at det er praktisk, ligger os meget på sinde. Vi mener faktisk, at det bør man gøre, så bliver der tale om ændringer i traktatgrundlaget, som berører grundlovens § 20, skal der holdes folkeafstemning. Det skal der for øvrigt også her den 28. maj af samme grund. Vi vil fortsat meget nøje og omhyggeligt gennemgå traktatændringer, og er det nødvendigt med en folkeafstemning, vil den selvfølgelig blive afholdt.

Det er det ene, som jeg kan garantere hr. Keld Albrechtsen, og det vil jeg håbe, hr. Keld Albrechtsen vil sige ude på alle møderne: at regeringen har garanteret, at hvis der er tale om noget, der berører grundlovens § 20, vil vi nøje vurdere det, og vi vil selvfølgelig holde folkeafstemning, hvis der er tale om en § 20-situation.

For det andet kan jeg garantere hr. Keld Albrechtsen, at der vil blive holdt folkeafstemning, hvis de danske forbehold på nogen måde berøres eller skal ændres. Også det kan jeg garantere.

Til sidst skal jeg sige til hr. Kent Kirk, at jeg personligt finder, at en ændring med dobbelt flertal, som har været diskuteret i EU, er sympatisk. Det vil sige, at man stiller to krav for, at beslutninger kan vedtages: For det første, at der skal være et kvalificeret flertal af stemmer, og for det andet, at dette kvalificerede flertal også skal repræsentere et flertal i befolkningerne inden for EU, altså af de ca. 360 millioner europæere, der er repræsenteret i EU.

FTT TALER KELD ALBRECHTSEN (EL) Keld Albrechtsen (EL):

Jeg vil gerne bede ministeren bekræfte, at alt det, han sagde vedrørende grundloven, var fuldstændig irrelevant for denne sag, for hvis der sker en ændring af stemmevægtene, vil regeringen meddele, at det ikke er suverænitetsafgivelse. Er det ikke korrekt, vil jeg spørge ministeren, at man hidtil ikke har anset en ændring af stemmevægtene for suverænitetsafgivelse, og derfor har det ikke noget med det her spørgsmål at gøre, og tilsvarende med henvisning til de fire danske undtagelser.

Jeg kan så sige til ministeren, at jeg ikke tør rejse rundt i landet til møder og afgive en sådan garanti vedrørende regeringens gode hensigter. Det tør jeg altså ikke, for det er der ikke belæg for.

Jeg vil gerne spørge ministeren, om det er korrekt, at traktaten giver den kommende regering, der sidder til den tid, mulighed for at tage til regeringskonferencen, ændre stemmevægtene, ændre traktaten og undlade at udskrive en folkeafstemning om det her i Danmark, fordi det ikke vil blive betragtet som en suverænitetsafgivelse.

FTT TALER UDENRIGSMINISTEREN (NIELS HELVEG PETERSEN) Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):

Jeg har ikke andet svar til hr. Keld Albrechtsen end det, jeg gav i første omgang. Vi vil holde grundloven, og det kan hr. Keld Albrechtsen roligt rejse rundt og fortælle. Det ville han gøre sig selv og befolkningen en tjeneste ved.

For det andet: Der kan tænkes ændringer i stemmevægte, som ikke nødvendiggør en folkeafstemning. I denne regerings tid holdt vil jo ikke folkeafstemning, da Sverige blev medlem og man dermed ændrede stemmevægte og ændrede på reglerne for, hvad et kvalificeret flertal eller et blokerende mindretal er. Vi holdt heller ikke folkeafstemning, fordi der skulle være en svensk eller en finsk eller en østrigsk kommissær i Kommissionen, så det ligger fuldstændig på det rene. Sådan har det altid været, og jeg synes også, man roligt kan forklare den danske befolkning, at sådan er det.

FTT TALER KELD ALBRECHTSEN (EL) Keld Albrechtsen (EL):

Jeg vil gerne sige tak til ministeren, fordi vi nu endelig får tingene åbent og klart på bordet, som de er.

Det havde jo fremmet sagen, hvis ministeren allerede i første runde havde meldt rent ud og sagt, at med den regeringskonference, som er indbygget i Amsterdam-traktaten, kan der blive tale om gennemførelse af ændringer af stemmevægten, men uden at den danske befolkning bliver spurgt. Man skal altså vide, at hvis man stemmer ja til Amsterdam-traktaten, ligger der en tikkende bombe i den, som på et eller andet tidspunkt vil eksplodere. Det har ministeren nu erkendt og sagt tingene, som de er; men jeg må sige, at det var en sej fødsel, og det ville altså være lettere, hvis ministeren fremover kommer med svarene direkte og i første runde, havde jeg nær sagt.

FTT TALER UDENRIGSMINISTEREN (NIELS HELVEG PETERSEN) Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):

Det er ikke min opfattelsesevne, der er sendrægtig her, det er hr. Keld Albrechtsens. Sverige, Østrig og Finland blev jo medlemmer af EU for et par år siden, og dengang ændrede vi stemmevægte og sammensætningen af Kommissionen uden at holde folkeafstemning, så det er da ikke nogen nyhed. Det er det, jeg har underholdt hr. Keld Albrechtsen med her i dag, men noget nyt kan det ikke siges at være, så hvis der er tale om en sendrægtig opfattelse af virkeligheden, gælder det da for hr. Keld Albrechtsen og ikke for mig. Men jeg vil i øvrigt garantere én gang til, at vi agter at holde grundloven.

FTT TALER KENT KIRK (KF) Kent Kirk (KF):

Jeg vil blot spørge udenrigsministeren, om udenrigsministeren kan bekræfte, at hr. Keld Albrechtsen ikke krævede en folkeafstemning, da man lavede udvidelsen med Sverige, Østrig og Finland.

FTT TALER UDENRIGSMINISTEREN (NIELS HELVEG PETERSEN) Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):

Jeg har gennem de sidste 5 år, i hvert fald mens hr. Keld Albrechtsen har været medlem af Folketinget, diskuteret meget med hr. Keld Albrechtsen, og hr. Keld Albrechtsen har været en flittig taler fra Folketingets talerstol. Jeg kan ikke huske hver enkelt detalje af, hvad hr. Keld Albrechtsen har sagt, og det er jo ikke tilladt at stille spørgsmål direkte til hr. Keld Albrechtsen her i spørgetiden, så jeg er nødt til at svare hr. Kent Kirk, at det aner jeg faktisk ikke. Men jeg kan ikke huske, at der blev stillet et sådant krav.

FTT TALER S_REN S_NDERGAARD (EL) Søren Søndergaard (EL):

Jeg tror, det er meget fornuftigt af udenrigsministeren ikke at bevæge sig ud i en gengivelse af, hvad hr. Keld Albrechtsen mener, for det tror jeg bliver svært, især for udenrigsministeren.

Men jeg vil godt holde fast i det principielle, og det kan jeg gøre ved at stille det spørgsmål til udenrigsministeren, om udenrigsministeren ikke vil erkende, at der kan ske en meget mild ændring af stemmevægtene, fordi et enkelt eller to nye lande bliver optaget, men at man også kan forestille sig mere omfattende ændringer af stemmevægtene, som kan komme ind under den behandling, hr. Keld Albrechtsen omtalte. Eller vil ministeren her garantere, at der kun er tale om ekstra klasser, som man vil godkende uden en folkeafstemning?

FTT TALER UDENRIGSMINISTEREN (NIELS HELVEG PETERSEN) Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):

Jeg er glad for, at det hverken inden for rammerne af denne spørgetid eller i øvrigt er muligt for mig at gengive alt, hvad hr. Keld Albrechtsens har sagt i tidens løb. Det ville være uoverkommeligt, og det ville også være synd for Folketingstidende at gentage det alt sammen.

Men jeg må sige, som jeg gjorde i starten, at afgørelsen af, om der skal holdes folkeafstemning eller ej ved en traktatændring, beror på en konkret vurdering af det, der ligger på bordet. Det blev også gjort i forbindelse med ændringen af Maastricht, som vi skal stemme om den 28. maj, og her foreligger der en helt konkret vurdering af det nye traktatgrundlag, som har ført til, at der her er tale om en § 20-situation. Derfor skal der afholdes folkeafstemning, og enhver fremtidig ændring af traktatgrundlaget vil selvfølgelig blive gennemgået lige så nøje for at se, om det indeholder § 20-elementer, der nødvendiggør en dansk folkeafstemning.

Hermed sluttede spørgsmålet.

(Folketingets forhandlinger 1997-98, 1. samling side 3570)

Spørgsmål nr. S 669 til udenrigsministeren af Keld Albrechtsen (EL)

Spørgsmål (27/1-96):

Vil den danske regering på regeringskonferencen sige nej til en styrkelse af Kommissionens formand på bekostning af de enkelte kommissærer?

Svar (2/12-96):

Et af de forslag, som har været fremlagt i regeringskonferencen, er, at Kommissionsformanden - for at sikre en mere effektiv Kommission - skal styrkes i sine beføjelser overfor de øvrige kommissærer.

Fra dansk side er man rede til at overveje en styrkelse af Kommissionsformandens rolle i forbindelse med udnævnelse af de øvrige kommissærer, idet medlemslandenes fulde frihed til i sidste ende selv at indstille/udpege kommissærer dog bør bevares.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 2564)

Spørgsmål nr. S 670 Til udenrigsministeren af Keld Albrechtsen (EL)

Spørgsmål (27/11-96):

Vil den danske regering på regeringskonferencen fastholde, at hvert land skal have en kommissær, og at alle kommissærerne skal have samme kompetence og dele arbejdsopgaverne på lige fod?

Svar (2/12-96):

Det fremgår af forhandlingsgrundlaget af 11. december 1995, at den danske regering finder, at alle medlemslande bør være repræsenteret i Kommissionen. Kun derved kan befolkningerne have tillid til, at Kommissionen tager tilstrækkeligt hensyn til medlemslandenes forskellige interesser.

En udvidelse af EU med op til 12 lande kan - med en videreførelse af de nuværende regler - betyde en Kommission på 33 medlemmer.

Visse lande mener, at det stiller krav om en ændret organisering af Kommissionen og dens arbejdsmetoder, såfremt Kommissionen skal bevare sin effektivitet. Andre mener, at Kommissionens størrelse bør reduceres. Der foreligger en række forskellige muligheder og tanker, som har været fremsat i regeringskonferencen. Ingen medlemslande har taget endelig konkret stilling i dette spørgsmål, som forventes afklaret i den afsluttende fase af forhandlingerne.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 2564)

Spørgsmål nr. 29 på alm. del

Spørgsmål (27/11-97):

Udvalget ønsker en uddybning af, hvad der nærmere ligger i den foreslåede bestemmelse i Amsterdam-traktatens artikel 163, nu artikel 219, om at »Kommissionen arbejder under formandens politiske ledelse«?

Svar (5/12-97):

Bestemmelsen indebærer en styrkelse af Kommissionsformandens rolle i den daglige ledelse af Kommissionen.

Samtidigt må bestemmelsen dog i nogen grad ses som en kodificering af gældende praksis.

Det bemærkes, at der også er vedtaget en erklæring om Kommissionens organisation og funktion (nr. 32). Heri hedder det blandt andet:

»Konferencen mener, at Kommissionens formand skal have stor frihed til at fordele opgaverne inden for kollegiet og til at omfordele opgaverne i løbet af en Kommissions mandatperiode«.

(Alm. del - bilag 298 fra 1997-98, 1. samling)

Spørgsmål nr. 28 på alm. del

Spørgsmål (27/11-97):

Ved Amsterdam-traktatens ændring af traktaten om EF, tidligere artikel 137, nu artikel 189, er det tilføjet, at antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet ikke må overstige 700 medlemmer.

Det ønskes oplyst, efter hvilke regler medlemslandenes repræsentation skal reduceres ved optagelse af nye medlemmer, der ellers ville medføre en overskridelse af grænsen på 700 medlemmer.

Svar (5/12-97):

Antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet, der skal vælges i hver enkelt medlemsstat, er i dag fastlagt i »Akt om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Forsamlingen«.

Som en del af arbejdet med forenkling af traktaterne indebærer Amsterdam-traktaten, at de i denne Akt indeholdte bestemmelser om antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet, der skal vælges i hver enkelt medlemsstat, indarbejdes i EF- traktatens artikel 138, stk. 2.

Efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden, vil artikel 138, stk. 2, dermed være at finde blandt de traktatbestemmelser, der skal tilpasses i forbindelse med optagelse af nye medlemmer i EU, jf. Traktatens artikel O.

Ved optagelse af nye medlemmer, der efter den nuværende fordelingsnøgle ville medføre, at antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet ville overstige 700, må der forventes at ske en reduktion i antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet fra de øvrige medlemslande, heriblandt Danmark.

Efter hvilke nærmere principper, en sådan reduktion skal gennemføres, er ikke fastlagt. Det må dog forventes, at der som udgangspunkt vil blive tale om en forholdsmæssig reduktion af det nuværende antal medlemmer.

Der er i den forbindelse tilføjet følgende formulering til EF-traktatens artikel 138, stk. 2:

»I tilfælde af ændringer af dette stykke skal antallet af repræsentanter, der vælges i de enkelte medlemsstater, sikre en passende repræsentation af folkene i de i Fællesskabet sammensluttede stater.«

Formålet med denne tilføjelse har især været at sikre, at de mindste medlemsstater ikke risikerer at komme i en situation, hvor antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet, ikke tillader en rimelig repræsentation af det nationale politiske spektrum.

(Alm. del - bilag 298 fra 1997-98, 1. samling)

Spørgsmål nr. S 1719 til statsministeren af Bertel Haarder (V)

Spørgsmål (14/3-97):

Vil statsministeren på regeringskonferencen eller på anden måde arbejde for, at Parlamentet får mulighed for med Rådets godkendelse at fastsætte en fælles vedtægt (i lighed med alle andre parlamenter) for derved at bane vejen for en omlægning af de kritisable aflønningsformer, rejsegodtgørelser m.v.?

Svar (1/4-97):

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål S 1717.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 5599)

Spørgsmål nr. S 1717 til statsministeren af Bertel Haarder (V)

Spørgsmål (14/3-97):

Kan statsministeren bekræfte, at en fælles vedtægt for medlemmerne af Europa-Parlamentet forudsætter Ministerrådets godkendelse?

Svar (1/4-97):

Udenrigsministeren har over for mig oplyst følgende:

»Europa-Parlamentet kan i henhold til artikel 13 i Akten fra 1976 om Valg af repræsentanter til Europa-Parlamentet stille forslag til ændringer af medlemmernes vilkår. Et sådant forslag vil kunne vedtages af Rådet med enstemmighed i henhold til procedurereglerne i artikel 13.

Artikel 138 B i Traktaten om den Europæiske Union fastsætter, at Europa-Parlamentet med et flertal af medlemmernes stemmer kan »anmode Kommissionen om at fremsætte passende forslag om spørgsmål, som efter deres opfattelse kræver udarbejdelse af en Fællesskabsretsakt til gennemførelse af denne traktat«. Fremsætter Kommissionen et sådant forslag, træffer Rådet beslutning på grundlag af hjemmelsbestemmelserne i traktaten for det pågældende forslag.

Regeringen har i den konkrete sag vedrørende rejsegodtgørelser og diæter m.m. for medlemmer af Europa-Parlamentet arbejdet aktivt for en ændring af det nuværende regelsæt, jvf. besvarelse af spørgsmål nr. S 1479 af 20. februar 1997 stillet af MF Bertel Haarder (V).

Regeringen hilser det derfor velkomment, at Parlamentets nye formand, José Gil-Robles, i januar 1997 nedsatte et udvalg om medlemmernes forhold, herunder et nyt regelsæt blandt andet vedrørende rejsegodtgørelser og diæter. Det er efter det oplyste hensigten at nå frem til et forslag fra Europa-Parlamentet til en vedtægt (statut) til afløsning af de eksisterende husaftaler.

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et forslag til en ny vedtægt (statut) fra Europa-Parlamentet. Der foreligger derfor ikke et forslag, som medlemslandene og Rådet kan tage stilling til.

Vedrørende en traktatændring har Europa-Parlamentet vedtaget en resolution, der sigter på, at Europa-Parlamentet i en statut kan fastsætte de almindelige vilkår for medlemmerne.

Der er ikke i regeringskonferencen fremsat forslag om nye traktatbestemmelser om de økonomiske vilkår for medlemmer af Europa-Parlamentet. Regeringen forhandler inden for rammerne af regeringens forhandlingsoplæg fra december 1995 og har på dette grundlag fremsat forslag til traktatændringer om beskæftigelse, miljøpolitik, åbenhed, forbrugerbeskyttelse, svigbekæmpelse samt nærhed og nationale parlamenter.«

Regeringen har ikke planer om at fremsætte forslag på regeringskonferencen om nye traktatbestemmelser om de økonomiske vilkår for medlemmer af Europa-Parlamentet.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 5598)

Spørgsmål nr. S 2038 til statsministeren af Bertel Haarder (V)

Spørgsmål (18/4-97):

Vil udenrigsministeren på regeringskonferencen arbejde for, at Europa-Parlamentet og Rådet i enighed kan fastsætte en fælles vedtægt for Europa-Parlamentets medlemmer, som foreslået af Europa-Parlamentets formand, Gil-Robles, i brev af 9. april 1997 til Rådets formand, H. Van Mierlo?

Svar (28/4-97):

Spørgsmålet har sit udspring i sagen om diæter og rejsegodtgørelser til Europa-Parlaments medlemmer. Her er det regeringens klare opfattelse, at de nuværende regler giver mulighed for misbrug og samtidig indebærer udbetaling af for store beløb. Regeringen og en række medlemmer af Europa-Parlamentet har arbejdet for, at Parlamentet vedtager ændringer i det gældende interne regelsæt. Dette er imidlertid endnu ikke sket.

På denne baggrund kunne der være grund til at overveje, hvorvidt problemet med diæterne og rejsegodtgørelserne kan løses i forbindelse med fastsættelsen af en vedtægt (statut) for medlemmerne af Europa-Parlamentet. Regeringen har i denne forbindelse med interesse noteret sig forslaget fra Europa-Parlamentets formand til en ny artikel 138, stk. 4 i EU-traktaten, der eksplicit skal fastlægge en procedure for fastsættelsen af en statut for Europa-Parlamentets medlemmer, og som Europa-Parlamentets formand har sendt til det hollandske formandskab.

Regeringen agter i forbindelse med en kommende drøftelse i regeringskonferencen at udtale sig positivt om forslaget fra formanden for Europa-Parlamentet samt forhøre sig om de andre medlemslandes holdninger til, hvorvidt Traktaten bør ændres som foreslået af Parlamentets formand.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 6579)

Spørgsmål nr. S 2781 til udenrigsministeren af Bertel Haarder (V)

Spørgsmål (16/7-97):

Er det rigtigt, at det var Danmark, der sammen med Sverige insisterede på enstemmighed med hensyn til en fælles statut for Europa-Parlamentets medlemmer og dermed gjorde det langt vanskeligere at finde en løsning?

Svar (28/7-97):

Det antages, at spørgsmålet henviser til drøftelserne i EU's regeringskonference vedrørende Europa-Parlamentets forslag om ændring af artikel 138, stk. 4, om fastsættelse af en statut for Europa-Parlamentets medlemmer.

Det er ikke rigtigt, at Danmark insisterede på enstemmighed for den fælles statut.

Som det fremgår af redegørelsen for mødet i regeringskonferencen på ministerniveau den 29.-30 april 1997 tilgået Folketingets Europaudvalg den 2. maj 1997 (alm. del bilag 970) forsøgte Danmark i regeringskonferencen at rejse spørgsmålet om en fælles statut for Europa-Parlamentets medlemmer.

Danmark kritiserede på mødet i regeringskonferencen den 29.-30. april 1997 over for Europa-Parlamentets formand det nuværende regelsæt vedrørende diæter og rejsegodtgørelser, som man fra dansk side betegnede som skadeligt for EU's omdømme og uacceptabelt for skatteborgerne. Danmark foreslog at løse problemet i forbindelse med fastsættelsen af en statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet. Danmark angav i den forbindelse at ville se positivt på Europa-Parlamentets forslag til ny artikel herom.

Trods opfordring fra Danmark tog ingen andre lande emnet op på dette møde.

I de efterfølgende og afsluttende forhandlinger i regeringskonferencen var der ikke blandt medlemslandene tilstrækkelig tilslutning til Europa-Parlamentets forslag.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 8598)

Spørgsmål nr. 281 på alm. del

Spørgsmål (4/7-97):

Hvilke traktatbestemmelser i EF-lov og international lov vil udgøre grundlaget for EF-Domstolens afgørelser af præjudicielle spørgsmål i medfør af Amsterdam-traktatens artikel K. 7 (søjle 3)?

Svar (5/9-97):

Efter artikel K.7 har medlemslandene mulighed for at afgive en erklæring, der giver EF-Domstolen kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål på et nærmere afgrænset område af søjle 3. I sådanne tilfælde kan Domstolen afgøre præjudicielle spørgsmål om gyldighed og fortolkning af rammeafgørelser og andre afgørelser, jfr. artikel K.6. Domstolen kan således tage stilling til, hvordan en rammeafgørelse eller anden afgørelse skal fortolkes, samt om den er lovligt udstedt i.f.t. hjemlen i Amsterdam-traktaten, eksempelvis artikel K. 2, stk. 2, litra b.

Domstolen kan endvidere udtale sig om fortolkningen, men ikke gyldigheden af konventioner. Domstolen kan udtale sig om både gyldighed og fortolkning af de gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget til konventionerne.

Grundlaget for Domstolens afgørelse vil - udover selve traktaten - bestå af de retsregler, eksempelvis en rammeafgørelse, der har givet anledning til tvist ved en national ret. Derudover vil Domstolen kunne inddrage f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 44 på L 1

Spørgsmål (21/4-98):

Skal besvarelsen af spørgsmål 281 af 5. september 1997 på bilag (96) 1462 forstås på en sådan måde, at EF-Domstolen i forbindelse med præjudicielle spørgsmål indenfor det mellemstatslige samarbejde vil anvende såvel EU- som EF-traktaterne og således hele EF-retten?«

Svar (23/4-98):

De nationale domstoles præjudicielle forelæggelsesadgang forudsætter, at det pågældende medlemsland har afgivet en erklæring som omhandlet i artikel K.7, stk. 2.

Domstolens kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål inden for det mellemstatslige søjle 3-samarbejde baserer sig på litra b) i artikel L i Traktaten om Den Europæiske Union.

EF-Domstolens hovedopgave er at tage stilling til spørgsmål om gyldigheden og fortolkningen af søjle 3-retsakter, idet det for konventioners vedkommende alene gælder for spørgsmål vedrørende fortolkningen.

(L 1 - bilag 18 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. 297 på alm. del

Spørgsmål (11/7-97):

I hvilken udstrækning vil en dansk domstol skulle følge indholdet i en præjudiciel afgørelse afgivet af EF-Domstolen indenfor henholdsvis EF- og EU-traktaterne.

Svar (5/9-97):

F.s.v.a. EF-traktaten, bortset fra afsnit IIIa, ændrer Amsterdam-traktaten ikke på den gældende retstilstand. Danmark er således her bundet på nøjagtig samme vilkår som de øvrige EU-lande. En dansk domstol vil være forpligtet til at følge EF-Domstolens præjudicielle afgørelse, f.s.v.a. fortolkninger af EU-retten ved afgørelsen af den konkrete sag, som har givet anledning til forelæggelse af spørgsmålet. Det bemærkes, at en præjudiciel afgørelse fra EF-Domstolen ikke afgør en sag ved en national domstol. Den nationale domstol vil altid selv foretage den afgørende bevisbedømmelse m.m.

Efter Protokol z om Danmarks stilling gælder bestemmelserne i traktatens afsnit III a ikke for Danmark og afgørelser truffet af EF-Domstolen om fortolkning af sådanne bestemmelser eller foranstaltninger er ikke bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Det samme vil således også gælde for den del af Schengen-reglerne, der placeres i søjle 1.

Hvad angår TEU, har Domstolen ikke kompetence i søjle 2, jfr. artikel L i TEU.

Domstolen har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål i søjle 3-sager i det omfang, der af det enkelte medlemsland er afgivet en erklæring i h.t. artikel K.7. Regeringen agter for indeværende ikke at afgive en sådan erklæring.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 280 på alm. del

Spørgsmål (4/7-97):

Agter Danmark at fremkomme med en erklæring i henhold til udformningen af den nye artikel K.7 i TEU, og i bekræftende fald hvordan forestiller ministeren sig denne erklæring skal udformes?

Svar (5/9-97):

Regeringen agter for indeværende ikke at afgive en sådan erklæring.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 43 på L 1

Spørgsmål (21/4-98):

Vil ministeren redegøre for, hvilken procedure der i Danmark skulle finde anvendelse, såfremt regeringen på et senere tidspunkt måtte ønske at afgive en erklæring i henhold til artikel K.7 stk. 2 (TEU)?

Svar (23/4-98):

Regeringen vil tage stilling til, hvilken procedure, der skal anvendes i forbindelse med en eventuel beslutning om afgivelse af en erklæring i henhold til artikel K.7, stk. 2 på tidspunktet, hvor dette eventuelt måtte blive relevant.

(L 1 - bilag 18 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. 249 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Hvad vil det sige, at Revisionsretten og medlemsstaterne samarbejder »på grundlag af tillid« og på en måde at de »bevarer deres uafhængighed sådan som det er anført i udformningen af den ændrede artikel 188 C, stk. 3 i TEF?

Svar (5/9):

Formuleringen om samarbejde på grundlag af tillid må fortrinsvis ses som en politisk hensigtserklæring.

Formuleringen vedrørende uafhængighed må ses som en bekræftelse af, at den uafhængighed som de nationale revisionsinstanser har i dag, ikke berøres af Amsterdam-traktaten.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)