Forenkling

Spørgsmål (6/4-98):

I bemærkningerne til lovforslaget er det blandt andet anført, at det velkendte søjle 1-, søjle 2- og søjle 3-samarbejde fortsættes som henholdsvis EF-samarbejdet, FUSP- samarbejdet og RIA-samarbejdet (eller rest søjle 3). Denne opdeling følger Maastricht-traktaten, som ændres ved Amsterdam-traktaten.

I den konsoliderede eller forenklede EU-traktat, der er vedlagt Amsterdam-traktaten, står Unionstraktaten først som en selvstændig traktat med FUSP-samarbejdet og politisamarbejdet. Derefter kommer en anden selvstændig traktat, nemlig EF-traktaten. Indebærer dette efter ministerens vurdering, at den traditionelle søjleopbygning er forsvundet med Amsterdam-traktaten, idet det må antages, at de to konsoliderede traktater bliver de faktisk anvendte traktater, såfremt traktaten ratificeres i Danmark?

Er det efter ministerens vurdering endvidere rimeligt at kalde EF-samarbejdet for søjle 1, når det er placeret sidst i en ny selvstændig traktat.

Svar 14/4-98):

Søjle-konstruktionen i det europæiske samarbejde er en pædagogisk illustration af opbygningen af EU-samarbejdet, der baserer sig på den rækkefølge, hvorefter de forskellige samarbejdsområder er tilkommet. Man taler på den baggrund om, at EU-samarbejdet har tre søjler samt en overligger og en underligger.

Rækkefølgen er afspejlet i opbygningen af traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fra 1993.

Overliggeren, der vedrører de fælles indledende bestemmelser for det europæiske samarbejde, er indeholdt i afsnit I (artikel A-F) i traktaten om Den Europæiske Union.

Ændringerne vedrørende det overstatslige søjle 1-samarbejde, der har sin oprindelse i Kul- og Stålfællesskabet fra 1952, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab fra 1958 og Det Europæiske Atomenergifællesskab også fra 1958, er indeholdt i traktatens afsnit II, III og IV (artikel G, H og I).

Søjle 2-samarbejdet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er indeholdt i traktatens

afsnit V (artikel J).

Søjle 3-samarbejdet om retlige og indre anliggender er indeholdt i traktatens afsnit VI (artikel K).

Endelig er de fælles afsluttende bestemmelser (underliggeren) indeholdt i afsnit VII (artikel L-S).

Amsterdam-traktaten ændrer ikke ved rækkefølgen af afsnittene i traktaten om Den Europæiske Union og følgelig heller ikke ved søjle-konstruktionen. Dette fremgår af ækvivalenstabellen, der er optrykt som bilag til traktaten (s. 69 i lovforslaget om Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten). Tilsvarende gælder for den konsoliderede version af traktaterne.

Afslutningsvis skal bemærkes, at de konsoliderede traktater ikke er en formel del af traktaten, jf. bemærkningerne til lovforslaget s. 239.

(L 1 – bilag 7 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. 243 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Hvad er »kodifikation af lovtekster« i udformningen af erklæring om kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse andet afsnit?

Svar (5/9-97):

Kodifikation af lovtekster er udtryk for en sammenskrivning af et oprindeligt regelsæt og senere vedtagne ændringer hertil. I Danmark »kodificeres« ændrede love løbende ved hjælp af lovbekendtgørelser. Formålet hermed er at gøre det lettere at anvende de pågældende bestemmelser i praksis.