Danmarks forbehold generelt

Spørgsmål (9/4-97):

Hvordan vil statsministeren sikre, at Danmark ikke forpligtes, såfremt der under de igangværende regeringsforhandlinger indskrives tekst i EU's traktater vedrørende forholdet mellem EU og Vestunionen?

Svar (18/4-97):

Forhandlingerne i regeringskonferencen er i fuld gang. Det er endnu for tidligt at sige, hvad det endelige forhandlingsresultat vil blive.

Regeringens forhandlingsposition fremgår af forhandlingsgrundlaget af 11. december 1995, som der blev konstateret bred politisk opbakning til i Folketinget den 12. december 1995.

Det fremgår heraf, at regeringen forhandler i respekt af den særstilling, der blev fastlagt i Edinburgh i 1992, bl.a. vedr. den Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Regeringen har ved flere lejligheder tilkendegivet, at denne særstilling står fast både før, under og efter regeringskonferencen. Det gælder selvsagt også med hensyn til den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 6307)

Spørgsmål nr. S 1947 til statsministeren af Kirsten Jacobsen (FP)

Spørgsmål (9/4-97):

Vil statsministeren sikre, at Danmark følger i Storbritanniens fodspor og nedlægger veto mod planer om at sammenskrive Vestunionens og EU's traktater?

Svar (18/4-97):

Jeg henviser til mit svar på spørgsmål nr. S 1948.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 6307)

Spørgsmål nr. 137 på alm. del

Spørgsmål (28/5-97):

Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgsmødet den 22. maj 1997 - sende et notat om betydningen i dag af ændringsforslaget til § 2 vedtaget i forbindelse med tillægsbetænkningen afgivet af Markedsudvalget den 8. maj 1992 til lovforslag L 240, herunder Danmarks muligheder for at blokere en overflytning af emner fra søjle 3 til søjle 1.

Svar (9/6-97):

Ændringsforslaget til tiltrædelsesloven blev vedtaget i 1992, jfr. lovforslag nr. L 240, som blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 12. maj 1992. Ændringsforslaget blev vedtaget igen i 1993, jfr. lov nr. 281 af 28. april 1993.

Ændringsforslaget betyder, at der er to områder hvor der ikke overlades beføjelser i medfør af grundlovens § 20. Det drejer sig for det første om ØMU'ens 3. fase. Det drejer sig for det andet om eventuel overførsel af samarbejdsområder fra det mellemstatslige samarbejde i Unionstraktatens søjle 3 til EF-samarbejdet i søjle 1.

Overførsel af samarbejdsområder fra søjle 3 til søjle 1 kan besluttes i medfør af Unionstraktatens artikel K.9, jfr. artikel K.1 nr. 1-6. Det kan også besluttes på en regeringskonference i medfør af Unionstraktatens artikel N stk. 1. I begge tilfælde indebærer beslutningsproceduren enstemmighed blandt medlemslandene og efterfølgende ratifikation i de nationale parlamenter.

(Alm. del – bilag 1171 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. S 2989 til udenrigsministeren af Keld Albrechtsen (EL)

Spørgsmål (11/8-97):

Har den danske regering sikret sig, at de fire danske undtagelser, som er indeholdt i Maastrichttraktaten og præciseret i Edinburghafgørelsen, også vil være gældende efter en eventuel ikrafttrædelse af den ny unionstraktat?

Svar (21/8-97):

Varigheden af de danske særregler i Edinburghafgørelsen er fastlagt i dennes afsnit E, der henviser til Unionstraktatens art. Q og art. N, stk. 2.

På de områder, hvor Unionstraktaten ikke ændres ved Amsterdam-traktaten, er de danske særregler indeholdt i Edinburgh-afgørelsen. Dette er tilfældet med hensyn til Edinburgh-afgørelsens afsnit B om ØMU.

På de områder, hvor Unionstraktaten ændres ved Amsterdam-traktaten, er særreglerne fra Edinburgh-afgørelsen skrevet ind i Protokol nr. 5 om Danmarks stilling. Dette er tilfældet med hensyn til indholdet af afsnit C om forsvarspolitik, som nu er afspejlet i art. 6 i Protokol nr. 5 til Amsterdam-traktaten om Danmarks stilling, og indholdet af afsnit D om retlige og indre anliggender som nu er afspejlet i art. 1-5 i denne protokol, samt i erklæring (nr. 2) fra Danmark ad art. K.14, som regeringskonferencen har noteret sig. Protokol nr. 5 til Amsterdam-traktaten indeholder i præamblen en udtrykkelig henvisning til Edinburgh-afgørelsen. Hertil kommer, at indholdet af Edinburgh-afgørelsens afsnit A om borgerskab nu er afspejlet i Amsterdam-traktatens art. 2, pkt. 9).

Hermed er den danske særstilling fortsat sikret med den nye traktat.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 8679)