Fleksibilitet

Spørgsmål (11/3-97):

Vil ministeren lade udarbejde en oversigt over hvilke former for fleksibilitet der i dag findes inden for EU/EF herunder deres placering i relation til traktaterne.

Med fleksibilitet menes i denne sammenhæng arrangementer, hvor kun nogle medlemslande deltager i et konkret samarbejde, hvor nogle medlemslande er undtaget fra deltagelse, eller hvor der er åbnet op for deltagelse fra ikke-medlemslande.

Svar (20/5-97):

Generelle fleksibilitetsbestemmelser, svarende til de, der indgår i det irske og det hollandske traktatudkast (DOK CONF/2500/96 samt ADD.l.) har ikke hidtil været kendt i EU. Derfor kan besvarelsen ikke tage udgangspunkt i sådanne generelle hjemmelsbestemmelser.

Derimod kan der gives en opregning af eksempler indenfor EU's retssystem, hvor nogle medlemslande påtager sig forpligtelser, som ikke berører alle medlemslande.

En liste af denne karakter vedlægges.

1. EØF-traktaten

Art. 36: Undtagelser vedrørende kvantitative restriktioner

Art. 115: Handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger

Art. 223 og 224: Undtagelser af hensyn til national sikkerhed

Art. 233: Unionerne imellem Benelux-landene

2. Tiltrædelsestraktaterne

Tiltrædelsestraktaten af 22. januar 1972 med Danmark, Irland, Norge og UK: Art. 2 i akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne.

Tiltrædelsestraktaten af 28. maj 1979 med Grækenland: Artikel 2 i akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne.

Tiltrædelsestraktaten af 12. juni 1985 med Spanien og Portugal: Artikel 2 i akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne.

Tiltrædelsestraktaten af 24. juni 1994 med Norge, Østrig, Finland og Sverige: Artikel 2 i akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne.

3. Sekundære retsakter^*

Rådets 6. direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: Ensartet beregningsgrundlag, som senest ændret ved Rådets direktiv 96/95/EF af 20. december 1996.

4. Fællesakten

Art. 8 C, nu art. 7 C: Undtagelser vedrørende det indre marked

Art. 100 A, stk. 4: Miljøgaranti

Art. 118 A, stk. 3: Beskyttelsesforanstaltninger vedrørende arbejdsmiljø

Art. 130 A - 130 E:Økonomisk og social samhørighed

Art. 130 K, 130 L

og 130 O, stk. 2: Supplerende forskningsprogrammer

Art. 130 T: Beskyttelsesforanstaltninger vedrørende miljø

Art. 109 K: Dispensation vedrørende konvergenskriterierne

Art. 130 S, stk. 5: Undtagelser og finansiel støtte vedrørende miljø

Protokol nr. 11: Den britiske ØMU-protokol

Protokol nr. 12: Den danske ØMU-protokol

Protokol nr. 14: Den britiske social- og arbejdsmarkedsprotokol

Protokol nr. 17: Den irske abortprotokol

Art. J.3, stk. 7: Undtagelser vedrørende fælles aktioner

Art. J.4, stk. 2: WEU's rolle

Art. J.4, stk. 4: Neutralitet og NATO

Art. J.4, stk. 5: Tættere samarbejde indenfor WEU og NATO

Art. K.7: Snævrere samarbejde f.eks. indenfor Schengen

Afsnit B: Danmark og ØMU

Afsnit C: Danmark og forsvarspolitik

9. Udenfor EU's retssystem

Valutasamarbejde: EMS

Forskningssamarbejde: F.eks. EUREKA og JET

Produktionssamarbejde: F.eks. Airbus og Ariane

(Alm. del – bilag 1057 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 74-81 på alm. del (9/5-96)

Spørgsmål nr. 74:

Vil ministeren redegøre for, hvilke tanker man gør sig i andre EU-lande omkring øget fleksibilitet i det fremtidige EU-samarbejde?

Spørgsmål nr. 75:

På hvilke områder af EU-samarbejdet kunne man forestille sig, at det vil være muligt at indrette samarbejdet, så en gruppe lande får mulighed for at udvikle et tættere samarbejde inden for den fælles institutionelle ramme?

Spørgsmål nr. 76:

Indenfor hvilke dele af det eksisterende EU-samarbejde bør man, efter regeringens opfattelse, tilstræbe, at alle lande fortsat deltager?

Spørgsmål nr. 77:

Hvilke muligheder for fleksibilitet ser regeringen inden for det nuværende søjle I samarbejde?

Spørgsmål nr. 78:

Hvilke muligheder for fleksibilitet ser regeringen inden for det nuværende søjle 2 samarbejde?

Spørgsmål nr. 79:

Hvilke muligheder for fleksibilitet ser regeringen inden for det nuværende søjle 3 samarbejde?

Spørgsmål nr. 80:

I refleksionsgruppens endelige rapport anvendes ordet »solidaritet« i forbindelse med diskussionen om at indføre andre afstemningsformer end enstemmighed omkring den fælles udenrigspolitik. Det ønskes nærmere uddybet, hvilken betydning ordet har?

Spørgsmål nr. 81:

Vil den danske regering lade udarbejde modeller for finansiering af tiltag under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, så lande, der ikke deltager i en konkret aktion, samtidig friholdes for at bidrage til finansieringen?

Samlet svar (24/5-96):

Spørgsmålet om fleksibilitet forventes at indtage en central placering i forhandlingerne på regeringskonferencen. Fleksibilitet er ikke et ukendt begreb i EU-samarbejdet. ØMU'en og den sociale protokol er klare eksempler. Det nye består i, at spørgsmålet behandles generelt med henblik på at fastlægge et overordnet princip om fleksibilitet. Fra dansk side må dette overvejes nøje.

Det vil være af afgørende betydning for en stillingtagen til fastlæggelse af et evt. fleksibilitetsprincip, om der fastlægges klare betingelser og kriterier for evt. fleksibilitetsmodeller. Det må f.eks. sikres, at et udvidet samarbejde mellem nogle medlemsstater finder sted inden for de institutionelle rammer i traktaten. Det må ligeledes sikres, at muligheden for deltagelse står åben for alle, der måtte ønske at tilslutte sig.

Videre må fleksibilitet ikke kunne bruges til, at der sker tilbageskridt i forhold til allerede opnåede resultater. Heraf følger, at der er områder, hvor fleksibilitet må antages at skabe flere problemer end den løser. Dette gælder f.eks. områder som det indre marked, landbrug og miljø. Regeringen finder ikke, at det er i dansk interesse, at EU udvikler sig til et á la carte samarbejde.

Regeringen finder en evt. generel fleksibilitetsbestemmelse, der omfatter alle tre søjler, uhensigtsmæssig, på grund af den betydelige forskel på karakteren af samarbejdet i de tre søjler.

Drøftelserne i Regeringskonferencen vedrørende fleksibilitet er for indeværende af en sonderende karakter. Konkrete modeller er endnu ikke fremlagt. Man vil derfor fra dansk side først på et senere tidspunkt kunne tage konkret stilling til spørgsmålet om evt. fleksibilitet i de enkelte søjler. Regeringen forholder sig dog som udgangspunkt skeptisk til tanker om at indføre variabelt samarbejde inden for f.eks. søjle 1. Eksempelvis må høje miljøstandarder gælde for alle medlemsstater.

Der eksisterer allerede i den gældende Traktat loyalitetsforpligtelser. Disse findes henholdsvis i art. 5 samt i art. J.l, stk. 4. For så vidt angår artikel 5, der har eksisteret længere tid end J.l, stk. 4, har Domstolen traditionelt udtalt, at bestemmelsen pålægger staterne en generel forpligtelse, hvis konkrete indhold i en given situation afhænger af traktatens øvrige bestemmelser eller traktatens almindelige system. Regeringen ser ikke umiddelbart et behov for at ændre ved de eksisterende formuleringer.

I regeringens forhandlingsgrundlag af 11. december 1995 fastslås det, at regeringen er rede til at acceptere, at en fælles aktion inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik kan vedtages, selv om et eller to lande ikke ønsker at deltage. I sådanne situationer vil regeringen arbejde for, at der træffes særskilt beslutning om vilkårene for de lande, der ikke deltager i en fælles aktion.

(Alm. del – bilag 794 fra 1995-96)

Spørgsmål nr. 289 på alm. del

Spørgsmål (4/7-97):

Vil ministeren forklare betydningen af, at et tættere samarbejde i henhold til udformningen af den nye artikel 5 A i TEF om »tættere samarbejde« »ikke berører Fællesskabets politikker, aktioner eller programmer«?

Svar (5/9-97):

Formålet med denne betingelse for iværksættelse af tættere samarbejde i søjle 1 har blandt andet været at sikre, at tættere samarbejde ikke fører til tilbageskridt for Fællesskabets politikker, aktioner eller programmer i søjle 1. Et tættere samarbejde kan kun iværksættes, hvis det ikke berører et allerede eksisterende samarbejde mellem medlemslandene.

(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 290 på alm. del

Spørgsmål (4/7-97):

På hvilke områder vil det være muligt at indføre et tættere samarbejde, som »ikke berører Fællesskabets politikker, aktioner eller programmer«, sådan som det er formuleret i udformningen af den nye artikel 5 A i TEF om »tættere samarbejde«?

Svar (5/9-97):

Delbetingelsen for iværksættelse af tættere samarbejde i søjle 1 formuleret i artikel 5a stk. 1, litra b, ses ikke på forhånd at udelukke bestemte områder fra tættere samarbejde. Der bliver tale om en konkret vurdering fra sag til sag om, hvorvidt et foreslået tættere samarbejde vil berøre eksisterende politikker, aktioner eller programmer.

(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 291 på alm. del

Spørgsmål (4/7-97):

Vil det efter ministerens opfattelse være muligt at vedtage eksempelvis en CO-2 afgift i henhold til bestemmelserne i den nye artikel 5 A i EF-traktaten om »tættere samarbejde«.

Svar (5/9-97):

Der ses ikke umiddelbart at være noget til hinder for iværksættelse af et tættere samarbejde om en CO-2 afgift. Det er imidlertid en betingelse, at et eventuelt forslag herom opfylder både de generelle betingelser for iværksættelse af et tættere samarbejde som opført i artikel K.15 og de specifikke betingelser for iværksættelse af et tættere samarbejde i søjle 1 som opført i artikel 5a.

Spørgsmål nr. 226 på alm. del

Spørgsmål (2/7-97):

Hvilken form for kvalificeret flertal er der tale om i udformningen af K. 12, stk. 3 i TEU?

Svar (5/9-97):

Det fremgår af artikel K.12, stk. 3, at Rådet træffer afgørelse på de betingelser, der er opstillet i artikel 2 i TEU, dvs. de almindelige bestemmelser om anvendelse af forstærket samarbejde. Det fremgår af artikel 2, at kun repræsentanter for de deltagende medlemslande kan deltage i vedtagelsen af afgørelser. Kvalificeret flertal defineres således som samme andel af de deltagende landes stemmer, vægtet i overensstemmelse med de almindelige stemmeregler, jfr. artikel 148, stk. 2 i TEF.

(Alm. del – bilag 1462 fra 1996-97)