Udenrigspolitik generelt

Spørgsmål (3/7-97):

Hvilken form for samarbejde er der tale om i udformningen af ændret artikel C, stk. 2 i TEU?

Svar (5/9-97):

Der er alene tale om samarbejde mellem Rådet og Kommissionen med henblik på at sikre en sammenhængende ekstern politik.

Tilføjelsen om dette samarbejde i artikel C, stk. 2, skal ses i sammenhæng med oprettelsen af en enhed for politikplanlægning og hurtig varsling i Rådssekretariatet.

I erklæringen om oprettelse af denne enhed slås det fast, at der skal etableres et passende samarbejde med Kommissionen med henblik på at sikre fuldstændig sammenhæng med Unionens eksterne økonomiske politik og politik for udviklingssamarbejde.

Netop de eksterne økonomiske relationer og udviklingssamarbejdet er vigtige søjle 1 samarbejdsområder, hvor Kommissionen har en central rolle, men som samtidigt har berøringsflader med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der er mellemstatslig.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 245 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Hvad ligger der i unionens »integritet i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt« i udformningen af art. J.1 stk. 1 første pind i TEU?

Svar (5/9-97):

Integritet må i denne sammenhæng forstås som retten til at bevare et sammenhængende område.

Referencen til principperne i De Forenede Nationers pagt er også opført i den eksisterende EU-traktat artikel J.1, stk. 2, i forbindelse med målsætningen om »bevarelse af freden og styrkelsen af den internationale sikkerhed«.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 246 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Hvad er efter ministerens opfattelse betydningen af formuleringen om at »medlemsstaterne samarbejder for at styrke og udvikle deres gensidige politiske solidaritet« i udformningen af art. J.1 stk. 2 andet afsnit?

Svar (5/9-97):

Formuleringen må forstås som en målsætningserklæring om at søge at styrke samarbejdet og den gensidige solidaritet mellem EU-landene i tilrettelæggelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 248 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Hvad betyder det, at enheden for politikplanlægning og hurtig varsling i henhold til den foreslåede erklæring stk. 2 litra d kan udarbejde papirer med »FUSP-analyser, -henstillinger og -strategier«?

Svar (5/9-97):

Det er tanken, at enheden for politikplanlægning og hurtig varsling enten på eget initiativ eller på anmodning fra Rådet eller formandskabet skal kunne udarbejde bidrag til formuleringen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i form af analyser, henstillinger eller strategier til brug for beslutningstagerne i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Sådanne papirer forelægges under formandskabets ansvar.

Formålet med dette arbejde er at tilvejebringe et bedre fælles grundlag for beslutningerne på udenrigsområdet.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 42 på L 1

Spørgsmål (21/4-98):

Vil det være muligt for ministeren at konkretisere, hvad der ligger i begrebet »FUSP-analyse«, »FUSP-henstilling« og »FUSP-strategi«, jf. erklæring om en »Enhed for politisk planlægning og hurtig varsling«.

Svar (23/4-98):

En af hovedopgaverne for enheden for politisk planlægning og hurtig varsling vil være at overvåge og analysere udviklingen på områder, der vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Det synes på den baggrund naturligt, at enheden får mulighed for at udarbejde papirer med underbyggede politikvalgmuligheder, der forelægges som bidrag til politikformuleringen i Rådet. Disse papirer kan indeholde analyser, henstillinger og strategier. Det nærmere indhold af disse vil bero på omstændighederne og vil kun kunne forelægges Rådet under formandskabets ansvar.

(L 1 - bilag 18 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. S 671 til udenrigsministeren af Keld Albrechtsen (EL)

Spørgsmål (27/11-96):

Hvis den danske regering på EU's regeringskonference får gennemført sit forslag om, at EU kan træffe udenrigspolitiske beslutninger, selv om et eller to lande ikke vil deltage, hvilke forpligtelser vil det så medføre for det eller de to lande, som ikke stemmer for beslutningen?

Svar (2/12-96):

Danmark har ikke fremlagt noget tekstforslag i regeringskonferencen vedr. den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Det fremgår af regeringens forhandlingsgrundlag, at den danske regering er rede til at acceptere, at en fælles aktion kan vedtages, selv om et eller to lande ikke ønsker at deltage. I sådanne situationer vil regeringen arbejde for, at der træffes særskilt beslutning om vilkårene for de lande, der ikke deltager i en fælles aktion.

Udgangspunktet for det danske synspunkt er bl.a., at et land, som vælger at stå uden for en fælles aktion ikke kan forpligtes til at medfinansiere de operationelle udgifter til en fælles aktion.

Udgangspunktet er ligeledes, at det land, som ikke deltager i en fælles aktion, ikke bør modarbejde den fælles aktion, ligesom den fælles aktion må respektere det forhold, at der er et medlemsland, som ikke deltager.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 2565)

Spørgsmål nr. S 672 til udenrigsministeren af Keld Albrechtsen (EL)

Spørgsmål (27/11-96):

Vil den danske regering i en ny unionstraktat acceptere, at Ministerrådets generalsekretær får beføjelser til at koordinere EU-landenes udenrigspolitik og repræsentere EU udadtil i udenrigspolitikken?

Svar (2/12-96):

Danmark stiller sig positivt overfor tanken om oprettelsen af en højtstående ansvarlig for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

For Danmark er det afgørende, at vedkommende bliver underlagt Ministerrrådets instruktion.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 2565)

Spørgsmål nr. 247 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Vil den »ad hoc-samrådsprocedure«, der omtales i den interinstitutionelle aftale, der følger den nye artikel J.18, ikke i praksis bliver permanent, og hvis det forholder sig sådan, er der så en begrundelse for at tale om »ad hoc«?

Svar (5/9-97):

Ifølge artikel 1 i den interinstitutionelle aftale vil ad hoc-samrådsproceduren finde anvendelse, hvis enten Rådet eller Europa-Parlamentet anmoder derom, og navnlig hvis en af disse institutioner ønsker et andet beløb opført på budgettet end det, der er opført i Kommissionens foreløbige budgetforslag.

Dermed finder ad hoc-samrådsproceduren kun anvendelse såfremt enten Rådet eller Europa-Parlamentet finder behov derfor. Dette behovskriterie har ført til betegnelsen »ad-hoc«.

Ad hoc-samrådsprocedurer mellem Budgetmyndighedens parter er i øvrigt velkendt fra den eksisterende budgetprocedure. Betegnelsen anvendes i den interinstitutionelle aftale af 29. oktober 1993 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren, hvormed der indføres en ad-hoc samrådsprocedure om de obligatoriske udgifter.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)