Hjælpemenu

Hovedmenu

Info

Dokumentreference:

KOM (2009) 0273

Fremsættelsesdato:

24.06.2009

Udsteder:

Kommissionen

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om øget kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed i Den Europæiske Union - en europæisk CBRN-handlingsplan (EØS-relevant tekst) {SEK(2009) 790} {SEK(2009) 791} {SEK(2009) 874}

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om øget kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed i Den Europæiske Union - en europæisk CBRN-handlingsplan (EØS-relevant tekst) {SEK(2009) 790} {SEK(2009) 791} {SEK(2009) 874}

Resume

Tillæg: SEK (2009) 790, SEK (2009) 791 og SEK (2009) 874

Kommissionen har udsendt en ”CBRN Policy-pakke” bestående af en meddelelse og en handlingsplan til styrkelse af sikkerheden mod kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser (CBRN) i EU. Målet er at reducere truslen og skader fra hændelser, herunder terrorisme, ved at styrke samarbejdet i EU på CBRN-området. CBRN policy-pakken søger samtidig at skabe sammenhæng med og supplere allerede eksisterende politikker og instrumenter.

Meddelelsen følger op på en opfordring fra Rådet og anbefalinger fra CBRN-Task Forcens rapport fra 2009 om øget handling på fællesskabsniveau for at reducere truslen fra hændelser samt begrænse disses virkning.

Dette skal blandt andet opnås med en risikobaseret tilgang til CBRN-sikkerhed i EU, således at CBRN-materialer er godt beskyttet. Der lægges op til en styrkelse af informationsudveksling mellem medlemslandene samt forbedring af udviklingen og brugen af detekteringssystemer overalt i EU.

Handlingsplanen omfatter 133 konkrete tiltag og har fokus på forebyggelse, detektion, beredskab og indsats, herunder blandt andet en risikobaseret tilgang til CBRN-sikkerhed, bedre udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og effektiv reaktion på hændelser.

Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".