Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik og forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet {SEK(2008) 2436} {SEK(2008) 2437}
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 og forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen
Ændret forslag
Resume
Ændringsforslaget er modtaget af Folketinget i dansk sprogudgave den 17. oktober 2011, jf. Lissabontraktatens protokol nr. 2 om kontrol med nærhedsprincippet. Fristen på 8 uger for fremsendelse af Folketingets begrundede udtalelse udløb 12. december.
Læs Kommissionens fremsendelsesbrev
Ændringforslaget fra 17. september 2010 er modtaget af Folketinget i dansk sprogudgave den 20. september 2010, jf. Lissabontraktatens protokol nr. 2 om kontrol med nærhedsprincippet. Fristen på 8 uger for fremsendelse af Folketingets begrundede udtalelse udløb den 15. november 2010.
Læs Kommissionens fremsendelsesbrev
Kommissionen foreslår en ændring af forordningen (”fusionsmarkedsordning”), så det i højere grad bliver muligt at anvende midler til direkte markedsopkøb.
Forslaget lægger desuden op til:
- at der indføres regler om ernæringsmæssig korrekt sammensætning af fødevarehjælpen,
- at EU-landene bedre prioriterer fødevarehjælpen til de dårligst stillede og at hjælpen omfattes af nationale programmer for fødevarehjælp,
- at der introduceres national medfinansiering til fødevareprogrammet, så EU i perioden 2010-2012 står for max. 75% af udgifterne (85% i samhørighedslandene). EU-landene vil dog kun skulle bidrage direkte til fødevarehjælp i deres egne lande.
Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".