Om Venstre, Konservative og Dansk Folkepartis kommende beslutningsforslag om fødevare- og landbrugspakke

Eva Kjær Hansen (V):

Hvilke initiativer i Venstre, Konservative og Dansk Folkepartis kommende beslutningsforslag om fødevare- og landbrugspakke er det, som, ministeren mener, ikke kan leve op til de mest basale EU-regler?

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Dan Jørgensen):

En gradvis generel ophævelse af gødningsnormerne over tre år fra 2015-2017, fjernelse af krav om randzoner og efterafgrøder samt ændring af antal dyreenheder per ha., som V, K og   foreslår, forudsættes at medføre en forøget næringsstofudledning, også til vandområder hvor miljøtilstanden ikke er god, og hvor der er behov for en øget miljøindsats. Det foreslåede måle-program vil ikke i sig selv bidrage til at modvirke dette, og det er helt uklart, hvornår og hvordan en opfølgende indsats i forhold til måleprogrammet bliver realiseret.

Det er gennem en række politiske aftaler (bl.a. Vandmiljøplan II og III) besluttet at gennemføre en lovgivning på Fødevareministeriets område, som bidrager til opfyldelse af nitratdirektivet. Herunder ved brug af reducerede økonomisk optimale gødningsnormer. Nitratdirektivet indeholder en grænseværdi på 50 mg l/nitrat i grundvandet. Miljøministeriet oplyser, at en merudvaskning af kvælstof vil føre til større problemer i forhold til en overholdelse af denne grænse, og derved øge udfordringen i forhold til at sikre rent drikkevand.

Indsatser i henhold til nitratdirektivet udgør basis i forhold til opfyldelse af vandrammedirektivet. I forbindelse med de politiske aftaler om vandrammedirektivet (Grøn Vækst og Vækstplan for Fødevarer), er det vurderet, at der er behov for en supplerende miljøindsats til sikring af opfyldelse af direktivets målsætninger om god tilstand i vandmiljøet. Her er der tale om indsatser, som bl.a. randzoner og yderligere efterafgrøder skal levere. En fjernelse af randzonekravet og de 60.000 ha ekstra efterafgrøder vil derfor efterlade en manko i forhold til opfyldelse af vandrammedirektivets målsætninger.

I forbindelse med det igangværende arbejde med 2. generations vandplaner hvor bl.a. Aarhus Universitet og DHI udarbejder et nyt opdateret fagligt grundlag, er det Miljøministeriets vurdering, at der fortsat er behov for en yderligere miljøindsats overfor kvælstoftabet til vores vandområder i Danmark. Gennemføres de foreslåede initiativer i VKO’s udspil vil dette øge miljømankoen yderligere – og derved vanskeliggøre den danske implementering af vandrammedirektivet.

I forhold til habitatdirektivet kræver direktivet at medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelse af de naturtyper og arter, Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte. Miljøministeriet har vurderet, at hovedparten af habitatområderne i dag er overbelastede med næringsstoffer.

En øget næringsstofudledning, som modvirker den indsats, der er gennemført for at nedbringe belastningen, kan komme i strid med habitatdirektivet, hvis der ikke gennemføres andre tiltag, der sænker næringsstofudledningen til de enkelte habitatområder tilsvarende.

På den baggrund finder jeg, at Danmark kan komme i strid med de mest basale EU-regler ved de foreslåede initiativer.

Som bekendt arbejder regeringen i henhold til finanslovsaftalen for 2014, indgået med V og K, aktivt for en mere målrettet miljøregulering af landbruget, således at indsatsen sker der, hvor virkningen og omkostningseffektiviteten er størst. En ny regulering vil samlet skulle give erhvervsøkonomiske gevinster, være baseret på et solidt fagligt grundlag og fastholde et højt niveau for miljøbeskyttelse.