Om reklameafgiftsloven

Jan E. Jørgensen (V)

Er ministeren enig i, at reklameafgiften, som den er udformet i reklameafgiftslovens § 1 og § 2, tilgodeser ikkeomdelte reklamer og reklamer i dagblade, ugeaviser m.v. frem for adresseløse reklamer, der bliver pålagt reklameafgift?

Erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen)

Reklameafgiften omhandler de husstandsomdelte tryksager med det formål at nedbringe mængderne af papiraffald, som de husstandsomdelte reklamer afstedkommer.

Reklameafgiften indebærer, at der er en række andre tryksager, som ikke pålægges en tilsvarende afgift. Dermed er det rigtigt, at reklamer via andre trykte medier kan blive relativt billigere.

Det er desuden rigtigt, hvilket også fremgår af min besvarelse af spørgsmål S 33, at annoncering via elektroniske medier er fritaget fra afgiften. Dette kan blandt andet forklares ved, at annoncering igennem disse medier ikke afføder den samme mængde papiraffald.

Det bemærkes, at reklameafgiftsloven er blevet godkendt i EU-Kommissionen, hvor Kommissionen har vurderet, at reklameafgiften ikke kan betragtes som statsstøtte til de medier, der ikke er omfattet af afgiften