Hjælpemenu

Hovedmenu

Hvad er baggrunden for, at udenrigsministeren under sit ophold i Israel ikke har følt anledning til at kritisere Hamas' terrorangreb ved Simeons Grav, hvor en terrorist brugte sin bil til at torpedere en menneskemængde, hvor en blev dræbt og flere sårede, og er ministeren ikke enig i, at forudsætningen for en fredelig udvikling i Israel, er at Hamas omgående afstår fra disse angreb?

Besvaret § 20-spørgsmål

Svardato: 14. november 2014

Kenneth Kristensen Berth (DF):

Hvad er baggrunden for, at udenrigsministeren under sit ophold i Israel ikke har følt anledning til at kritisere Hamas' terrorangreb ved Simeons Grav, hvor en terrorist brugte sin bil til at torpedere en menneskemængde, hvor en blev dræbt og flere sårede, og er ministeren ikke enig i, at forudsætningen for en fredelig udvikling i Israel, er at Hamas omgående afstår fra disse angreb?

Udenrigsminister (Martin Lidegaard):

Der har i den seneste tid ved flere lejligheder været gennemført angreb mod bl.a. civile i form af bilpåkørsler og knivdrab både i og uden for Jerusalem. Det er med til at skabe stor frygt og usikkerhed blandt alle i byen og i hele Israel og Palæstina. Jeg fordømmer disse angreb og understreger, at regeringen under ingen omstændigheder kan acceptere vold mod civile og opfordringer til terror. I den aktuelt højspændte situation er det vigtigt, at parterne gør alt for at dæmpe konfliktniveauet, og at optrapning af retorikken fra yderligtgående kræfter på begge sider indstilles.

Jeg tilslutter mig således den udtalelse, som EU’s Høje Repræsentant, Federica Mogherini, udsendte samme dag, som den fandt sted, jfr. dette link:

http://eeas.europa.eu/statements-eeas/2014/141105_04_en.htm

Ligeledes tilslutter jeg mig Mogherinis udtalelse af 10. november 2014, jfr. dette link:

http://eeas.europa.eu/statements-eeas/2014/141105_04_en.htm