Om de svenske dagpengeregler

Svardato: 4. december 2013

Eva Kjer Hansen (V)

Er ministeren enig med arbejdsmarkedsforsker Mads Peter Klint og juraprofessor Kirsten Ketscher i, at de svenske dagpengeregler gældende for udlændinge fra andre EU-lande er løsningen i Danmarks indsats mod velfærdsturisme?

Beskæftigelsesminister (Mette Frederiksen)

Som jeg har oplyst i svar til Folketinget, bl.a. i svar til FEU på spørgsmål nr. 27 (alm. del, samlingen 2013/2014), er der i Danmark og Sverige visse forskelle i de krav, der skal opfyldes for at opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge og forskelle i beregningen af ydelsens størrelse.

Samtidig er både Sverige og Danmark forpligtet til at følge reglerne i forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Efter svenske regler er det en betingelse for ret til basisydelsen, at man som udgangspunkt kan opfylde et krav om 6 måneders beskæftigelse af mindst 80 timers varighed per måned. Alternativt kan beskæftigelseskravet for ret til basisydelse opfyldes ved 480 timers beskæftigelse inden for 6 måneder med mindst 50 timers beskæftigelse hver måned. Beskæftigelse udført uden for Sveriges grænser kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet for at opnå retten til basisydelsen. Basisydelsen kan udgøre mellem 10-320 SEK pr. dag (2013-niveau).

Hvis den ledige skal opnå ret til den indkomstbaserede ydelse, er det ydermere et krav, at den ledige har været medlem af en a-kasse i 12 måneder, og inden for denne medlemsperiode kan opfylde kravet om efter 6 måneders beskæftigelse af mindst 80 timers varighed per måned. Den svenske indtægtsbaserede ydelse kan maksimalt udgøre 680 SEK pr. dag (2013-niveau).

Det følger af forordningens artikel 61, at perioder med forsikring og arbejde i et andet medlemsland kan medgå til opfyldelse af det svenske beskæftigelseskrav på 6 måneders beskæftigelse af 80 timers varighed og medlemskravet på 12 måneder for ret til at få beregnet den indkomstbaserede ydelse.

Det følger af forordningens artikel 62, at det kun er arbejde i Sverige, der kan danne grundlag for beregning af den indkomstbaserede ydelse.

Beskæftigelsesministeriet har kontaktet de svenske myndigheder, der har oplyst, at det kun er arbejde i Sverige, der kan danne grundlag for beregning af en indkomstbaseret ydelse.

Beskæftigelsesministeriet afventer fortsat svar fra de svenske myndigheder i forhold til at kunne give mere præcise oplysninger om, hvordan de svenske myndigheder beregner satsen for personer, der ikke har arbejdet 12 måneder i Sverige, henset til at satsen i Sverige normalt beregnes på baggrund af løntimer inden for de seneste 12 måneder. Det har ikke været muligt at få disse oplysninger inden for fristen for besvarelse af dette spørgsmål. Jeg kan imidlertid henvise til, at Folketingets Europaudvalg i spørgsmål 43 (alm. del) har stillet et lignende spørgsmål.