Hjælpemenu

Hovedmenu

Om randzoner

Besvaret § 20-spørgsmål

Thomas Danielsen (V)

”Mener ministeren, at der bør indføres en bagatelgrænse i forhold til opmåling af randzoneareal, når der findes eksempler, hvor NaturErhvervstyrelsen har opmålt en unøjagtighed i det indberettede areal på ned til 0,02 hektar, hvilket indebar, at landmanden blev trukket 32 kr. i støtte for forseelsen? ”

Fødevareminister (Dan Jørgensen)

I forbindelse med indførelsen af nationalt tilskud til randzoner blev det valgt at udbetale tilskuddet efter det faktisk konstaterede areal og dermed ikke at anvende den tolerance på 0,1  ha, som kendes fra EU-støtteordningerne, og som kræver yderligere IT-udvikling. Dette skyldtes et ønske om at holde omkostningerne til IT-udvikling så lave som muligt.

Det bemærkes, at afvigelser på f.eks. 0,02 ha ikke giver anledning til yderligere sanktioner, og dermed heller ikke til yderligere sagsbehandling. Støttetrækket sker således helt automatisk.