Om lige adgang til sundhed

Sophie Løhde (V)

Mener ministeren, at det er lige adgang til sundhed, når ressourcestærke danskere, jf. patientmobilitetsdirektivet, kan rejse ud og modtage behandling uden om danske ventelister ved selv at lægge ud, mens mindre ressourcestærke patienter må vente op til 2 måneder på behandling i Danmark, og hvad vil ministeren i så fald gøre for at udligne denne forskel i adgang til behandling?

Minister for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup)

Jeg synes, vi skal glæde os over, at Danmark internationalt set har hurtig adgang til sundhedsbehandling, og at ventetiderne i det danske sundhedsvæsen p.t. er historisk lave.

Jeg vil også understrege, at sundhedslovens patientrettigheder og ordninger for at sikre hurtig udredning og behandling i det danske sundhedsvæsen selvfølgelig gælder for alle med bopæl i Danmark. Tilsvarende har alle med bopæl i Danmark adgang til sundhedsydelser i andre EU/EØS-lande i medfør af de regler, som er vedtaget for at implementere patientmobilitetsdirektivet.

Jeg har derfor svært ved at se, at patientmobilitetsdirektivet, som blev vedtaget med bred støtte fra Folketingets partier, skulle stille de danske patienter ringere.

Direktivet skaber en fælles ramme, der regulerer patienters adgang til behandling i andre EU-lande baseret på traktatens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser. Direktivet fastslår, at patienterne har adgang til behandling i andre EU-lande i det omfang, de har ret til den pågældende behandling i deres hjemland. For visse behandlinger kan der stilles krav om forhåndsgodkendelse.

For mig at se er det en fordel for patienterne, at der er tilvejebragt mulighed for mobilitet. Det siger sig selv, at der en række forhold knyttet til benyttelse af mobiliteten, f.eks. sprogmæssige udfordringer, som gør, at det efter min opfattelse er væsentligst for patienterne, at det danske sundhedsvæsen tilbyder patienterne rettidig behandling af den fornødne kvalitet.