Hjælpemenu

Hovedmenu

Om afsætningsmuligheder for danske fødevarer på det russiske marked

Besvaret § 20-spørgsmål

Svardato: 31. marts 2014

Esben Lunde Larsen (V)

Hvad er ministerens holdning til de begrænsede afsætningsmuligheder for den danske fødevarebranche på det russiske marked i forbindelse med den nuværende krise mellem EU og Rusland?

Fødevareminister (Dan Jørgensen)

De aktuelle tiltag i forhold til Rusland omfatter ikke handelssanktioner. Det Europæiske Råd besluttede d. 21. marts 2014 at anmode Kommissionen om at foreslå økonomiske, handelsmæssige og finansielle restriktioner. Kommissionen arbejder nu på forslag herom.

De nuværende begrænsninger i mulighederne for at afsætte svinekød i Rusland skyldes russiske tiltag efter forekomster i januar og februar i Litauen og Polen af den smitsomme svinesygdom Afrikansk Svinepest. De berørte parters veterinære myndigheder har siden ført intense drøftelser om de russiske tiltag og om håndteringsmuligheder, der kan tillade en genåbning af handel og betryggende forholdsregler imod smittespredning.