Hjælpemenu

Hovedmenu

Om at Danmark er udfordret på lønkonkurrencen

Besvaret § 20-spørgsmål

Svardato: 17. marts 2014

Søren Pind (V)

Er ministeren enig med medlem af Folketinget Pernille Rosenkrantz-Theil i, at Danmark er udfordret på lønkonkurrencen, og mener ministeren, at fælleseuropæiske overenskomster er løsningen på denne udfordring, og hvilke initiativer vil ifølge regeringen kunne afhjælpe lønkonkurrence-problemet?

Beskæftigelsesminister (Mette Frederiksen)

Min holdning er, at det er arbejdsmarkedet parter, der bør forhandle løn. Det er normalt ikke noget, som regeringen eller Folketinget blander sig i.

Hvis parterne på tværs af grænserne, fx i koncerner, kan blive enige om aftaler, så er det en af flere måder, hvorpå arbejdsmarkedets parter kan være medvirkende til at håndtere udfordringerne med lønkonkurrence.

Lønkonkurrence i form af social dumping på det danske arbejdsmarked er et problem. Derfor har denne regering taget kampen op mod social dumping. Det har vi bl.a. gjort ved at forbedre RUT-registret, ændre skattereglerne og investere et trecifret millionbeløb i styrket kontrol af udenlandske firmaer.