Om Englands mindre vidtgående tilknytning til EU

Svardato: 30. januar 2013

Peter Skaarup (DF)

Kan statsministeren oplyse, hvordan den danske regering vil stille sig i forhold til det britiske ønske om en mindre vidtgående tilknytning til EU, og om regeringen vil være åben for, at andre eksisterende medlemslande kan få lignende aftaler med EU om en mindre vidtgående tilknytning?

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt)

Det er lidt i samme boldgade, og svaret er jo, at Cameron nu har holdt sin tale og i overordnet form udlagt, hvordan han ser Storbritanniens tilknytning til EU fremadrettet. Igen vil jeg godt sige: Vi ønsker, at Storbritannien forbliver en del af EU. Det er i vores interesse, at Storbritannien er en del af EU. Vi har mange, mange forskellige synspunkter tilfælles og et stærkt og ubrydeligt venskab med Storbritannien.

Men nu er det jo så op til Storbritannien at give et bud på og fortælle ... [lydudfald] ... hvad det er, man ikke længere skal regulere i fællesskab. Og som jeg også sagde før, mener jeg, det er i et lille lands stærke interesse at være med dér, hvor beslutningerne træffes, være med til at træffe de beslutninger i Europa, som har en betydning for os selv. Og det er derfor, at vi skal vælge en lidt anden vej end briterne. Vi skal være tæt på beslutningerne, tæt på kernen, og der har briterne så valgt en anden vej nu.

Peter Skaarup (DF)

Jeg ved godt, at statsministeren og statsministerens parti meget gerne vil være tæt på alle beslutninger, og det er da også et meget godt mål at have, ideelt set. Men jeg går ud fra, at statsministeren er enig i, at hvis det havde betydet, at statsministeren og statsministerens parti havde sørget for, at vi i sin tid, i 2000, var kommet ind i euroen og havde afskaffet kronen, så havde vi hæftet for en meget, meget stor regning, en trecifret milliardregning, fordi det har kostet så meget at skulle prøve at få de sydeuropæiske lande på fode i EU-regi og i euroregi. Så vi må nok sige, at det kan være klogt at være tæt på beslutningerne, men en gang imellem kan det være klogt nok at sige: Nej, det der er vi ikke med på. Og der var den danske befolkning ganske klog i 2000.

Hvis vi følger den logik, som statsministeren lægger for dagen, skulle vi jo egentlig bare sige til de andre lande, de store lande, Tyskland og Frankrig, som vil have meget mere fut på EU-toget: Jamen kør bare løs, I kan regne med, at vi vil være tæt på beslutningerne, så vi er med hele vejen. Det ville jo være noget af en nederlagsstemning at komme ind i, hvis det f.eks. betød, at vi så skulle være med til at betale en trecifret milliardregning på baggrund af det. Så klog var den danske befolkning dengang.

Det, jeg egentlig efterlyser, er, at statsministeren fuldstændig fordomsfrit benytter sig af det vindue, som David Cameron har åbnet, og angiver en vej til de lande, der vil ind på et andet spor i forhold til EU. Jeg synes egentlig, at da statsministeren er lidt inde på, at der er områder, hvor Danmark måske ikke synes, det er vildt godt, hvad der foregår i EU, skulle vi så ikke vælge nogle af de områder ud, ligesom englænderne er i gang med, og sige, at det byder vi ind med og her kunne vi godt tænke os, at retningen blev en lidt anden, eksempelvis omkring social dumping, som udkonkurrerer dansk arbejdskraft lige nu?

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt)

Jeg vil godt understrege, at vi fuldt ud respekterer de undtagelser, vi har i Danmark, og det betyder også, at det ikke er helt rigtigt, at vi bare kan være med eller sige til de andre, at vi gerne vil være med i alt muligt. Det kan vi naturligvis ikke, når vi har undtagelserne. Så vi vil aldrig nogen sinde sige, som spørgeren her foreslår. Vi har undtagelserne, og dem respekterer vi.

Så vurderer vi jo også i vores diskussioner, hvad der er i dansk interesse. Den seneste diskussion, vi har haft, var jo det her med at have et fælles banktilsyn og have en fælles ramme om de europæiske banker. Vi deltager aktivt i diskussionerne, og vi skal så på et senere tidspunkt tage stilling til, om det er i dansk interesse at deltage.

Så mit fokus er altid, om det er i danskernes interesser at være med i de her ting, at sidde med ved et forhandlingsbord og være med til at træffe beslutninger, som under alle omstændigheder påvirker os selv i Danmark. Der er det jo min grundholdning, at det er meget smartere og meget bedre for os danskere, hvis der er forhold, som alligevel påvirker os, at vi så også udøver den indflydelse, vi har mulighed for at få.

Peter Skaarup (DF)

Jeg kan nævne for statsministeren, at en af de ting, som briterne er meget foruroligede over, er EU-Domstolens aktivisme, fordi briterne jo ligesom danskerne har forskellige undtagelser i forhold til EU; de er eksempelvis ikke med i Schengen. Man har op igennem årene også fortalt den britiske befolkning, at det, som man i sin tid gik med i, var et handelssamarbejde, men hvor de jo oplever, at Domstolen griber ind på områder, som de aldrig havde troet at EU overhovedet havde nogen kompetencer i forhold til, nemlig sundhedspolitikken, socialpolitikken. Og i dag må vi egentlig bare erkende, både i England og Danmark, at selv om vi på det område ikke har et forbehold og heller aldrig har diskuteret, om vi skulle have et forbehold, og selv om vi på visse områder har forbehold, uanset om det er den ene eller den anden situation, så kan Domstolen bestemme, hvad vi skal gøre. Det var jo f.eks. tilfældet med Metockdommen i forhold til udlændingepolitikken, og der kan jeg huske, at Socialdemokraterne var enige med Dansk Folkeparti.

Var det her så ikke også et emne, hvor vi kunne sige: Jamen vi har et forbehold, lad os da håndhæve det?

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt)

Det her handler jo om, hvordan man mener at man får det stærkeste EU, som også er til gavn for de små lande. Som jeg ser det, får vi et svagere EU, hvis alle landene kan sidde med hele paletten og sige, at det og det vil man ikke være med i, men at dét vil man gerne være med i, for det betyder, at vores stærke fællesmængde, hvor vi både har rettigheder og pligter, bare bliver mindre og mindre, og at EU bliver ude af stand til at løse de grænseoverskridende problemer, vi har. Vi skal hele tiden huske på, at ud over at EU er vores fælles marked, et handelsfællesskab, er det jo også et forsøg på at løse grænseoverskridende problemer som forurening, som social dumping, som kriminalitet – væsentlige problemer. Det er jo det, det handler om. De udfordringer tror jeg vi bliver mindre i stand til at løse, hvis vi har et Europa, der er som et tag selv-bord, hvor landene ikke har et stærkt fællesskab, hvor der er regler – for det er der jo i et fællesskab – men også stærke rettigheder og pligter.

Peter Skaarup (DF)

Men jeg vil sige til statsministeren: Det, som statsministeren står og argumenterer for, er jo så at fjerne forbeholdene – det ved jeg godt at man har ønsket med hensyn til de fire danske forbehold – og at landene skulle fjerne forbeholdene. Altså, statsministeren siger jo ligesom, at vi skal være tæt på kernen i det hele, og at vi skal være med i det hele; det er sådan grundlæggende den holdning, der er. Så minder jeg bare om, at den a la carte-model og det, som englænderne i øjeblikket diskuterer, har vi jo allerede nu. Vi har det i Danmark på fire områder. Vi har også et sommerhusforbehold, og det er, har jeg forstået, i øvrigt noget, som Socialdemokraterne går ind for fortsat at have. Det er sådan nu.

Kunne man så ikke forestille sig, at det kunne være en god idé at følge det land, som vi faktisk i sin tid, da vi kom ind i EU, sammen med Irland fulgtes med, nemlig England, altså følge dem med hensyn til at tage de områder ud, hvor den danske befolkning, hvor Folketinget og hvor statsministeren selv – det indrømmes af statsministeren – kunne tænkes at mene at her ser det ikke så godt ud? Det er jo et vindue, man kan åbne, det er en mulighed, man kan bruge, i stedet for på forhånd at gøre nar og sådan lidt nedværdigende sige: Jamen det bliver ikke os, der tager med englandsbåden.

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt)

Jeg synes bestemt ikke, der er nogen, der har gjort nar af noget som helst. Vi har fortalt om den holdning, som regeringen har, og som vi også deler med et flertal i Folketinget. Så der er ikke nogen, der har gjort nar af nogen. Enhver er i sin gode ret til at have forskellige synspunkter i forhold til det her. Men jeg er jo også i min gode ret til at mene, at EU er stærkest, hvis det ikke er et Europa a la carte, altså at det ikke er sådan, at man kan sidde og vælge, hvad man gerne vil være med i, men at vi har en stærk fælles kerne. Europa er stærkest, når de 27 lande hører sammen, når de træffer beslutninger sammen, og når der er en stærk fælles kerne. Det har så vist sig, at vi godt kunne klare, at der var nogle lande, der havde undtagelser – vores egne undtagelse er jo et godt eksempel på det.

Men at EU er stærkest, når vi har en stærk fælles kerne med fælles regler, som skal overholdes – det er derfor, vi har en Domstol – med både rettigheder og pligter, er jeg ikke et sekund i tvivl om; det er i Danmarks interesse.