Om Danmarks fremtidige bidrag til EU

Svardato: 28. november 2012

Peter Skaarup (DF)

Vil ministeren arbejde for, at Danmarks fremtidige bidrag til EU bliver et bidrag, der maksimalt svarer til det europæiske gennemsnit?

Finansministeren (Bjarne Corydon)

Regeringens holdning er gjort meget klar, og den er, at vi ønsker en dansk rabat eller en korrektion på 1 mia. kr. Det har jeg også drøftet i detaljen med Dansk Folkepartis medlem af Europaudvalget. Det afgørende for den danske regering er ikke, hvilken form rabatten kommer i. Det afgørende er, at den kommer, så den har en effekt i kroner og øre. Det ønsker vi, fordi det, som det helt korrekt er redegjort for af spørgeren med udgangspunkt i Ekstra Bladets beregninger i stedet for Finansministeriets, er sådan, at vi i øjeblikket betaler for andre landes rabatter. Sverige, vores naboland, der minder meget om os, får en rabat. Den betaler vi til. Det krav håber vi at komme igennem med.

Selv om vi kommer igennem med det, vil EU-budgettet være indrettet sådan, at man betaler i overensstemmelse med, hvor højt et BNI, bruttonationalindkomst, man har. Det betyder, at de mest velstillede lande betaler mest, og sådan vil det uændret være, også hvis vi lykkes med den forhandling, vi her har diskuteret.

Peter Skaarup (DF)

Nu tror jeg, at meget af det, vi taler om her, også er et spørgsmål om, at vi kan få danskerne overbevist om, at vi rent faktisk gør, hvad vi kan, for at det ikke er Danmark, der betaler for andre landes manglende engagement i at få indtægter og udgifter til at stemme.

Når jeg i dag spørger om nogle ting, handler det ikke om, at jeg ønsker at debattere – det kan vi sådan set godt, men det er måske bedre at gøre det en anden gang – om Danmark skal være medlem af EU eller ej. Danmark er medlem af EU, og Dansk Folkeparti synes også, at det er fornuftigt, at vi, som det ser ud lige nu, er medlem. Men det betyder jo ikke, at man ikke kan diskutere ting og sager frem og tilbage om økonomien i det.

Når det handler om nogle af de andre ting, som finansministeren nævner, f.eks. landbrugsstøtten, er det også en kendt sag og et kendt dansk synspunkt, og det støtter Dansk Folkeparti også, at det på lang sigt jo er tåbeligt, at man ud fra en eller anden planøkonomisk forudsætning i sin tid har opbygget en kæmpemæssig landbrugsstøtte. Den skal vi da se at få afskaffet hurtigst muligt.

Men hvis vi skal forklare hr. og fru Danmark tingenes tilstand, er det jo ikke nok at sige, hvis vi kunne være så heldige at komme igennem med det, at nu har vi, jubii, fået en kæmpe rabat for vores EU-medlemskab på 1 mia. kr., hvis vi samtidig indirekte kommer til at påføre danskerne flere omkostninger, fordi vi får mindre og monumental meget mindre i støtte. Og i øjeblikket er der altså sådan, som vi også tidligere været inde på, at Danmark netto er den mest bidragydende. Vi betaler i øjeblikket, i 2011, 149 euro pr. indbygger og ligger dermed pr. indbygger på et niveau, man kan sige ligger i top. Derfor går spørgsmålet altså på, om finansministeren ikke kunne tænke sig andre ting end den milliard kroner, der i øjeblikke kæmpes om, for at få regnestykket til gennemsnitligt at hænge sammen.

Finansministeren (Bjarne Corydon)

Jeg vil ønske hr. Peter Skaarup og held og lykke med at forklare hr. og fru Danmark, hvad der mere præcist ligger i Dansk Folkepartis holdninger til EU. Jeg tror i hvert fald ikke, at der i dansk erhvervsliv kan være nogen særlig stor betryggelse ved det, der lige er blevet redegjort for, nemlig at vi ikke for øjeblikket skal træde ud af fællesskabet.

Så er der jo også det her med, når politikere gerne vil noget på lang sigt, hvor det ikke har nogen sådan forpligtende karakter, men hvor det på kort sigt har lige det stik modsatte. Det er der altid et eller andet betænkeligt ved. Og hvis man har den holdning, at landbrugsstøtten i EU er for høj og skal ned, bliver man selvfølgelig nødt til klart at kæmpe for det, både på kort og på lang sigt. Og det ville da være bedst, hvis det var noget, som vi var helt enige om fra dansk side og også fra Dansk Folkeparti side.

Så er det sådan, i forhold til hvad Danmark ønsker, og hvad vi har fået mandat til at gå efter i de forhandlinger, at det ikke kun er en dansk rabat. Det er også i samarbejde med en lang række andre lande, at vi får et stramt budget, markant under det, der er foreslået af Kommissionen, og at vi bruger pengene klogere.

Peter Skaarup (DF)

Vi er jo fuldstændig enige om, at det gælder om at få et stramt budget, og at det gælder om, at den disciplin, vi har haft i Danmark igennem årene, den situation, der gør, at vi er attraktive at investere i, at det er attraktivt at placere penge i danske statsobligationer, som det er i øjeblikket, skal vi bevare. Men det betyder jo ikke, at vi ikke skal kæmpe på alle fronter for, at vi bliver stillet bedst muligt.

Man kan have de bedste forudsætninger om, at landbrugsstøtten skal drosles ned på sigt, det er da helt fornuftigt, men jeg vil dog sige til finansministeren, at vi jo ikke kan lukke øjnene for, at hvis de justeringer, som ligger på bordet lige nu, fra vores alle sammens præsident, Van Rompoy, bliver til noget, så går det hårdt ud over lige præcis de danske landmænd, og det er jo også noget, landbruget har været fremme med i flere sammenhænge. Det går samtidig ud over det regnestykke, vi har i forhold til EU.

Så vil finansministeren ikke tænke lidt på, at vi altså har nogle landmænd, der i forvejen har det hårdt, og en betalingsbalance i forhold til EU, der heller ikke ser for god ud?

Finansministeren (Bjarne Corydon)

Jeg kæmper på ganske mange fronter for danske interesser i den her sammenhæng, som jeg klart har redegjort for. Og det, jeg vil tænke over efter dagens spørgerunde, er, om Dansk Folkeparti seriøst mener, at vi bør have en uændret eller højere landbrugsstøtte i EU, og om man er villig til at fortælle danskerne, at den regning skal betales. For det er der ikke meget fornuft i, og det er i hvert fald et nyt synspunkt i forhold til det, jeg har været i stand til at opfatte fra Dansk Folkepartis side hidtil.

Peter Skaarup (DF)

Nej, det er ikke noget nyt synspunkt. Det er ikke noget nyt synspunkt, og det håber jeg da sådan set heller ikke det er for regeringen, at vi har en interesse i, at vi ikke gør det meget, meget mere vanskeligt at være erhvervsdrivende i Danmark og ikke gør vores regnestykke i forhold til EU meget dårligere. Det må da være en fælles interesse, at vi netop sørger for, at vores erhvervsliv ikke bliver stillet meget ringere, end de er i andre lande, ved at de får et væsentlig større tilskud, og at vi så dermed indirekte udkonkurrerer vores eget landbrug i det her tilfælde. Så her burde vi stå sammen om at sørge for, at vi ikke som konsekvens af at kæmpe for 1 mia. kr. i rabat på den anden side glemmer danske erhvervsdrivende og i virkeligheden forværrer vores regnestykke.

Det er jo noget, som bl.a. Martin Merrild, som er en fremtrædende repræsentant for dansk landbrug, siger, at det lige præcis er et kæmpe problem for Danmark, hvis vi er med på den front, som budgettet lægger op til lige nu. Så må jeg ikke spørge her til sidst: Er det ikke vigtigt, at vi kæmper for danske interesser og dansk erhvervsliv?

Finansministeren (Bjarne Corydon)

Jo, men det synes jeg er helt forrygende inkonsistent. Altså, man har den holdning, at vi skal begrænse EU's udgifter og i øvrigt gerne må bruge flere penge på noget moderne forskning, uddannelse og infrastruktur, og så turnerer man rundt med generelt, at man er imod EU's landbrugsstøtte og synes, det koster mange penge. Men når det så bliver konkret og kampen skal tages, vil man ikke være med. Det hænger jo ikke sammen overhovedet, og det hænger slet ikke sammen med det her argument om, at det skulle skade dansk erhvervsliv, at vi kæmper for et rationelt EU-budget, tværtimod. Altså, dansk landbrug er moderne og konkurrencedygtigt og har jo ikke brug for at være på støtten.

Problemet er jo, at når andre landes landbrug får støtte, skal dansk landbrug selvfølgelig også have det, der skal være rimelighed til. Men at sænke landbrugsstøtten som sådan i EU er rationelt og fornuftigt, det er da i dansk interesse, og det troede jeg også var Dansk Folkepartis synspunkt. Så det er nyt, og på den måde har vi jo fået noget ud af dagens spørgetid. Det glæder jeg mig over.