Om Europa-Parlamentets budget

Svardato: 5. november 2012

Nikolaj Villumsen (EL)

Mener ministeren, at Rådets afvisning af at svare på spørgsmål fra Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg om, hvorvidt Rådets budget er i tråd med EU-traktaternes krav om adgang for Europa-Parlamentsmedlemmerne til oplysninger vedrørende Rådets udgifter?

Finansminister (Bjarne Corydon)

I begrundelsen for spørgsmålet henvises til artiklen ”Parlamentet afviser Rådets årsregnskab for 2010, men godkender udgifterne for agenturerne”. Der er tale om en pressemeddelelse fra Parlamentet udsendt efter, at Parlamentet på sit plenarmøde den 23. oktober 2012 nægtede at give decharge til Rådets generalsekretær for gennemførelsen af Rådets budget for regnskabsåret 2010.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at Parlamentets afvisning af at give Rådet decharge for gennemførelsen af 2010-budgettet skyldes det forsat manglende samarbejde mellem Parlamentet og Rådet under dechargeproceduren. Endvidere fremgår det af meddelelsen, at eksterne juridiske eksperter under en særlig høring om Parlamentets ret til at gennemgå Rådets regnskab gjorde det klart, ” …at MEPerne ifølge traktaten skal have adgang til de oplysninger, de behøver vedrørende Rådets udgifter.”

De nævnte punkter i pressemeddelelsen giver mig anledning til følgende bemærkninger:

Det manglende samarbejde mellem Parlamentet og Rådet under dechargeproceduren har nu varet i 4 år og dermed udviklet sig til en institutionel konflikt mellem EU’s to - i flere henseender ligestillede - budgetmyndigheder om kompetencefordelingen og håndteringen af det praktiske dechargesamarbejde. Samarbejdet i sager om Parlamentets og Rådets budgetgennemførelse var gennem mange år reguleret ved den såkaldte ”Gentleman-aftale” fra 1970, der indebar, at de to institutioner undlod at blande sig i hinandens administrative budgetter. Siden begyndelsen af 2009 har Parlamentet imidlertid sat spørgsmålstegn ved gentlemanaftalens indhold og rækkevidde og tilkendegivet et ønske om at ophæve eller revidere aftalen. 

Fra dansk side har man lige siden den opståede uenighed om dechargeproceduren arbejdet for, at Parlamentet og Rådet påbegynder forhandlinger om indgåelsen af en aftale mellem de to institutioner om en modernisering af decharge-samarbejdet, der kan afløse og udbygge gentlemanaftalen fra 1970. Jeg har i den forbindelse noteret mig, at Parlamentet ifølge bemærkningerne til sin førnævnte dechargebeslutning af 23. oktober 2012 om Rådets budgetgennemførelse for 2010 finder det ”… ønskeligt, at Parlamentet og Rådet når til enighed om en aftale om forberedelse af decharge snarest muligt.” (punkt 17 i bemærkningerne).

Parlamentet afholdt den 27. september 2012 en særlig høring (”workshop”) om Parlamentets og Rådets forskellige roller i dechargeproceduren med særlig vægt på Lissabon-traktatens bestemmelser herom. Den basale dechargeprocedure er reguleret i Lissabon-traktatens artikel 319, hvorefter det er Kommissionen der - som ansvarlig for EU-budgettets gennemførelse - meddeles decharge for budgetforvaltningen. Kommissionen skal under dechargebehandlingen forelægge alle fornødne oplysninger for Parlamentet.

Selvom Lissabon-traktaten (og tidligere EF-traktaten) kun nævner Kommissionen som genstand for dechargeproceduren, har Parlamentet i de senere år udviklet en praksis, hvorefter der gives decharge til de enkelte EU-institutioner på individuel basis, og som følge heraf ligeledes særskilt decharge vedrørende Rådets budgetgennemførelse. Det er imidlertid uklart, om denne parlamentariske praksis ligger inden for traktatens rammer.

Det fremgår heller ikke klart af Lissabon-traktaten, om Rådet - ligesom Kommissionen - har en i princippet ubegrænset informationspligt over for Parlamentet. Denne retlige uklarhed har dog ikke været til hinder for, at Rådet - som supplement til Den Europæiske Revisionsrets beretninger - årligt giver Parlamentet en lang række oplysninger om Rådets finansielle forhold. Inden for rammerne af den nuværende dechargepraksis modtager Parlamentet således en række nøgledokumenter om Rådets regnskabs- og revisionsforhold til brug for sin dechargebeslutning.