Om manglende udbetaling af kompensation fra flyselskaber
Svardato: 9. juli 2013
Preben Bang Henriksen (V)
Hvad er ministerens holdning til, at flere flyselskaber ikke udbetaler kompensation i overensstemmelse med passagerforordningens bestemmelser til flypassagererne – selv efter at passagererne har fået medhold hos EU´s relevante håndhævelsesorganer?
Transportministeren (Henrik Dam Kristensen)
Det er absolut ikke en tilfredsstillende, at de flypassagerer der måtte have fået tilkendt kompensation af EU´s håndhævelsesorganer, efterfølgende ikke får dem udbetalt af luftfartsselskaberne.
Som reglerne er nu, må passagererne i de tilfælde, hvor de nationale håndhævelsesorganer har giver klagerne medhold og luftfartselskaberne skulle nægte at efterleve dem, rejse et civilt søgsmål mod luftfartsselskaberne og via en fogedretssag inddrive det skyldige beløb.
Dette skyldes, at der er tale om en privatretlig tvist mellem to civile parter baseret på en befordringskontrakt dem imellem.
Jeg kan dog oplyse, at passagerrettighedsforordningen er under revision, og jeg vil i denne forbindelse arbejde for, at medlemsstaternes håndhævelsesorganer tildeles yderligere håndhævelsesbeføjelser, som kan fremme passagerernes mulighed for at få inddraget det skyldige beløb.