Du er her: EU-Oplysningen
› Dokumenter
› Folketingets dokumenter
› § 20-spørgsmål
› § 20 spørgsmål og svar - Find et svar efter folketingssamling
› § 20-spørgsmål (folketingssamling 2012-13)
› Om søjlefleksibilitete...
Om søjlefleksibiliteten i EU's nye budgetaftale
Svardato: 19. marts 2013
Esben Lunde Larsen (V)
I fald Frankrig benytter sig af muligheden for at føre 15 procent fra Søjle II til Søjle I som direkte støtte, hvad er ministerens holdning så til, at Danmark skal gøre det samme?
Fødevareministeren (Mette Gjerskov)
Uanset om Frankrig benytter sig af muligheden for at føre 15 pct. fra Søjle II-budgettet til Søjle I eller ej, vil det næppe komme på tale at overføre 15 pct. af det begrænsede danske landdistriktsbudget under Søjle II til direkte betalinger under Søjle I. Det bemærkes i øvrigt, at den samlede støtte til erhvervet vil blive reduceret ved en sådan overførsel, idet den nationale medfinansiering af EU-midlerne overført fra søjle II vil bortfalde.