Hjælpemenu

Hovedmenu

Om miljøbeskyttelse

Besvaret § 20-spørgsmål (S 1213)

Svardato: 5. marts 2013

Esben Lunde Larsen (V)

Hvad er ministerens holdning til »lighed i form af laveste fællesnævner« på miljøbeskyttelse, når det giver ulige konkurrencevilkår for danske landmænd i forhold til konkurrerende landmænd i eksempelvis Tyskland, jf. svaret på spørgsmål nr. S 1079?

Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Mette Gjerskov)

De naturgivne forhold og derved krav om beskyttelse af miljøet er forskellige fra land til land. Det samme er landbrugserhvervets relative størrelse og struktur. Tilsammen betyder det, at miljøindsatsen er forskellig EU-landende imellem. Danmark kan og skal ikke lægge sig på linje med de lande, der har få udfordringer og ringe behov for en miljøindsats. Dermed ville vi heller ikke leve op til EU’s miljødirektiver.

Men jeg vil gerne understrege, at jeg har stor fokus på, at der skabes så gode konkurrencevilkår for danske landmænd i forhold til landmænd i andre EU lande som muligt. Det er derfor vigtigt, at den danske miljøindsats bliver så omkostningseffektiv som muligt.