Om CO2-kvoter
Svardato: 27. februar 2013
Per Clausen (EL)
Er ministeren enig i, at højere priser på CO2-kvoter vil være en fordel for Danmarks omstilling til vedvarende energi og reduktion af CO2-udslippet?
Klima-, energi- og bygningsminister (Martin Lidegaard)
De lave CO2-priser pt. er udtryk for, at vi på grund af den økonomiske krise og en række energi- og klimapolitiske initiativer kan opfylde makoen i ft. de vedtagne reduktionsmål relativt billigt. Omvendt er det klart, at de nuværende lave priser ikke giver så betydeligt et incitament til at udvikle eller investere i nye lavemissionsteknologier som ved højere CO2-priser. Dermed sikres ikke samme bidrag til den langsigtede omstilling, fordi mange klima- og energiinvesteringer har meget lange levetider, og investeringer skal foretages i en situation, hvor reduceret CO2- udledning har en relativt mindre værdi. I den situation har regeringen valgt at give betinget støtte til Kommissionens forslag om såkaldt backloading, der forhåbentlig kan stabilisere kvoteprisen på et lidt højere niveau.