Hjælpemenu

Hovedmenu

Om subsidiaritetstjek

Besvaret § 20-spørgsmål

Svardato: 22. februar 2013

Lykke Friis (V):

Hvordan forholder regeringen sig til indholdet af det subsidiaritetstjek, som Holland planlægger at gennemføre i første halvår af 2013?

Europaministeren (Nicolai Wammen):

Regeringen har ikke kendskab til det nærmere indhold af de i det nederlandske regeringsgrundlag annoncerede forslag vedrørende områder, der i henhold til nærhedsprincippet kunne overføres til nationale regeringer. Regeringen lægger vægt på, at reglerne i Lissabon-traktaten om nærhedsprincippet, herunder protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, nøje bliver overholdt.