Om exit-klausuler i forhold til Schengen og eurosamarbejdet
Svardato: 22. februar 2013
Lykke Friis (V):
Hvorledes forholder ministeren sig til det hollandske forslag om at indføre exit-klausuler i
hold til henholdsvis Schengen- og eurosamarbejdet?
Europaministeren (Nicolai Wammen):
Regeringen har ikke kendskab til, at den nederlandske regering inden for rammene af EU skulle
have fremlagt forslag om at indføre exit-klausuler i forhold til henholdsvis Schengen- og eurosamarbejdet.
Regeringen ser ikke umiddelbart behov for at ændre den bestemmelse om frivillig udtræden af
EU, der som noget nyt blev indført med Lissabon-traktaten, og som fastslår, at ethvert medlemsland i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige procedurer kan beslutte at melde sig ud af Unionen, jf. Traktaten om den Europæiske Union art. 50.