Om skattefrit tillæg ved udstationering

Svardato: 6. november 2012

Ole Birk Olesen (LA)

Vil ministeren forklare, hvad der har ligget til grund for beslutningen om, at kun statsansatte
får et skattefrit tillæg ved udstationering?

Skatteministeren (Holger K. Nielsen)

Spørgsmålet er forstået sådan, at det ønskes oplyst, hvorfor de udetillæg, der kan udbetales til visse af Udenrigsministeriets udsendte medarbejdere, ikke også kan udbetales til andre offentligt ansatte, som er udsendt – f. eks. kommunernes EU-lobbyister – og til privatansatte.

For så vidt angår Udenrigsministeriets udsendte medarbejdere, kan det oplyses, at spørgsmålet om udetillæg til de pågældende er reguleret i lov om udenrigstjenesten, jf. lovens § 7. Bestemmelsen lyder således:

”§ 7. Under tjeneste ved repræsentationerne i udlandet oppebærer de udsendte medarbejdere omkostningsdækkende udetillæg, hvis størrelse fastsættes af udenrigsministeren efter forhandling med finansministeren.”

Udetillægget medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7, nr. 15.

Det er således alene udetillægget, der fritages for beskatning i Danmark. Den almindelige løn for en medarbejder i Udenrigsministeriet er skattepligtig indkomst for den pågældende, hvad enten den pågældende gør tjeneste i København, eller den pågældende er udsendt til tjeneste i udlandet.

Udenrigsministeriets udsendte medarbejdere beskattes ikke i opholdslandet. Lov om udenrigstjenesten er fra 1983. Loven afløste en tidligere lov om udenrigstjeneste fra 1961, og loven henviser f.s.v. angår udetillæg til en lov fra 1958 (ændret til bestemmelsens nuværende affattelse i 2002). Udetillægget har således en lang historie bag sig.

Den nuværende bestemmelse om, at udetillæg er skattefri, daterer sig tilbage til dengang, hvor kildeskatten blev indført. Bestemmelsen kom ind i ligningsloven ved lov nr. 191 af 31. maj 1968, og i bemærkningerne til lovforslaget (L 105, 1967-68, 2. samling) anføres følgende:

”Efter kildeskatteloven skal personer, der af den danske stat udsendes til tjeneste uden for riget, fremtidig være fuldt skattepligtige til staten under opholdet i udlandet. Under udlandsopholdet oppebærer de pågældende visse tillæg til dækning af merudgifter i anledning af tjenesten. I overensstemmelse med de almindelige skatteprincipper foreslås, at disse tillæg ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Det drejer sig navnlig om udetillæg, hjemflytningstillæg og bosættelsespenge.”

Det kan udledes af disse bemærkninger, at udetillæg også før kildeskattelovens indførelse var skattefri i Danmark. Denne skattefritagelse blev efter kildeskattelovens indførelse videreført i overensstemmelse med det, som man dengang anså for at være ”almindelige skatteprincipper.”

Jeg må antage, at den historiske begrundelse for ikke at lade andre end udenrigstjenestens medarbejdere være omfattet af bestemmelserne, er, at kommuner m.v. ikke havde behov for at sende medarbejdere til udlandet. Det er udenrigstjenesten, der varetager Danmarks officielle relationer til verden omkring os.

En dansk kommune, der driver lobbyarbejde eller på anden måde agerer i forhold til f. eks. EU-institutioner, agerer på egne vegne. Den er ikke underlagt nogen statslig politisk instruktionsbeføjelse, og den har ikke – nødvendigvis – interesser, der rækker ud over kommunegrænsen. Jeg mener ikke, at en direkte sammenligning med udenrigstjenesten er rigtig.

Udsendte personer, som ikke modtager udetillæg, har mulighed for at få skattefri rejsegodtgørelse efter ligningslovens § 9 A. Denne godtgørelse kan gives, når den pågældende på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Dette gælder både for offentligt ansatte uden udetillæg og for privatansatte.

Har den udsendte sit almindelige faste arbejdssted i udlandet, kan denne regel ikke anvendes.

Er der tale om offentlig ansættelse, vil Danmark i formentlig de fleste tilfælde have beskatningsretten til lønnen efter de indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster. Lønnen vil kun kunne beskattes i Danmark og ikke i arbejdslandet. Undlader Danmark at beskatte, vil lønnen således ikke blive beskattet overhovedet.

For privatansattes vedkommende vil lønnen i langt de fleste tilfælde kunne beskattes i udlandet, hvis den pågældende har en udenlandsk arbejdsgiver eller opholder sig mere end 183 dage i arbejdslandet. Udlandet vil kunne beskatte hele lønnen inkl. et eventuelt ”udetillæg”, selvom dette måtte være skattefrit i Danmark.